- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
95

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


St. Bodils Kirke (1429 og 1448 Botulfs) er opført af Kamp med Anvendelse af
Cementsten og bestaar af Skib, meget kort Kor med Korrunding, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S., alt opf. samtidigt undt. det yngre Vaabenhus. Skib og Kor have
yngre Tøndehvælvinger af Træ, Korrundingen har den oprindelige
Halvkuppelhvælving; paa hver Side af Korbuen er der en Alterniche. Taarnet har 4 Stokværk.
Det nederste, der aabner sig ind til Skibet med en stor Rundbue, hvori atter to af
en firkantet Midtpille baarne Tvillingbuer, har to Tøndehvælvinger, der hvile paa to
Buer, som ere spændte i Ø. og V. fra en Pille midt i Rummet. Taarntrappen fører
op i Sydmuren; 2. Stokværk har een stor Tøndehvælving, der gaar i modsat
Retning af Hvælvingerne nedenunder; 3. og 4. Stokværk ere nu i eet, idet Bjælkeloftet
mellem dem (man ser Bjælkehullerne) er afbrudt. Paa den ene af Taggavlene, der
i Tidens Løb have faaet i høj Grad uregelmæssige Kamme, staar Aarstallet 1666.
Altertavlen (Christus paa Vejen til Emaus) er malet 1856 af Roed; Prædikestolen er i
senere Renæssancestil, Sandstensdøbefonten i Bægerform fra den senere Middelalder.
I Skibet en Tavle over Antallet af de døde i Pestaarene 1618 og 1654 (henholdsvis
5236 og 4942); i Taarnrummet er indmuret en Ligsten over Præsten Simon Birch
Plockross, † 1786; i den udvendige Taarnmur Brudstykke af en Ligsten fra romansk
Tid med et Kors. I Taarnet er indmuret en Runesten, hvorpaa staar: „I ... ata lod
hugge Stenen efter Turfast Broder sin og Gudmund“; paa en anden staar: „Thurkil
og Alfkil rejste Sten denne efter Eykil, Fader deres“. Paa Kirkegaarden er der et
særskilt Klokketaarn. (Om Kirkebygn. se Brunius, Konstanteckn., S. 234, og H. J.
Holm
, B.’s ældgl. Kirkebygn., S. 11).

Hallegaard tilhørte 1580 Christen Clausen Køller og 1608 Jakob Køller.

Den største Brandpletsplads paa Øen har utvivlsomt været den, som er funden
ved Kannikegaard. Der er her undersøgt omtr. 800 Brandpletter, hvorfra hidrører
en stor Mængde Vaaben, Smykker og Lerkar; et Par hundrede Brandpletter ligge
endnu urørte under Jordfladen, og ligesaa mange ere i tidligere Tid blevne
forstyrrede. En anden betydelig Gravplads er bleven undersøgt paa Slamrebjærg. Ogsaa
paa Bautasten er Sognet rigt. I Kratskoven Gryet noget N. for Præstegaarden findes
Øens næststørste, nu bevarede Samling, bestaaende af omtr. 60 Sten; paa Hjortebakke
staa 17 Sten i Gruppe, paa Bodilsker Udmark een, „Gamle Haagen“, og ved Langede
By to (alle fredlyste). En anselig Jættestue, „Bønnestenene“, med et 5 F. højt Kammer,
findes ved den sydligste Stensebygaard; i Døvredal ligger der mellem en stor Mængde
Røser 3 Skibssætninger.

Poulsker Sogn, det sydøstligste paa Øen, omgives af Bodilsker Sogn,
Østersøen og Pedersker Sogn; et Enklave (Sognets Andel i Udmarksjord.)
ligger mod N. ved Øster Hrd.’s Sydgrænse. Kirken, mod V. i Sognet, ligger
henved 1 Mil S. V. for Neksø og 1¼ Mil S. Ø. for Aakirkeby. Sognet
hører næsten helt til Skifer- og Cementstensformationen. Næsten hele
Sognets Grænse mod Havet dannes af en Flyvesandsstrækning, „Strandmarken“,
der ved Dueodde, Øens sydligste Punkt, naar en Bredde af omtr. 1/6 Mil;
Klitterne, hvoraf nu en betydelig Del er beplantet, blive her indtil 50 F.
høje. Overfladen er i øvrigt temmelig jævn; mod V. hæver Rispebjærg sig
til 150 F., 47 M. Gennem Sognet gaar den sydl. Landevej fra Rønne til
Neksø; den nordvestl. Del vil blive gennemskaaren af Jærnbanen.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 5699 Td. Ld., hvoraf 1793 besaaede (deraf med
Hvede 37, Rug 388, Byg 262, Havre 370, Bælgsæd 32, Blandsæd til Modenh. 429,
Grøntf. 97, Kartofler 82, andre Rodfr. 84, andre Handelspl. 12), medens der henlaa
til Afgræsn. 920, Høslæt, Brak, Eng m. m, 569, Have 47, Skov 805, Moser og Kær
155, Heder, Stenmarker osv. 1243, Byggegr. og Veje 147, Vandareal m. m. 20 Td.
Kreaturhold 1893: 362 Heste, 1231 Stkr. Hornkv. (deraf 828 Køer), 657 Faar
og 628 Svin. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 413,3 Td. (284 Td. alm.).
Der var 79 Selvejergaarde med 359, 3 Arvefæstegd. med 4,5, 134 Huse med 36,9 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1141 (1801: 677, 1840:
968, 1860: 1068, 1880: 1101), boede i 237 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 38 levede af immat. Virksomhed, 700 af Jordbr., 105 af Fiskeri, 129 af
Industri, 8 af Handel, 6 af Skibsfart, 78 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler,
og 34 vare under Fattigv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free