Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bataillonen skal afholde Øvelser hvert andet Aar, 14 Dage i alt, Artilleri
og Rytteri ligeledes, skiftevis; Øvelserne holdes ved Rønne.
*
Øen kaldes i de islandske Sagaer Borghundarhólmr, i Valdemar II’s Jordebog
Burghundæ-, Burghænde-, Burghundholm, senere Borunde-, Borring-, Borende- og
Borendholm. Navnet kommer vistnok af Borg, et højt, af Naturen befæstet Sted, og
Holm, ɔ: en Ø. Hos Adam af Bremen kaldes den kun Holm (Hulmus), et Navn,
som endnu bruges i Skaane. Saxo kalder den Boringia.
Ligesom Bornholm i fysisk Henseende mere slutter sig til den skandinaviske Halvø,
gælder det samme vistnok i etnografisk Henseende, idet den rimeligvis er bleven
befolket fra Sydsverige. Forskellige Udtryk i Sproget tyde paa Slægtskab med
Sydsveriges Befolkning. — De arkæologiske Forhold paa Øen ere særdeles fyldigt
undersøgte. Bebyggelsen maa være foregaaet i den fjerneste Oldtid, om det end synes,
at Mennesket i Stenalderen endnu ikke havde opslaaet sine Bosteder overalt paa Øen.
Den ældre Stenalder foreligger kun repræsenteret ved to Bopladsfund (fra Hammeren
og Frennemark S. for Svaneke). Fra den yngre Stenalder ere Oldsagerne vel ikke
faa; men Gravene findes, som det synes, kun i Kystegnene, og de ere færre i Tal
end i de fleste andre østdanske Egne af lige Udstrækning; der kendes i alt omtr. 15
Gravkister, et lignende Antal Jættestuer eller store Gravkamre samt een Runddysse;
Langdysser forekomme ikke. Først i Løbet af Broncealderen har Befolkningen bredt
sig til Øens Indre, saaledes som det fremgaar af Gravhøjene, der maa antages for
største Delen at tilhøre denne Periode; i alt er der talt omtr. 600, hvoraf dog nu
næppe Halvdelen er tilbage. Højene ligge snart enkeltvis, snart samlede i mindre
Grupper, og de findes især i de frugtbare Egne, medens Gravmonumenterne i de
golde Egne ere de saakaldte Røser, kredsrunde, lavthvælvede Stendynger med et
tyndt, dækkende Lyngtæppe, i Reglen 10—12 F. brede og ½—1 F. høje. Af disse
Røser, som ret ere ejendommelige for Bornholm, ere endnu henved et Par Tusende
bevarede; mange vides i Tidens Løb at være sløjfede. De tilhøre dog ikke alene
Broncealderen, men ogsaa den ældre Jærnalder, i hvilket Kulturafsnit den hyppigste
Gravform i øvrigt var Brandpletten, et mindre, grubeformet Hul i den flade Mark,
fyldt med Resterne af det brændte Lig, Trækul og Oldsager. Ogsaa Brandpletterne
ere særlig hjemmehørende paa Bornholm, hvor de ere undersøgte i et Antal af flere
Tusende; i Regelen danne de store Gravpladser (ved Store Kannikegaard i Bodilsker
Sogn er der saaledes undersøgt en Gravplads med omtr. 800 Brandpletter). Den yngre
Jærnalder er ogsaa repræsenteret ved et stort Antal Gravfund, som navnlig ere
fremdragne i Østerlarsker og Gudhjem Sogne; i nævnte Tidsafsnit bleve Ligene
hyppigst nedlagte ubrændte, snart i ganske lave Jordhøjninger, snart under flad
Mark, dækkede af Stenlag eller omsluttede af Stenkister. Disse Gravfund overgaa i
Tal langt de samtidige Gravfund fra hele det øvrige Danmark. Øens isolerede
Beliggenhed har i det hele begunstiget Særudviklinger paa adskillige Punkter. Intetsteds i
Landet findes saa mange Helleristningstene som her (omtr. 100) eller saa mange
Skibssætninger (to lange Stenrækker, der løbe sammen ved Enderne) fra
Vikingetiden (omtr. 25), og det samme gælder i endnu højere Grad om Bautastenene,
af hvilke der kendes hen ved et Tusende (kun omtr. 300 ere bevarede, samlede
i Grupper). Endelig har Øen ikke mindre end 40 Runestene; de fleste af disse
hidrøre dog fra historisk Tid. Et meget stort Antal Monumenter er fredlyst.
Øens Beliggenhed midt i Østersøen ved den befærdede Handelsvej over Tyskland
og Rusland — ad hvis Floder Varer førtes fra Sydeuropa, ja endog fra Asien til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0020.html
