- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
59

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lybske Foged Schweder Kettingk. Til Hospitalet hørte en Del Jordegods,
særlig i Aaker Sogn, og deraf havde 4 fattige deres Underhold; i Beg. af
17. Aarh. var Lemmernes Antal dog gaaet ned til 2. Endnu paa Resens
Tid (1677) stod Hospitalet ved Spidlegaarden, hvor Levninger af det ere
bevarede; men snart efter er det blevet flyttet ind til Aakirkeby. Aar
1680 inddrog Amtsskriveren Aug. Dechner Hospitalets Indkomster, da
Adkomstdokumentet til at nyde Afgiften af Gaardene i Aaker Sogn var
bortkommet (Printzensköld havde 1658 trods dette dog ladet Hospitalet beholde
Afgiften), men ved en Højesteretsdom 1693 tilpligtedes Bornholms Amtstue
til fremtidig at betale Hospitalet aarl. 60 Rd. og 3 Td. Rugmel af
Spidle-Mølle (disse 3 Td. Mel, konverteret i Penge, udredes nu direkte af Spidlegaard
til Hospitalet).

Fattighuset, i Svanekegade, er blevet omdannet til et
Kommunehus“, der afgiver Bolig til billig Leje. — Paa Byens Jorder ligger Aaker
Sogns Fattiggaard, opf. 1869 efter Tegn. af Brandkapt. D. J. Nielsen;
Plads for 11 Mænd og 10 Kvinder. — Posthuset og Telegrafstationen
ligger ved Storegade og Torvet.

I Aakirkeby findes to Missionshuse, opførte 1872 og 1892, begge
Ø. for Bygrunden, det ene i Smedegade, det andet ved Østergade; desuden
et Forsamlingshus, opf. 1877 i Smedegade.

Til Byen hører en af Kommunen ejet Lystskov i Klintebakke Skovlod,
beliggende omtr. 800 Al. S. Ø. for Byen.

*


Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890 967;
1801 havde Byen 455, 1840: 542, 1860: 613, 1880: 832 Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper,
omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 52 levede af immateriel
Virksomhed, 348 af Industri, 127 af Handel, 237 af Jordbrug, 9 af Gartneri,
medens 100 fordeltes paa andre Erhverv, 28 nøde Almisse, og 66 levede
af deres Midler. De vigtigste Erhverv ere Jordbrug, Handel og Haandværk.

I Aakirkeby holdes Marked 1. Fredag i April og Okt. for Kvæg og
andre Kreaturer.

Af industrielle Anlæg nævnes et Dampbrænderi og Bryggeri
(Aktieselsk.), et Fællesmejeri og tre Møller.

Kreaturholdet var 15/7 1893: 107 Heste, 461 Stkr. Hornkvæg (deraf
344 Køer), 148 Faar, 265 Svin og 3 Geder.

Købstadens Øvrighed er en Byfoged, der tillige er Byskriver, ligesom
han ogsaa er Byfoged og Byskriver i Neksø, hvor han bor, samt
Herredsfoged og Herredsskriver i Sønder Herred. Byen har sin egen Borgmester.
Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 7 valgte
Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Raad- og
Tinghuset, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Skolevæsenet, d) for
Fattigvæsenet, e) for Alderdomsunderstøttelse, f) for Bygningerne, g) for Vej- og
Brolægningsvæsenet, h) for Gadebelysningen, i) for Sundhedsvæsenet, k) for
Skovvæsenet, l) for Snekastningen, m) for Skatteligningen, n) for Svendeprøver.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes i 1896 af Indtægterne:
Skatter 6459 (deraf Grundskat 310, Husskat 418, Formue- og
Lejlighedsskat 5731), Afgifter efter Næringsloven m. m. 340, Tilskud fra Staten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free