36 (Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historie. Allinge (gml. Form Alandt og Alende) og Sandvig (et Navn, der uden
Tvivl hentyder til den sandede Vig, hvorved Byen ligger) have været Fiskerlejer
helt op til vor Tid; endnu 1767 kaldes de i Danske Atl. (III S. 204) Fiskerlejer,
der ikke have Købstadsfrihed, „om og de af nogle anses for Købstæder, fordi der
handles, lades og losses, saa og haves siden Anno 1708 et Borger-Compagnie«.
Om de i det hele formelt have faaet Købstadsrettigheder, er uvist; i det mindste
siges der 1810 (Thaarup, Kort Oversigt over B. Amt, S. 113): „Allinge og Sandvigs
Købstadsrettighed har først i de senere Tider været indirekte tilstaaet...., i ældre
Anordninger om Købstæderne, f. Eks. Reskr. af 10/11 1741 og 5/6 1744, nævnes disse
Byer ikke“. I Middelalderen og senere have de haft nogen Betydning som
Færgesteder til Skaane. Aar 1769 havde Allinge 301, Sandvig 217 Indb. Først 1897 fik
Kommunen Vaaben [1]. — Aar 1618 døde 126, 1654 102 Mennesker af Pesten i
Allinge-Sandvig.

Hammershus set fra Slotslyngen.

Det var ved Allinge, at de svenske gjorde Forsøg paa at generobre Øen 4/7
1659, men bleve slaaede tilbage (se S. 15). — I Allinge har Peter den store
opholdt sig 20.—21. Aug. 1716. Der opsloges en Lejr S. for Byen for 3—400 syge.
som bragtes i Land fra hans Flaade, og omtr. 2 Uger senere indskibedes de paa en
russisk Flaade i Sænebugten.

I Allinge-Sandvig Landdistrikt (se S. 31) bestaar Hammeren af
flere, ved dybe Dale adskilte Bjærgknolde. Den højeste af disse Knolde er
Stejlebjærg, 268 F., 84 M., som falder stejlt af mod S. V., men temmelig
jævnt mod N. Ø. En Del af Stejlebjærg er Ørnebjærg, paa hvilket, omtr.
400 F. Nord for Stejlebjærg, Hammerens Fyrtaarn er opført 1871, 247
F., 77,₅ M., over Havet. Det er et hvidt Blinkfyr; Granittaarnet er 66 F.,

[1] Under Forarbejderne til denne nye Udgave af nærværende Værk henvendte Redaktionen sig
til Byraadet med Henstilling om, at det vilde skaffe Kommunen et Vaaben; dette blev
komponeret og tegnet af Arkivar A. Thiset og fik ministeriel Approbation 22/4 1897 (se Vignetten S. 31).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/trap/3-3/0052.html

		Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 36 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|