- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
32

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Td. bornh. (16,8 Td. alm.), hvoraf 20,2 hørte til 3 Gaarde, 2,5 til 51 Huse.
Een Gaard, Hammersholm (tidligere kaldet Hammershus Slots Ladegaard
eller Slotsvangegaard), havde 17 3/8 Td. bornh. Hrtk. (12 Td. alm.), 242 Td.
Ld., hvoraf 10 vare Eng, 68 Skov, 4 Gaardsplads og Have, Resten Ager.
Landdistriktet har Kommunalvæsen fælles med Købstæderne, og et af
Beboerne valgt Medlem har Sæde i Byraadet. Se i øvrigt om Distriktet S. 36.

*


Af Byernes offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:

Kirken (se Vignetten S. 31), i Allinge paa en Plads ved Sønder- og
Skolegade, bestaar af Skib og Kor, et Tværskib og Taarn mod V.
Den oprindelige Kirke, vistnok fra omtr. 1500, bestod af det af utilhuggen
Kamp, med Indfatninger af Mursten, opførte Skib; senere tilføjedes et lavt
Taarn, hvis nederste Del var af Kamp, den øvre Del af Bindingsværk, og
et Vaabenhus mod S.; Loftet var en fladbuet Tøndehvælving af Brædder;
1865 ombyggedes det 25 Al. høje Taarns øverste Del (Bindingsværket) med
takkede Murstensgavle. Aar 1892 restaureredes Kirken efter Tegn. af
Arkitekt M. Bidstrup, ved hvilken Lejlighed Tværskibet og Koret, begge af gule
Mursten, opførtes, Vaabenhuset nedreves, og Kirken blev dækket af et smukt,
malet Træloft i middelalderlig Stil. Kirken er nu lys og rummelig; Koret
skilles fra Skibet ved en rund Bue og gør et ejendommeligt Indtryk med sin
forgyldte Altertavle, der er prydet med Vinløv i Relief, med Jesu Navnetræk
og et Krucifiks af Egetræ, det sidste udført af Billedhugger Fjeldskov 1866;
den gule Baggrund i Alternichen og de med gult Glas forsynede Sidevinduer
give Koret en gylden Glans (den ældre Altertavle, fra den senere
Renæssancetid, hænger nu i Taarnet). Den udskaarne Prædikestol med Fred. III’s
Navnetræk fandtes ved sidste Restauration i Stykker til Dels indmuret under
og bag ved det gamle Alterbord; Døbefonten er ny og af Kamp med en
Himmel fra Renæssancetiden. I Loftet hænger en Lysekrone med Lübecks
Vaaben; i nordl. Korsarm et gammelt, forgyldt Krucifiks. I Kirken er begravet
den lybske Foged Junker Blasius v. Wickede, † 1547, hvis Ligsten nu findes
i Taarnrummet, hvor der ogsaa ligger en Ligsten over den næste Foged Herm.
Boitins Barn, † 1556. En Tavle minder om Chr. V’s Besøg i Kirken
Pinsedag 1687, en anden om Pesten 1618 og 1654. I Kirken hang der indtil
Midten af 19. Aarh. en Mindetavle over den tyske Adelsmand Philip Schønaich
(den afdøde saas knælende for Christus), der druknede 2/7 1577 paa en
Rejse til Sverige; Tavlen afhændedes 1860 til Familien. Den ene Klokke
er uden Indskrift. — Paa den gamle Kirkegaard omkring Kirken staar
en smuk Runesten, „Kongevejstenen“, med Indskrift: „Brune og hans
Brødre lode rejse (Stenen) efter Thurlak, Fader deres, og Esker, Broder
deres“. Den nye Kirkegaard, anlagt 1864, ligger mod V. uden for Byen.

Ved Kirken, som ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er
Præst i Olsker Sogn (han bor i St. Ols Præstegaard). Kirken ejer intet og
havde 1/1 1897 en Gæld paa 15,905 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, i Allinge ved Kirken, er opført 1881
af Grundmur i to Stokværk efter Tegn. af Arkitekt M. Bidstrup; det
indeholder bl. a. i Stuen to Arrester og Bolig for Arrestforvareren, paa 1. Sal
Retslokalet, der tillige er Byraadets Mødesal. Det gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free