- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
53

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgifterne: Bidr. til Stat 761, Bidr. til Amt 4499, Bidr. til
Amtsskolefond 15, Byens Bestyrelse 1735, Fattigvæsen 3791, Alderdomsunderstøttelse
3069, Skolevæsen 6705, Gader og Veje 1131, Gadebelysning 410, Renlighed
165 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896: i Kapitaler 57,338, i Ejendomme, som
give Udbytte, 30,500 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 41,500
Kr. Kommunens Gæld var 28,232 Kr. Skatteprocenten for Afgift paa
Formue og Lejlighed var 1898 6½ pCt. Den anslaaede Indtægt var omtr.
479,900 Kr.; deraf var skattepligtig Indtægt 355,745 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Borgerskolens Bygninger, en
Degnebolig, nogle mindre Huse og 131½ Td. Ld., til Dels beplantede Markjorder.

Tjeneste i Brandkorpset, hvoraf Politikorpset er en Del, er saavel
for Befalingsmænd som for menige borgerligt Ombud. Brandkorpset har 4
Sprøjter og et Sugeværk.

I Sparekassen for Neksø og Omegn (opr. 1/5 1866) var 31/3 1896
Sparernes saml. Tilgodehav. 1,663,062 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt.,
Reservefonden 115,548 Kr., Antal af Konti 2228. — I Byen er der en
Assuranceforening for Baadefartøjer.

Havnen. Ved Slutn. af 18. Aarh. havde Neksø kun et 2 F. dybt,
meget lille Havnebassin, og Byens faa Fartøjer maatte ligge udenfor,
fortøjede mellem to Bolværker. Da tog Befolkningen selv fat paa Anlægget
af en Havn, som ved 1810 havde en Dybde af 6 F. og derover, men
Indløbet var kun mellem 5 og 6 F. dybt; senere gjordes der flere
Forbedringer, navnlig ved Opførelsen af nye Bolværker og Indløbets Uddybning
til omtr. 7 F. Dernæst anlagdes 1879 under Ledelse af Ingeniør H.
Zahrtmann, og med 72,000 Kr. i Tilskud fra Staten, et nyt, i Sandstensgrunden
udsprængt Havnebassin N. for det gamle, og i 1891 forlængedes Molerne,
ligesom der samtidig byggedes en Tørdok, ligeledes under Ledelse af
Zahrtmann (indviet 25/11 1892), den første kommunale Tørdok i Danmark; den
er sprængt ud af et gammelt Sandstensbrud, har kostet omtr. 30,000 Kr.
og kan lukkes med en Pontonport; den kan optage Skibe af 165 F. Længde
og 12 F. Dybgaaende. Havnen bestaar nu af den omtr. 8400 □ Al. store
gamle Havn med en Dybde af 11 F. og en Bolværkslængde af 460 Al.,
og den 9760 □ Al. store nye Havn med en Dybde af 14 F. og 430 Al.
Bolværkslængde. Havnepladsens Størrelse er omtr. 45,800 □ Al. Desuden
ligger der V. for den gamle Havn en Baadehavn med 4 F. Vand. Ved
Indløbet til de to Havnebassiner er der Porte, som kunne holde Dønning
ude. Udfor Indløbet, med 12 F. Vand, ligger der en omtr. 600 Al. lang
Bølgebryder. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg af Byraadet, der bestaar
af Borgmesteren som Formand og 4 andre Medlemmer, hvoraf de to
vælges af Byraadets Midte, de to uden for dette. Havnen ejer i Kapitaler
omtr. 25,000 Kr. og i faste Ejendomme, Inventar og lign. andre 25,000
Kr.; dens Gæld er omtr. 270,000 Kr. Indtægter af Havne- og Bropenge
er aarlig omtr. 17,700 Kr. Ved Havnen er der to Ledefyr. Der er to
Lodser.

I gejstlig Henseende er Bodilsker Sogn forenet med Neksø. Sognepræsten
bor i St. Bodils Præstegaard.

Neksø hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2.
Folketingskreds, Bornholms Amtstuedistrikt (Rønne) og Øens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free