- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
948

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

948

Præs to Amt.

Midten af 14. Aarh. Udskaaren Altertavle og Prædikestol fra omtr. 1650, ligesom
Stolestaderne; overmalet Granitdøbefont. Orgelet er skænket 1876 af Etatsraadinde
I. M. Suhr. Marmorsten over Sognepræsten Carl Torkilsen, † omtr. 1685, og to
Hustruer (Aarstallene uudfyldte); Trætavle over Kommandørkapt. Ibbe Lyderssen,
† 1694. Den ene Klokke er fra 1477. — Paa Kirkegaarden ere begravede 30 svenske
Soldater, som druknede 1658 ved at gaa over Isen til Møen.

Tæt ved Kirken er en hellig Kilde (ved den en Blok), der endnu i 1870’erne
besøgtes for sin formentlige Lægedom.

I Kallehave har der været et Hellig Eriks Gilde, hvis Gildeskraa (fra 13. Aarh.)
endnu er bevaret; den galdt ogsaa for Eriksgildet i Røddinge paa Møen.

Kirken i Stensby, Peterskirken, er opfort 1890—91 (indviet 3/5 1891) paa en
Grund, der er skænket af Justitsr. P. Malling til Vrangsgaarde. Den er bygget efter
Tegn. af Arkitekt H. C. Glahn af røde Mursten i romansk Stil, har et Taarn med et
lille, firkantet Spir, fladt, dekoreret Egetræsloft og paa Alterbordet Thorvaldsens
Christusfigur af Kallipasta; Cementdøbefont.

Kallehave Gods eller Kallehave gaard (Hovedgaardstakst 69, Bøndergods 346 Td.
Hrtk. og Kallehave Kirke) var et af de 12 Godser, der 1774 blev afhændet af Staten
ved Salget af Vordingborg Rytterdistrikt. Det købtes (Skøde af 1777) for 55,550
Rd. C. af Peter Johansen, der kaldte Gaarden Petersgaard og ved det nuv.
Petersværft anlagde et Skibsbyggeri. Han solgte Gaarden 1792 for 90,000 Rd. til sin
Broder Rasmus J. og sin Svigersøn Lars Terpager Hagen (se Høvdingsgaard), hvorpaa
den 1799 (Skøde af 1800) tilbagekøbtes af Kongen for 189,500 Rd. Efter at Godset
var blevet frasolgt og udstykket, gik Gaarden atter over i privat Eje, medens
Skovene vedbleve at være Statsejendom. Af Gaardens Ejere nævnes Resch, Kontreadmiral
og Generaladjutant C. Wulff, cand. jur. M. C. Fabritius-Tengnagel († 1849), hvis
Enke. 2. Gang gift med Kmhr., Guvernør H. D. F. Feddersen († 1863), solgte Gaarden
til Kmhr. P. B. Scavenius, og dennes Søn P. B. Scavenius, nuv. Ejer af Vorgaard,
solgte den 1870 for 245,000 Rd. til Etatsr. O. B. Suhr, († 1875), efter hvis Død
Hofjægermester J. P. Bech til Valbygaard overtog den for 500,000 Kr.; han solgte den
1887 til sin Svigerinde Frk. I. M. Suhr, den nuv. Ejerinde. — Hovedbygningen
er opført 1776—80 i den Tids Stil med Frontespice, to Stokværk høj med Kælder;
i 1850’erne blev den udvidet med en Sidefløj i to Stokværk; 1870 restaureredes hele
Bygningen, dog uden at dens oprindelige Karakter forandredes.

Det Peter s gaar dske Skovdistrikt solgtes af Staten ved Auktion 1868 for 580,000
Rd. til ovennævnte Etatsr. Suhr og overtoges efter hans Død for 1,2 Mill. Kr. af et
Interessentskab, bestaaende af hans 4 Døtre (nu bestaar det af de to endnu levende
Døtre og de to andres Arvinger). Den aldeles overvejende Del af Skovprodukterne
sælges sorteret og mere eller mindre forarbejdet uden for Omegnen og udskibes fra
r) forskellige Udskibningssteder langs Kysten.

Tæt N. V. for den nuv. Vrangsgaarde, der 1897 solgtes af Justitsraad Malling
for 650,000 Kr. til Hofjægermester Bruun de Neergaard (Hovedbygningen er opført
1872 efter Tegn. af Arkitekt A. Klein), ligger i et lavt Engdrag et velbevaret,
aflang-firkantet Voldsted („Kong Valdemars Jagtslot"), omgivet af Grave og Volde paa
alle fire Sider ; paa Voldstedet ses Grunden til en aflang firkantet Bygning af Kamp
og Munkesten, og uden for Volden findes ogsaa Rester af Bygninger og en
Brolægning mod 0. — En af Vrangsgaardene har tidligere været Embedsgaard for det endnu
i 18. Aarh. bestaaende Stensby Birk.

Kallehave Færgegaard, der har været ejet af Folketingsmand Johannes Hage 1865—
72 og nu ejes af Landbrugsminister A. Hage til Oremandsgaard, har tabt meget siden
Masnedsundbanens Aabning, idet Forbindelsen mellem Sjælland og Møen fra den
Tid foregik mere over Masnedsund. Efter Kallehave Banens Aabning vil Kallehave
atter faa Betydning som Overfartssted. Det nuv. Damp færgeanlæg er fra 1893.

Efter Langebæk Præstegaard har Familien Langebek taget Navn, idet Historikeren
Jacob Langebeks Tipoldefader Jacob Andersen og dennes Søn Anders Jacobsen
Langebek vare Præster her.

I Langebæk Vesterskov staar tæt ved Stranden paa „ Jubilæumshøjen" en
Granit-mindestøtte for Overførster J. G. Müller, † 1866.

Et Kongebrev af 29/12 1 304 er udstedt fra Kalvæhaghæ; et kgl. Retterting holdtes
her 1387. I Roskilde Bispestols Jordebog fra omtr. 1370 kaldes Sognet
Skaningæ-hafn\ ogsaa i Vald. II’s Jordeb. nævnes Scanynghafn.

I Stensby sluttedes 7/6 1238 et Forlig mellem Vald. II og de tyske Ridderes
Ordens-mester, hvorved Danmark fik Reval og de øvrige tabte Besiddelser i Estland tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0994.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free