Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
924
Præs to Amt.
Øbjærggaards Hospital — opr. 1796 afTvonferensr. N. Ryberg til
Frederiksgave og Øbjærggaard med et Hus til 10 fattige paa Øbjærggaards Gods;
det ejer omtr. 16,360 Kr. —, Sparekasse (opr. 22/n 1869 med egen
Bygning, opf. 1896; 31/3 1896 var Sparernes saml. Tilgodehav. 215,492 Kr.,
Rentefoden 32/5 pCt., Reservefonden 30,612 Kr. og Antal af Konti 47 7),
Kro med Bageri, 3 Møller, Købmandshandel og mange Haandværkere;
Sallerup med Skole og Andelsmejeri (Nøddekjær); Kos træde (gml. Form
Kosthestræthe, Korestræde) med Skole og Andelsmejeri (Ellehøj); Svinøby
med Skole og Mølle. Saml. af Huse: Flask eholm, Kjøng Fir gaar de med
Mølle, Ba?ikehuse, Fuglebæks Huse (en Del i Sværdborg S.). —-
Hovedgaarden Øbjærggaard har 50 Td. Hrtk. (hvoraf 17 i Hammer S.), 5 74
Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 26 Skov, Resten Ager; til Ejendommen høre
desuden 16 Td. Hrtk. Fæstegods og Kjøng Kirke (ved Gaarden dreves tidligere
store Linnedvæverier, „Kjøng Fabrik"; men de nedlagdes 1852 og flyttedes
til Vintersbølle, se Vordingborg Landsogn). Hovedgaarden Agnøgaard
(Aunøgd.) paa Halvøen Agnø, tidligere en 0, har 21 Td. Hrtk., 401 Td.
Ld., hvoraf 133 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Hovedgaarden Sallerupgaard
(Hovedbygningen, der brændte 1889, er genopbygget af røde Sten i engelsk
Stil) har 22 Td. Hrtk. 394 Td. Ld., hvoraf 144 Eng, 30 Skov, Resten Ager;
til Ejendommen hører Kjøng Sogns Kongetiende.
Kjøng S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vordingborg
søndre Birks Jurisdiktion (Vordingborg), Præstø Amts sjæll. Amtstue-
(Vordingborg) og Vordingborg Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 5.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 158. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Øbjærggaard.
Kjøng Kirke (gulkalket) er stor og lys og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl,
temmelig højt Taarn mod V. og to Udbygninger mod N. og S., saa at Kirken har
Korsform. Kirken er opfort i Middelalderen af Mursten paa Kampestenssokkel; stor,
rund Korbue. Men Bygningens oprindelige Præg er helt forandret ved en af
Øbjærggaards Ejer, Konferensr. N. Ryberg 1792 foretagen Restauration, ved hvilken Lejlighed
bl. a. den tidligere overhvælvede Kirke fik fladt, gibset Loft undtagen Koret, der
beholdt sin Krydshvælving, og de to Korsfløje tilføjedes. Taarnet er lige afskaaret
foroven med et omløbende Jærngitter, og ovenpaa Platformen er rejst et Slags
Kuppelspir med Fløjstang. Taarnrummet er ved Bræddeskillerum delt i en lille
Forstue og to Rum; fra det nordl. af disse er der Opgang til Orgelet (skænket af
Ryberg) og et Pulpitur ved Siden af dette. Indgangsdøren i Taarnets Vestmur er
udvendig prydet med en flad Portal i græsk-romersk Stil (med 4 kanelerede Pilastre).
Koret, under hvilket der er en Kælder, blev restaureret 1869. Altertavlen, der bærer
Skinkels og Ascheslebens Vaabener, og paa hvis Bagside der staar, at den er
forfærdiget 1631 af en Billedskære: i Odense Evert Skutte (?), har et nyt, af
Hofjægermester Buchwald skænket Billede: Nadveren (Kopi af K. v. Manderns Billede i
Sorø, udf. af Lauritzen i Sorø). Rund, tarvelig Prædikestol; gammel Granitdøbefont,
over hvilket hænger et gammelt Krucifiks. I Koret Epitafier over J. Jespersen, Skytte
paa Agno, fra 1673, og over 2 Præster, vistnok Lyder Ejlersen, † omtr. 1681, og
Hieronymus Hammer, † 1711, med deres Hustruer og Børn.
Ved Præstegaardens Brand 1859 ødelagdes Historikeren P. Willemoes Beckers
(Præst her 1839—59) omtr. 6000 Bd. store Bogsamling samt hans Samlinger til dansk
Historie.
Øbjærggaard blev 1774 ved Vordingborg Rytterdistrikts Salg oprettet til
Hovedgaard af nedlagte Bøndergaarde og købtes (Skøde af 1779) med 60 Td. Hrtk.
Hovedgaardstakst og 224 Td. Hrtk. Bøndergods samt Kjøng Kirketiende for 30,050 Rd. C.
af Grosserer, senere Konferensr. N. Ryberg († 1804), hvis Son Etatsraad C. Ryberg
ejede den indtil 1820, da den overtoges af Statskassen, der 1836 afhændede den til
Klingberg, som senere solgte den til Kapt. Buchwald; hans Son Hofjægermester
C. V. Buchwalds Enke solgte 1889 Gaarden for 430,000 Kr. til den nuv. Ejer J. C.
S. V. Krieger, der 1896 tilkøbte Bøndergods for 36,000 Kr. — Hovedbygningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
