Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
122
Maribo Amt.
af Pommern sit Samtykke til, at der i Skemminge maa bygges en Købstad med
Privilegier og Friheder som andre Købstæder paa Laaland, og disse Privilegier ere
ofte senere blevne bekræftede og udvidede, saaledes 1648 og 1672*). Byen har dog
aldrig været betydelig, om den end i Brev af 5/1 1557 vedr. Laaland-Falsters
Udredelse af et Orlogsskib ved sin Anpart ansættes som Oernes tredje By, kun staaende
tilbage for Nakskov og Nykjøbing; 1672 havde den 444, 1769 504 In db. I Grevens
Fejde sluttede Maribo Borgere sig til Chr. II’s Parti og toge Del i Plyndringerne af
Herregaarde, ligesom de ogsaa angrebe Klosteret, men allerede 22/7 1535 maatte
Byens Borgmester og Raad hylde Chr. III i Nysted. Maribos gamle Sognekirke, der
efter Resen har ligget paa den nordl. Side af Klostergade, blev ødelagt ved en stor
Ildebrand, som overgik Byen 1596, og som „ikke lod mange Huse tilovers"; Byen
fik da som nævnt Klosterkirken til Sognekirke; 1617 blev den gamle Kirke nedbrudt
og Stenene benyttede til at udbedre Beginne-Huset (se S. 116) med; dog stod der
endnu Levninger af den til langt op i 18. Aarh. Aar 1601 hærgede Pesten Byen;
1713 brændte 25 Gaarde og Huse, og 1832 blev den atter to Gange hjemsøgt af
Ildebrande. — Som de fleste andre Købstæder har Maribo haft en lille Latinskole,
der laa ved Brodergades nordl. Side (se Resens Grundplan); den nedlagdes 1740. —
Om en St. Jørgensgaard ved Maribo se Stokkemarke Sogn.
I Maribo ere bl. a. fødte Prof. Henr. Nic. Clausen 22/4 1793 og Forfatteren Fr.
Sneedorff Birch 1I3 1805.
Landdistriktet. Efter Klosterets Ophævelse overlod Chr. IV en Del af dets
Udmarker til Byens Borgere mod en Afgift; men da de ikke bleve drevne tilbørlig,
bleve de tillige med Maribo Ladegaard, med Frihed som privilegeret Sædegaard,
23/12 1693 skødede til Margrethe Wilders, Enke efter kgl. Leverandør Friedr.
Werdel-mann, og 1694 skødede hun Ejendommen til Eggert Chrf. Knuth til Aarsmarke,
hvorefter den senere indlemmedes i Grevskabet Knuthenborg. — Skovnæs er oprettet
efter Midten af 19. Aarh. af Justitsraad Meincke, Forpagter paa Maribo Ladegaard,
ved Kob af de kgl. Skove Bangs Have, Norrehave og Rydsmark samt Køb af nogle af
Byens Jorder; Hovedbygningen opførtes 1864; 1897 blev den købt af Sukkerfabrikken.
V. for Maribo ved Nørresø ligger et Voldsted, Højslottet eller Grimstrup Slot
eller Lysemose Slot, bestaaende af flere Afdelinger, der have været skilte ved Grave;
paa den midterste og højeste laa den egentlige Borg, af hvilken man har truffet
Murlevninger; da man ved Midten af 19. Aarh. ryddede Voldstedet, mente man at kunne
se, at Borgen er bleven ødelagt ved Ild. Grimstrup ejedes i 14. Aarh. af Benedikt
Ahlefeldt og Sonnen Bened. den yngre; senere fik Vald. Atterdag Slottet, og under
Dronning Margrethe blev det nedlagt. — I Vald. II’s Jordeb. nævnes ikke Refshale
By, men Refshaleburgh, der maaske er den faste Borg, der har ligget paa Borgø i
Maribo Sø udfor Refshale By (se Engestofte Sogn). Det er blevet paavist, (C.
Paludan-Muller, i Vidensk. Selskr. 5. R., hist. og fil. Afhdl., IV Bd. V S. 205), at det er
denne Refshaleborg, og ikke, som tidligere troet, en Borg ved Kjøbenhavn, som blev
nedbrudt 1256 af Bønderne.
Litt : J. Wichfeld, Fortidsminder fra Egnen om M. So, Kbh. 1862. — A.
Kali-Rasmussen, Hist.-topogr. Efterretn. om Musse Hrd., I. Maribo Sogn, Kbh. 1866.
*) M. har utvivlsomt været Købstad lige fra sin Opstaaen, da dens Byfogder allerede nævnes i
15. Aarh. At den flere Gange i Dokumenter fra 16. Aarh., hvori de Laaland-Falsterske
Købstæder opregnes, ikke nævnes som saadan, maa formentlig have sin Grund i, at Klosterets
Abbedisse dengang var dens rette øvrighed. At der i ovennævnte Brev af % 1557 skelnes
mellem Borgerne i de Laaland-Falsterske Købstæder og „Undersaatterne" i Maribo og Rødby,
skyldes vei, at Rødby, der dengang ikke var Købstad, en Tid lang havde Byfoged fælles med
Maribo (se Kall Rasmussen, Musse Hrd. S. 346). — Som man vil se af Billedet S. 111 har
Byen ikke noget egentligt Vaaben, idet det kun bestaar af Bogstaverne MB. Det øverste
Vaaben, en Jomfruskikkelse (Maria?), er fra 18. Aarh., uvist fra hvilket Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
