Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 43 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stokværk, findes Levninger af Mellemmurene m. m. Mod N. ligger Kirkefløjen
(13), der udgravedes 1893. Kirken har været omtr. 44 F. lang, 21 F. bred og 14
F. høj; dens Kampestensmure vare indvendig beklædte med Mursten; Gulvet var
belagt med Mursten, og man fandt Underpartierne af tre Hvælvinger, der hvilede paa
4 Hjørne- og 4 Sidepiller (de styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh.); Kalkpudsen viste Spor
af farvet Dekoration; ved Udgravningen fandtes enkelte Mønter, de ældste fra Beg.
af 14. Aarh. Over Kirken har der været en stor Sal, „Kongesalen“, Hvor Corfits
Ulfeldt og Leonora Christine have siddet fangne (efter et mislykket Forsøg paa Flugt
fik de Plads i Manteltaarnet i særskilte Fangerum). Den nederste Del af den udækkede
Gaardstrappe, som førte op til Kongesalen, ses endnu bevaret langs Manteltaarnets
Vestside. Den vestl. og sydl. Fløj have indeholdt Smedien, ved hvis Udgravning
der fremkom tydelige Vidnesbyrd om dens Anvendelse, og Kasernen; fra det nederste
Stokværk i Kasernefløjen, der har indeholdt en Række Rum, kom man gennem et lille,
rundt Taarn paa Bygningens Inderside (10) ad en Vindeltrappe med Granittrin op til
det øvre Stokværk. Endnu maa omtales et større Udgravningsarbejde fra de sidste
Aar, nemlig af den Bygning (3), hvor i gammel Tid Hammershus Broting holdtes;
det er en firkantet Bygning med en halvrund Støttepille i det nordøstlige Hjørne,
beliggende nærved den ydre Ringmur og ved Opkørselen til Slottet, hvilken man
endnu kan se har været brolagt. Saavel Ring- og Fæstningsmuren som alle
Bygningerne ere opførte af Kamp og Mursten; Kampestensmurene ere ofte beklædte
med Mursten. Paa Borgpladsen inden for Fæstningsmuren laa en stensat, nu
forsvunden Brønd (20). Fæstningens Havnebro, der var bygget af Birkestammer og
Sten, laa i Sænebugten, hvor Hammerhavnen nu er anlagt; 1891 fandt man ved
Anlægget Rester af den gamle Bro. Fæstningens Kirkegaard kan endnu paavises mellem
Sandvigvejen og Hammersholms Have, ligesom der V. for Hammersholm findes
betydelige Løbegrave, anlagte af de svenske 1645. (Til Dels Medd. fra Nationalmuseet).

Løvehovederne ved Hammeren.

Den vaade Ovn.

Af Slotsbankens Omgivelser, der ere meget naturskønne, mærkes de frodigt
bevoksede Dale, der ligge ved dens Fod, den lille Klippekløft Paradisdalen mod S.
og Mosesøen Ankermyre mod Ø. Af de interessante Formationer ud til Havet mærkes
Løvehovederne, til hvilke man har Udsigt fra det nordvestl., firkantede Taarns
Grund (se S. 42), og de to mægtige Sten Studene samt den vaade Ovn, en
omtr. 120 F. dyb og 40 F. høj Grotte med glatte Vægge, i hvilken man med østl.
Vind kan sejle ind med Baad, og under Slotsruinen den tørre eller sorte Ovn,
der dog er langt mindre end den første. Ved det nordl. Affald af Slotsbanken
ligger en Sænkning med den næsten udtørrede Sø Paddesænke, oprindelig
frembragt ved Opdæmning.

Salomons Kapel (se S. 39) er en Ruin, hvis stærkt forfaldne Mure, der ere
af utilhuggen Kamp og Mursten, vise, at Skibet har været omtr. 43 F. langt og 23
F. bredt; desuden ses et firkantet Vaabenhus, hvis spidsbuede Døraabning endnu er
ret godt bevaret. I det nordvestlige Hjørne af Kirkegaardsgærdet, der endnu kan
forfølges, lige ved Stranden, er der en Kilde, Salomons Kilde, der tidligere har
været en Helsekilde, og som vel er Anledningen til Kapellets Opførelse. I en Beretning
fra 1624 hedder det, at deri „tilforn er holden Prædiken for Fiskerne“; efter en anden,
tvivlsom Beretning blev Bjælkeloftet nedbrudt 1648, da Birkefogeden i Sandvig fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>