- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
136

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

Maribo Amt.

Ligsten over Lasse Jensen (Blaa) til Oreby, † 1408, med dansk Indskrift —
den ældste Sten med dansk Indskrift, man kender — er for længe siden
forsvunden. Den største af de 3 Klokker er fra 1422.’(Se Z. Wagner, Smaa
Medd. fra Saksk. Kirke, i Kirkeh. Saml. 4. R., IV Bd., S. 678 fl.).

Den gamle Kirkegaard er planeret og beplantet samt omgiven med
et Jærnstakit. Den nye Kirkegaard, 3 Td. Ld., mod V. i Byen ved
Maribovejen, er anlagt 1816 og udvidet 1898; et Kapel er opf. 1875, et
Mindesmærke af Granit er rejst 1894 for Sognepræst O. H. B. Boisen, † 1894.

Kirken, der ejer sig selv, har i Tiende 110 Td. Hvede og Byg, lige af
hver, og i Landgilde omtr. 7 Td. Byg, i Kapital 2000 Kr. og har til gode
fra ældre Tid hos Maribo Kirke 7800 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Torvet, er opført 1887—88 efter
Tegn. af Prof. V. Petersen i gotisk Stil af røde Mursten i to Stokværk med
takkede Gavle. Bygningen, der bl. a. indeholder Byfogedkontor, Arkivlokale,
3 Retslokaler, Forsamlingssal, Byraadssal, to Forligslokaler,
Arrestforvarer-og Økonomibolig, og til hvilken slutter sig en Arrest bygning med to
dobbelte og 9 enkelte Arrester, ejes af Maribo Amtskommune med 3/4 og
Sakskjøbing Købstad med x/4.

Kommuneskolen, ved Torvet, opført af gule Mursten i to Stokværk,
betydelig udvidet 1878, har 4 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde og omtr.
160 Elever. — Desuden er der en privat Realskole, i Vestergade, opf.
1886, udvidet med Gymnastikhus m. m. 1888, der har Dimissionsret, 3
Lærere og 3 Lærerinder, en Aftenskole med teknisk Undervisning (5
Lærere) og en Haandgerningsskole.

Sygehuset, i Juniorgade, 1 Stokv., betydeligt udvidet i 1895, har to
Afdelinger for alm. og særlige Sygdomme med ialt 18 Senge. Fattighuset,
i Juniorgade, 1 Stokv., med 4 Lejligheder, og det dermed forbundne Juniors
Legats Hospital („Legaten"), opr. 1802—3 af Lars Hansen Junior, med
6 Lejligheder, der afgive Fribolig for 12 fattige, og omtr. 6000 Kr., hvis
Renter uddeles til Beboerne.

Maribo Amts Tvangsarbejds- og Sindssygeanstalt, beliggende paa
en Bakke paa Lillemark N. for Byen ved Sakskjøbing Fjord, opf. 1865,
tagen i Brug */5 1866 og flere Gange udvidet, er et anseligt
Bygningskompleks, bestaaende af en to Stokværk høj Taarnbygning, fra hvilken der
udgaar 4 Bygninger i Straaleform. Sindssygeafdelingen optager
uhelbredelige sindssyge fra Maribo Amt og, naar Pladsen tillader det, fra
hele Landet; helbredelige sindssyge optages ogsaa; der er Plads til 62
mandlige og 68 kvindelige Patienter. Tvangsarbejdsanstalten, der
udgør en særlig, fra den øvrige Anstalt fuldstændig afsondret Afdeling, har
Plads til 26 Tvangsfanger. Anstalten ejes af Amtets Landdistrikter og
samtlige Købstæder i Amtet og bestyres af Amtsraadet, der udnævner
Direktionen. Under den sidste ledes Anstalten, der har dagligt Lægetilsyn, af en
Inspektør, som tillige er Kasserer og Regnskabsfører. Til Anstalten hører
et Jordtilliggende af 12 Td. Ld. Ager inkl. Byggeplads og 17 Td. Ld. Eng.

Af andre milde Stiftelser nævnes: Asylet, i Vestergade, der har Lokale
paa Præstegaardens Grund og Plads til 30 Børn. Industriforeningens
Stiftelse, ved Gaasetorvet, er opf. 1881 og har 7 Lejligheder til Friboliger for
trængende Medlemmer og en Understøttelsesfond paa omtr. 9800 Kr., som
aarl. forøges ved Medlemsbidrag. — I Juniorgade ligger et S ven de hjem.

Jærnbanestationen, mod S. V. uden for Byen, er anlagt 1874. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free