- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
55

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(omtr. 8,7 Td. Ld.), Markjorderne (under hvilke „Smaalyngen“ og
„Højlyngslodden“) omtr. 962 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræder
og et Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 221 (Sept.
1897 var der i alt 274 Huse, deraf paa Byens Grund 98). Hele det ved
Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende
Markjorder var 1896 961 Td. Ld.; deraf vare besaaede 475, Afgræsning,
Brak og Eng 294, Have 15, Skov 131, Stenmarker 15, Veje og
Byggegrunde 30 og Damme 1 Td. Det saml. Hartkorn for Byen og
Markjorderne var 1/1 1895 113 Td. bornh. (77,8 Td. alm.); der var 39 Gaarde
(84,5 Td. H.) hvoraf de 38 med 83,3 Td. dreves fra Ejendomme i
Købstaden, desuden 137 Huse, hvoraf de 125 med 23,6 Td. dreves fra Ejendomme
i Købstaden [1].

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var Sept. 1897 964,785
Kr. (Antal af Forsikringer 274).

*


Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende:

Kirken (Aa Kirke), ved den vestl. Indkørsel til Byen paa Aaker Sogns
Grund, tidligere kaldt St. Hans Kirke [2], er Bornholms anseligste og smukkeste
Kirkebygning og har fordum været Øens Hovedkirke. Den er opført af
Cementsten med iblandet kløvet Kamp (dog er der ogsaa anvendt Sandsten
i Korrundingen og Buegesimsen, medens Taarngavlene hovedsagelig vare af
Mursten) og bestaar af et omtr. 30 Al. langt, 14 Al. bredt og 11½ Al.
højt Skib, et omtr. 12 Al. langt og 10½ Al. bredt Kor med Korrunding,
der har en indv. Radius af henved 4½ Al., et til Taggesimsen omtr. 30 Al.
højt Taarn mod V., hvis nederste Stokværk indv. er omtr. 13½ Al. langt
og 12½ Al. bredt, samt et Vaabenhus mod Syd. Murenes Tykkelse er i
Skibet omtr. 2½, i Koret 2 og i Taarnets Nord- og Sydmur omtr. 4½
Al. Kirkens ældste Dele, Skibet og Koret med Korrunding samt et nu
forsvundet Parti ved Skibets Vestside, stamme vistnok fra noget før Midten
af 12. Aarh. og vare opførte i Rundbuestil; Korbuen er rund, Korrundingen
har oprindelig haft tre, Korets Nordside et og hver af Skibets Sider tre
Vinduer, ligesom der har været to rundbuede Døre, en paa hver af Skibets Sider.
Hvorledes det forsvundne, vestl. Parti har set ud, vides ikke; maaske har
det været en Forhal eller et Taarn; en Arkadebue, der kan spores paa
Gavlens Inderside, kunde tyde paa, at det har dannet en vestl. Apsis. Ikke
længe efter Kirkens Opførelse, vistnok i 2. Halvdel af 12. Aarh., er der
sket betydelige Forandringer ved Kirken, idet Vaabenhuset og Taarnet
opførtes. I Skibets Midte fandtes der tidligere en med Buer gennembrudt
Længdemur, saa at der dannedes to lige store Skibe (efter gotlandsk
Kirkeform), og i Kirkens vestl. Ende var der en, ligeledes af Buer gennembrudt
Tværmur. Man har opstillet flere Gisninger om, hvad disse Mure have været
bestemte til (saaledes at Kirken oprindelig har haft tvedelt Tag ligesom Taarnet,
eller at Kirkeloftet har været bestemt til at bære tunge Blider og andre

[1] Indtil 1875 var en Landkommune (Lov af 6/7 1867) forenet med Købstaden. Ved kgl. Resol. af
5|9 1877, 31/7 1882 og 31/3 1886 ere flere Ejendomme fra Aaker Sogn blevne henlagte til Byen.
[2] Naar Thurah (Bornh. Beskr. S. 179) fortæller, at Kirken er en Model af Lunds Domkirke, er dette
urigtigt, og hans Udsagn, at Kirken en Tid har været kaldt „St. Laurentii Kirke“, har vel kun
sin Støtte i, at Lundekapitlets Emblemer med Laurentius med Risten findes paa Altertavlen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free