Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baarse Herred. — Vordingborg Landsogn.
951
Landsognet (fra 1j1 1897) betaler 20 Kr. pr. Barn aarl. ud over Fællestallet
af samtlige Børn, der søge Skoler i Købstaden. Sognet har Kirke fælles
med Købstaden.
Af de 12 Godser, hvori Vordingborg Rytterdistrikt ved Salget 1774 blev delt,
solgtes (Skøde af 1776) „Vordingborg Slot", hvortil der var henlagt
Hovedgaards-takst 197, Bøndergods 570 Td. Hrtk. samt Ørslev Konge- og Kirketiende, for 80,010
Rd. C. til Baron Reinhard Iselin († 1781), der efter sig selv kaldte Godset Iselingen.
og som ogsaa købte Rosenfeld, Agnøgd. og Snertinge (se S. 928). Af de samlede
Godser oprettede hans Enke Anna Elisabeth Fabritius-Tengnagel († 1786, 2. Gang
gift med Generalmajor J. F. Classen) 30/8 1781 de to Stamhuse Iselingen og
Rosenfeld for sine to Døtre af 1. Ægteskab. Den ældste, Marie Margrethe Baronesse Iselin,
der var gift med Kmhr. Chr. Fr. E. Greve Rantzau, † 1807 (hun optog sit Pigenavn
vistnok efter Skilsmissen med Rantzau), fik Iselingen, som hun med kgl. Tilladelse
solgte 1803, mod at Stamhuset substitueredes med en Fideikommiskapital (nu omtr.
287,000 Kr.), som, da Baronessen døde barnløs 1814, tilfaldt hendes Søstersøn Ch.
R. Calmette, der alt tidligere var kommen i Besiddelse af Rosenfeld Fideikommis (se
S. 928). Da han ogsaa døde barnløs 1820, gik Fideikommiskapitalen over til den
med Stifterinden beslægtede Familie Fabritius-Tengnagel. Nu besiddes det Iselinske
Sindssygeanstalten ved Vordingborg.
Fideikommis af Stifterindens Brodersøns Sønnesøns Søn Hans Fabritius-Tengnagel. —
Iselingen Hovedgaard og Gods blev efter Stamhusets Opløsning tillige med
Rosenfeld, Agnø, Marienberg og Snertinge solgt 1804 til Brygger Lind, som s. Aar solgte
I. med Marienberg og Snertinge for 420,000 Rd. til Amtsforvalter H. H. P. Reiersen,
der 1805 solgte Iselingen for 310,000 Rd. til Justitsraad, Viceborgmester i Kbh. Peder
Bech og Legationsraad Iver Qvistgaard. Fra dem gik den over til Konditor, deput.
Borger i Kbh. Kapt. Just Michael Aagaard († 1819) og til dennes Søn Assessor
Holger Halling Aagaard († 1866), derpaa til dennes Svigersøn Prof. Martin
Hammerich († 1881), hvis Enke nu ejer den. — Ho vedbygningen er opført 1868 af
Grundmur i italiensk Villastil i 2 Stokværk efter Tegn. af Etatsr. J. V. Dahlerup.
Marienberg og Marienlyst ere, som alt nævnt, Parceller af Iselingen, der først i
Beg. af 18. Aarh. ere opstaaede som selvstændige Ejendomme. Marienbergs
Bygninger, der laa S. for Vordingborg, brændte 1877 og bleve ikke genopførte. Gaarden
ejedes af Konsul Staal, før den kom ind under Rosenfeld. Marienlyst, ved Kysten
0. for Vordingborg (Hovedbygningen er opført 1800 og restaureret 1873—74 efter
en Brand) købtes 1816 af Grosserer H. Wassard for 120,000 Rd., af M. Wassard
1839 for 160,000 Rd. og ejes nu af Enken efter dennes Søn H. Wassard († 1896).
Da det 1853 var bleven bestemt, at der skulde oprettes en Sindssygeanstalt
ved Vordingborg, købte Staten den til Hovedgaarden Marienberg hørende, omtr.
100 Td. Ld. store Halvø Oringe, der ved sin isolerede Beliggenhed og sit
højtliggende Terræn med vid Udsigt over de omliggende Skove og Vande særlig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
