- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
974

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kragetinget), omtr. 1/8 Mil lang og bred, ved Bogøs Nordvestspids og den lille
Barholm ved Bogøs Sydøstspids. Øerne ligge i Farvandet mellem Sjælland,
Møen og Falster og skilles fra Møen ved Letten og fra Falster ved Sortsø
Gab og Grønsund. Kirken, paa Bogøs Nordside, ligger omtr. 2¼ Mil V.
S. V. for Stege, noget over ½ Mil N. for Stubbekjøbing og ½ Mil S. for
Sjællands Kyst. Bogøs Jorder ere temmelig højtliggende (højeste Punkt mod
Ø., 107 F., 33,6 M.), bakkede, lermuldede og frugtbare; højeste Punkt
paa den temmelig jævne Farø er 35 F., 11 M. Vandet mellem Bogø og
Farø (Melvig Strøm) har saa ringe Dybde, at man ved almindelig
Vandstand kan køre mellem Øerne. Paa Bogøs Østkyst ligger Østerskov.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2470 Td. Ld., hvoraf 1170 besaaede (deraf med
Hvede 99, Rug 235, Byg 344, Havre 193, Ærter og Vikker 54, Blandsæd til Modenh.
141, til Grøntf. 30, Kartofler 30, andre Rodfrugter 44), medens der henlaa til Afgræsn.
267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 37, Skov 218, Moser og Kær 23, Byggegr.
29, Veje, Vandareal m. m. 49. Kreaturhold 1893: 238 Heste, 873 Stkr. Hornkv.
(deraf 591 Køer), 444 Faar, 555 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 223,6 Td. Der var 57 Selvejergaarde med 179,9, 226
Huse med 43,3 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1243
(1801: 542, 1840: 950, 1860: 1095, 1880: 1233), boede i 277 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 115 levede af immat. Virksomh. (31 Elever i Real
-og Navigationssk.), 461 af Jordbr., 23 af Fiskeri, 174 af Industri, 36 af Handel,
284 af Skibsfart, 77 af forsk. Daglejervirks., 71 af deres Midler, og 2 vare under
Fattigv. Skibsfart og Fiskeri (se S. 954) er af meget stor Betydning.

Paa Bogø Byen: Gammelby (eller Bogø By) med Kirke, Præstegd.,
Kommunskole med Realundervisning (7 Klasser med 3 Lærere og 2 Lærerinder,
omtr. 180 Elever) med Tilskud fra Stat og Amt, Forsamlingshus (opf.
1886), Navigationsskole (opr. 1865 af Folketingsmand Chr. Berg; indtil
Udg. af 1897 har den i alt haft 1342 Elever), privat Realskole (ligeledes opr.
af Berg 1887 sammen med Chr. Wad), Sparekasse (opr. 1/12 1873; 31/4
1896 var Sparernes saml. Tilgodehav. 122,800 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt.,
Reservefonden 5856 Kr., Antal af Konti 507), Telegrafstation, Andelsmejeri,
Fællesmejeri, 2 Bagerier, handlende, Haandværkere, Gæstgiveri og
Badehotel („Søvang“) samt Mindesmærke for Chr. Berg, † 1891 (rejst 5/6 1897:
det bestaar af en Granitsokkel med en af R. M. Andersen modell. Buste);
Nyby med Mølle og Anlægsbro („Lindebro“) med dagl. Dampskibsforbindelse
med Stubbekjøbing; ved Broen 7 F. Vand. Ud for Skaaningegaarde
(3 Gaarde) ligger paa Nordkysten Skaaningebro med Landingssted. — Farø
(omtr. 150 Td. Ld.) har 3 Gaarde. Lodsen for Bogø bor i Stubbekjøbing.

Bogø S., der danner en egen Sognekommune, hører under Stubbekjøbing
Herreds Jurisdiktion (Stubbekjøbing), Møens Amtstue- og Stubbekjøbing
Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 178. Lægd. I gejstlig Henseende hører Sognet under Laaland-Falsters
Stift (Falster Nørre Herred). Kirken tilhører Sognets Gaardejere.

Bogø Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest og Vaabenhus
mod Syd. Den ældste Del, hvoraf kun Kirkens Sydmur staar, er opført i den
tidligere Middelalder af utilhuggen Kamp i Rundbuestil; et tilmuret, rundbuet Vindue
ses; Skibets Nordside er af Munkesten. I den senere Middelalder er Koret blevet
ombygget af Mursten med takket, blindingssmykket Gavl ligesom Vaabenhuset; fra
samme Tid stammer Taarnet, hvis nederste Rum er aabent ind til Kirken, som har
Hvælvinger, der vist først ere indbyggede efter Reformationen. Ved en Restauration
1867—68 forhøjedes Taarnet 10 Al. Udskaaren Altertavle (hvidmalede Figurer) fra
1655 (paa Loftet findes Rester af en Altertavle fra den katolske Tid); udskaaren
Prædikestol samtidig med Altertavlen; Granitdøbefont. Malm stager fra 1644. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/1020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free