Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nakskov.
133
12 Regimenter i en Tid af 11 Uger 1. Maj—15. Juli. Först da overgav Byen sig, dog
saaledes at Garnisonen skulde bortdrage med klingende Spil, og Borgernes Liv og
Gods være ukrænket, hvilket sidste dog kun daarligt blev overholdt. Nakskovs
dygtige Kommandant var Joachim Korber; under ham stod Oberstlieutn. David
Bernbach, der faldt i et Udfald 9/6; af Indb. udmærkede sig bl. a. Sognepræsten Laur.
Mortensen Widsted, Borgmester Niels Nielsen og Borgernes ene Anfører, Skomager
Diderich v. Essen. Byen havde lidt voldsomt under Belejringen, og ved den
Brandskat af 22,000 Rd., der efter Indtagelsen paalagdes den (1658 havde den maattet
betale 20,000 Rd.), og Udgifterne til den svenske Besætnings Forplejning blev Byen
saa at sige ødelagt. Mange forlode Byen, og endnu 1662 stod den saa øde og
forladt, at Borgerne maatte patrouillere om Natten paa Gaderne for at forhindre, at
man nedbrød de forladte Huse eller bortstjal Døre o. a.; 1657 beløb Byens
Skattetakst sig til 3040 lødige Mark, 1664 kun til 650. Formodentlig som en Belønning
gav Fr. III Byen 1662 Privilegium paa, at de Domme, der faldt paa Bytinget, kun
skulde paakendes af dens Borgmester og Raad og af dem appelleres til Kongen
og Højesteret (en Forret, den dog atter mistede 1683) ; 1667 fik den som
Godtgørelse for den i Krigen lidte Skade Frihed i 8 Aar for alle Tynger og Skatter og
Frihed for Halvdelen i de næste 16 Aar, og s. Aar fik den Stapelret, saa at den
blev Oplagssted for hele Laaland, en Rettighed, som den dog vist allerede nogle Aar
efter mistede. Paa Chr. V’s Tid ophørte den at være Fæstning, 1689 inddroges
Garnisonen, og 1705 skænkede Fr. IV Voldene til Borgerne*). Lettelserne, der gaves
Byen 1667, have utvivlsomt ophjulpet den; 1672 havde den 1920 Indb., og
Skibsfarten forøgedes betydelig. Men efter Midten af 18. Aarh. gik den atter stærkt
tilbage, navnlig fordi Flækken Marstals Indb. efterhaanden vidste at skaffe sig
Fragtfarten paa N.; 1769 havde den kun 1284 Indb., og 1774 siges (D. Atl. VI S. 487),
at „Byens fornemste Fordel har forhen bestaaet i Handelen, da den tilforn havde
50 Fartøjer, men nu ikkun 18". Med Aarh. Slutn. hævede den sig dog atter, og i
19. Aarh. er den gaaet stærkt frem, særlig har Havnens Uddybning og Aabningen af
Jærnbanen gavnet den, og der er nu en Driftighed over Byen som i dens bedste Dage.
Som mange andre Byer havde ogsaa N. i Middelalderen et Helligaandshus,
vistnok grundlagt i 14. Aarh. Ved Branden 1420 blev det lagt i Aske, men snart
efter genopført; 1441 indgav Raadmand Henr. Danielsen og Hustru sig i Hospitalet
og skænkede til „den Hilghens Kapel" alt deres Gods. Oprindelig var det et
Sygehus, hvori Plejen vei udførtes af en Art gejstligt Broderskab; men mellem 1474
og 1493 synes det at være blevet forvandlet til et Kloster, om det end ikke
nævnes 1516 bl. de danske Helligaandsklostere, der vare Hospitalsklosteret i Rom
underlagte**). I Tidens Løb havde Helligaandsklosteret erhvervet sig en Del
Jordegods; 1493 skænkede Fru Inger Torbensdatter Bille det nogle Jorder i Bymarken,
en Gaard i Krogsbølle (Krukholm) m. m.; 1495 fik det af Væbneren Matthis Godov
en Gaard i Højrebj^, 1524 af Knud Gøye til Kjærstrup nogle Ejendomme i
Vestenskov, Horslunde og Løgtofte Sogne (mod at optage ham i Broderskabet og „gøre
ham delagtig i alle de gode Gerninger, som gøres i den Helligaands Klostre, over
hele Kristenheden") og 1525 en Gaard i Fæbæk paa Langeland. Efter Reformationen
bestod det endnu en Tid som Syge- og Fattighus; 1539 blev en Præst Hr. Henrik
beskikket til dets Forstander mod bl. a. at underholde 6 Lemmer. Hvornaar det er
nedlagt, vides ikke; i Beg. af 17. Aarh. synes det at være brugt til Tøjhus; om
Jordegodset se S. 152. Paa Resens Tid stod kun Kirken tilbage i Byens nordvestl.
Del; den skal være nedbrudt 1689. Kirkegaarden brugtes dog endnu i Slutn. af 18.
Aarh. og mulig senere som Begravelsesplads for fattige (nu ligger Arbejdsanstalten der).
N. har haft en Latinskole, (tidligere i den gamle Friskole, se S. 127, senere
ved Vejlegade), der dog kun var lille (1 Rektor, 2 Hørere og 4 Klasser); den
ophævedes 1838. Niels Hemmingsen har en Tid gaaet i Skolen. — N. har haft en
Borgervæbning, der ophævedes 1853.
*) Porten ved Tilegade nedreves 1726, Porten ved Sønder- og Vejlegade stode til Slutn. af 18.
Aarh. Voldene og Gravene fandtes endnu langt op i 19. Aarh., men ere nu sløjfede, navnlig
efter 1858. Nogle af Værkerne havde været benyttede som Embedsjorder for Borgmesteren,
og en Del deraf, navnlig et Stykke af den indre Vold („Telegrafvold") og det tilsvarende
Stykke af Ydervolden (med „Brudesengsbastionen"), blev efter 1858 udlagt som et Lystanlæg,
men efter at de Laal.-Falsterske Baner havde faaet Lov til at benytte en Del deraf til
Stations-plads, blev Resten udlagt til Bebyggelse.
**) 1524 kaldtes det den Helligaands Kloster, Hospital og Konvent; 1524 og 25 nævnes Prior
og menige Konventsbrødre, og 1493 tales om Klosterets Konventssegl. Dette havde
i øvrigt ogsaa en Fremstilling af Dobbeltkorset, som kun de virkelige Helligaandsklostere førte
i deres Segl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
