Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 970 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

970

Præstø Amt.

Marmorkrucifiks og to Gibsbuster af P. A. G. B. de la Calmette og Hustru. Ved den ydre
Sydmur af Kirken staa to Ligsten (før i Gulvet foran Alteret), den ene over E. B.
Rantzau, den anden over Magn. Beringskjolds Svigermoder Oberstlieutenantinde v.
Cappelen, † 1770. — Paa Kirkegaarden en Jordhøj med muret Hvælving, hvori hvile
Hofjægermester P. A. Tutein, † 1885, og Hustru; i Hvælvingen en Broncebuste af ham.

I Røddinge har der været et Hellig Eriks Gilde, hvis Skraa endnu er bevaret (se
S. 948). Sigilstemplet, fra den ældre Middelalder, opbevares i Nationalmuseet.

Klekkende Hoj

Hvor Marienborg nu ligger, laa ved Midten af 17. Aarh. to Fæstegaarde, Nygaarde,
der siden bleve sammenlagte og kaldtes Nygaard (ikke at forveksle med N. i Magleby
S., se S. 967). Aar 1685 fik Gardens Chef, Moens Amtmand S. Chrf. Plessen Tilladelse
til at lade den ombygge og herskabelig udstyre til Bolig for sig, naar han opholdt sig
derovre. Ogsaa de næste Amtmænd havde Nygaard som Embedsbolig, saaledes C.
G. Moltke, der døde her 1728, og Gehejmer. F. C. Mosting (hvis Søn L. S. Møsting,
bekendt som Gehejmestatsminister, fødtes her 1759). Da Gaarden ved de Møenske
Godsers Salg 1769 blev bestemt til Hovedgaard i Godset Nr. 1, købtes den
(Hovedgaardstakst 71, Bøndergods 294 Td. Hrtk.) ved Auktionen 19/9 1769 af Bønderne for
47,050 Rd.; men da de ikke kunde stille den lovede Kaution, blev Godset Dagen
efter solgt til Regimentskvartermester Esaias Fleischer og Kmhr. Magn. Beringskjold;
Købet omfattede tillige 6 Kirker og en Del Strøgods, saa at hele Købesummen blev
83,000 Rd. Beringskjold blev kort efter Eneejer og opkaldte Gaarden efter sin Hustru
Marie Christine Cappelen; 1777 skødede han, efter flere Transaktioner med den svenske
Baron Niels Gyllenstjerna, Marienborg med sit øvrige Gods paa Møen for 102,000
Rd. til dav. hollandske Minister Ch. F. Bosc de la Calmette († 1781), fra hvem det
gik over til Sønnen P. A. G. B. de la Calmette († 1803), tillige Besidder af Stamhuset
Rosenfeld, og dennes Søn Ch. R. B. de la C. († 1820). Godset solgtes derefter 1821 for
228,000 Rd. til P. A. Tutein, senere Hofjægermester († 1885), som 1874 for 130000 Rd.
tilkøbte den tørlagte Kostervig (omtr. 450 Td. Ld.). Aar 1888 købtes Godset af den nuv.
Ejer, Hofjægermester Greve H. V. Moltke. — Den tofløjede Hovedbygning er opført
1853—54 af gule Mursten i tre Stokværk med et 40 Al. højt Taarn; 1853 er der
tilbygget en tredje, nordl. Floj efter Tegn. af Arkitekt Berg; til Bygningen horer en
særdeles smuk Have og Park samt Dyrehave med Kanaler, kunstige Anlæg m. m. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>