Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
110
Maribo Amt.
og Falster er Brunetternes Antal meget større, hvor man nok kan antage en
Indblanding af vendisk Oprindelse").
Inden Chrf. I blev Konge, nævnes han som Herre af Laaland og Falster („dominus
Lalandiæ"), og hans Søn Erik (Glipping) blev omtr. 1249 født paa Laaland; Hertug
Knud, Vald. Sejrs uægte Søn med Esbern Snares Enke, ombyttede kort før sin Død
(1260) sit Len Bleking med Laaland; efter Chrf. IFs Fordrivelse 1326 fik Grev Johan
den milde Laaland og Falster i Pant, og efter Kongens Tilbagekomst beholdt han
ved et Forlig 1329 Øerne som Pant, medens Kongen levede sine sidste Aar i
Saks-kjøbing og døde i Nykjøbing 1332; de nærmeste Aar derefter kaldte hans Søn Otto
sig „Hertug af Laaland"; 1359 forlenede Vald. Atterdag sin Søn Chrf. med Laaland;
1632 forlenedes Chr. IV’s Søn Christian († 1647) med øerne. I Svenskekrigen 1658—
60 holdtes Laaland besat af Fjenden.
Paa Falster havde Kongerne fra ældre Tid Gods, som efterhaanden udvidedes
til hele Øen. Af dette Gods dannedes der under Chr. V et af Landets 12
Rytterdistrikter, som, efter at det ved Res. af 15/8 1763 var blevet bestemt, at de skulde
sælges, 9—12 Sept. 1766 blev stillet til oftl. Auktion i 10 Dele, hvoraf de tre vare
Hovedgaarde, nemlig Nørre-Ladegaard, Skjørringe og Korselitsegaard. Det
separate Bøndergods, som ikke fulgte med Gaardene, blev bortsolgt til 50—100 Rd. pr.
Td. Hrtk. I Slutn. af 18. Aarh. indkøbte dog Staten Godserne Vestensborg og Hvededal
samt Vaalse By for at skaffe Fæsterne Ejendomsretten over deres Gaarde og for at
bevare Skovene. Bønderne paa disse Ejendomme fik ogsaa i Beg. af 19. Aarh. Skøde
paa deres Gaarde, men da de paa Grund af ugunstige Landboforhold ikke kunde
udrede Skatterne, bleve de atter Fæstere 1824, og derved opstod et nyt falstersk
Gods, omtr. 625 Td. Hrtk., hvilket dog efter Lov af 8/4 1851 er overgaaet til
Selvejendom.
Den Sumpfeber, (Koldfeber), der har været epidemisk i de låve, side Egne paa
Øerne, er nu i betydelig Aftagen paa Grund af den stærke Dræning af Jorden.
Laaland og Falster med mindre øer have fra den ældste Tid hørt under Fyns
Stiftsøvrighed og fik først 1681 deres egen Stiftsbefalingsmand; dog var allerede
Købstædernes Bestyrelse og Amternes (se ndfr.) gejstlige Jurisdiktion 1/5 1672 blevet
overdraget til den samtidig udnævnte „Amtmand over Laaland og Falster". Ved
Bispedømmets Oprettelse 30/12 1803 adskiltes Laalands og Falsters Stift helt fra Fy ens
Stift. — Øerne vare fra 1660 delte i: Nykjøbing Amt (Falster Nørre og Sønder Hrd.
med Fejø Birk, og fra 1689 ogsaa Bogø), Aalholm (Fuglse og Musse Hrd.) og Halsted
Kloster Amter (Laal. Nørre og Sønder Hrd.) samt Maribo A?nt (med spredt Gods
i alle Laal.-Falsters Herreder), indtil disse ved Res. af 25/3 1803 sloges sammen til
nuv. Maribo Amt.
Litt.: y. H\ Larsen, Laaland og Falster, topogr. beskrevne, Kbh. 1833. — J. Ph.
Hage, Nye Mariboe Amt, Kbh. 1844. — P. Rhode, Saml. til de danske Øers Laalands
og Falsters Hist. (I Bd. 1776, II Bd. 1794), paany udg. af J. J. F. Friis, I—II Kbh.
1859. — C. Govertz Jensen, Laal.-Falster, i Galschiøtt, Danm. i Skildr, og Billeder,
II Bd. S. 151 fl. — Efterretn. fra Laal., i Kirkeh. Saml. 3. R. VI Bd. S. 401 fl., 4. R.
II Bd. S. 273 fl. og III Bd. S. 563 fl. Disse ere Uddrag af Præsten Poul Rogerts
Saml. om Laaland (Thottske Saml. Fol. N. 730 i det St. kgl. Bibliot.), til hvilke der
smstds. findes en Indholdsfortegnelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
