Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Møenbo Herred. — Stege Landsogn og Kjeldby Sogn.
959
høre 4 Huse, en Mølle med Bageri samt 1/4 af Kjeldby Kirketiende. En
Gaard i Tostrup har 12 1/2 Td. Hrtk., 102 Td. Ld., alt Ager. Kullegaard
har omtr. 13 Td. Hrtk. Præstegaarden har 13 1/? Td. Hrtk., 98 Td. Ld.,
hvoraf 13 Eng, 6 Skov, 2 1/3 Have og Gaardsplads, Resten Ager.
Kjeldby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Møenbo
Herreds Jurisdiktion (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistrikt, 3.
Landstingskreds og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 172. Lægd.
Kirken ejes af flere private.
Kjeldby Kirke, forhen indviet til St. Andreas, er en anselig Bygning af røde
Munkesten og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Sakristi ved
Korets Østende. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i den tidligere Middelalder
(1. Halvdel af 13. Aarh.) i Rundbuestil; Korbuen er rund. I den senere Middelalder er
Koret blevet forhøjet og Hvælvingerne i Spidsbuestil indbyggede, ligesom Taarnet er
tilføjet. Fra det overhvælvede Taarnrum, som tjener til Vaabenhus, er der i vestl. Side
Indgang til Kirken. Sakristiet er fra ny Tid. I Kirken findes særdeles interessante
Kalkmalerier (fremdragne 1889-90 af Prof. Kornerup). De ældste, vist fra Kirkens
Opførelsestid, findes i Koret, malede i Friser langs det tidligere Bjælkeloft og nu til
Dels dækkede af den senere indbyggede Hvælving; den øverste Frise har
Fremstillinger af det gamle, den nederste af det nye Testamente (Herodes, der befaler de
tre Konger at sige ham, hvor Jesusbarnet er, de tre Konger, der tilbede Jesusbarnet
paa Marias Skød med Omskriften „Hic sunt tres magi", Indtoget i Jerusalem,
Nadveren m. m.). I 14. Aarh. maledes Væggene i Skibet som gamle Tapeter med smukke
Bordter og en hel „Biblia pauperum"; ogsaa disse Malerier have lidt ved
Hvælvingernes Indbygning. Hvælvingerne ere ligeledes blevne malede i 2. Halvdel af 15.
Aarh. (Dommedag, Fremstillinger af den hell. Hist. m. m., meget lignende dem, der
findes i Nabokirken Elmelunde). Fra sen Tid er ogsaa to Vaabenskjolde, Fikkesenernes
og Bøllernes, der ere malede paa et nyere Kalklag over de romanske Bordter i Koret
(se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 130). Paa den udskaarne, malede og forgyldte
Altertavle (restaur. 1859) fra 15. Aarh. findes Fremstillinger af St. Andreas’ Legende;
Malmstager fra 1512; Prædikestol fra 1586, Degnestol fra omtr. samme Tid;
Granitdøbefont med Rebsnoning. De øverste Stolestader bære Munkernes og Skeelernes
Vaabener. Kirkeblok fra Fr. II’s Tid. I Korets Nordmur staar en af Landets
mærkeligste og i kulturhist. Henseende interessanteste Ligsten (før i Korgulvet) fra 2.
Halvdel af 14. Aarh. over Henning Moltke, † 1326, hans Hustru Elsebeth, † 1355, og
Fru Kirstine (deres Datter?), † 1347, Rigsraad Fikke Moltkes Hustru; de tre afdøde
ere paa Stenen gengivne i fuld Figur i Datidens Dragter (se Løffler, Gravst. fra
Middelald. S. 25). I Sakristiet et Portræt af Sognepræsten Rasm. Gertsen Treschow,
† 1708, med Hustru og Børn; smstds. et Portræt af en Kvinde (hans første Hustru?).
Den største Klokke, der revnede ved Ringningen over Fr. VI og omstøbtes 1843,
var fra 1401 og støbt af Johannes Nicholai. I Taarnrummet findes en mærkelig
lille Klokke, „Tinkeklokken", som kun bruges ved Skriftemaal. — Paa Kirkegaarden
ligge bl. a. begr. Sognepræsten og Digteren, Konsistorialraad Christen Andersen
Lund, † 1833, og Provst Taaffe, † 1885.
Ved Kjeldby, ved Noret, ligger den i sin Tid vidtkendte Helsekilde, der i
Middelalderen var en hellig Kilde; den skal dog temmelig tidlig have mistet sin
Søgning, da Kippinge paa Falster kom i Ry som Valfartssted. Ved Norets Østspids har
der i gamle Dage været en Havn og i Nærheden en Borg „Gammelborg", hvis
Voldsted imidlertid nu ikke mere ses. Maaske har der her fra Noret været et
Vanddrag til Raaby Mose paa Sydkysten.
Ved Spejlsby (se Navnet foran) har der ligget en St. Jørgens Gaard for spedalske,
med tilhørende Kapel. Den er vistnok anlagt i den tidligere Middelalder, men dens
Historie er saa godt som ukendt. I 16. Aarh. var den en kgl. Forlening (I „Spidelsby" boede 1420 Væbneren Fikke Lauridsen, og 1510 skrev en af hans Efterkommere
Niels Fikkesen sig af S. Da det om sidstnævntes Farmoder Fru Margrethe, Hr. Joh. Fikkesens
Enke, hedder, at hun havde „St. Jørgens Kloster paa Møen", har Familien formodentlig været
en Slags arvelige Forstandere i Hospitalet. Aar 1528 fik Johan Urne med Hustru Ane Rønnov
Brev paa Kongens og Kronens Hospital udenfor Stege mod at give Lemmerne deres tilbørlige
Underholdning, og 1536 fik Claus Eggertsen Ulfeld et lignende Forleningsbrev paa Hospitalet.); 1518
fik Odenseklerken Chr. Pedersen Kaldsbrev til Kjeldby, hvortil St. Jørgens Kapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
