- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
139

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 1328 fik Grev Johan den milde ogsaa fri Møntret her, da Laaland blev pantsat
til ham. Byens ældste kendte Privilegier, hvorved Chrf. II giver og stadfæster
alle de Rettigheder, som Borgerne have haft i fremfarne Kongers Tid i Danmark,
ere udstedte 27/7 1320; de bleve senere ofte bekræftede, bl. a. 24/6 1337 af Grev Johan,
1442 og 1449. Chrf. II levede nogle af sine sidste Dage i S., hvor han 1332 blev
overfaldet af to Adelsmænd, Henneke Breide og Joh. Ellemose, som brændte Huset
af over ham, fangede ham og førte ham til Grev Johan paa Aalholm, hvilken dog
straks satte Kongen i Frihed igen. Det Stenhus i S., hvor Chrf. boede, stod endnu
i 16. Aarh., da det ejedes af Peder Huitfeldt, † 1584 [1]. S. har altid hørt til
Laaland-Falsters smaa Byer, ja den har i lange Tider været den mindste (1672 havde den
272, 1769 424 Indb.); nu er kun Nysted mindre. Den har ofte lidt af Ildebrand,
saaledes 1728, 14/12 1784, da 20 Gaarde brændte, og Sept. 1800.

S. havde i Middelalderen et Helliggesthus, nævnt i Dokum. fra 1483 og 1488;
det synes at have ligget i Byens nordøstl. Del ved nuv. Brostræde. Husets Skæbne
efter Reformationen kendes ikke. Mulig er det slaaet sammen med det af Chrf. Gøye og
Hustru Birgitte Bølle 1581 stiftede Hospital, mulig er kun Navnet overført paa denne
nye Stiftelse; den kaldtes i alt Fald en Tid Helliggesthus, men betegnedes dog
samtidig som Orebygaards Hospital. Dette laa i Vestergade. If. Reskr. af 1850 blev
Bygningen nedbrudt og en ny opf. 1852 i Rørbæk (se Sakskjøbing Landsogn). — S. har haft
en lille Latinskole, der en Tid havde Lokale i det nu nedbrudte Sakristi ved Kirken;
den nedlagdes 1740 (se V. Holm,, S.’s Latinskole, Museum 1892 2. Halvbd. S. 370 fl.).

Rødby


illustration placeholder


Rødby Købstad ligger i Fuglse
Herred under 54° 41’44" n. Br. og
1° 11’ 22" v. L. for Kbh.
(beregnet for Kirken) nær ved en
østl. Vig af den nu inddæmmede
Rødby Fjord, paa en lav, sid, leret
og skovløs Grund; højeste Punkt
er ved Kirketaarnets Vestende, 10
F., 3,1 M. Afstanden fra Maribo
er 1 1/2, fra Nakskov 3 Mil (ad
Jærnbanen resp. 1,9 Mil, 14,4 Km.,
og 5,2 Mil, 39,2 Km.) og fra
Nysted 3 Mil. Byens Udstrækning
fra V. til Ø. er i Forhold til dens
Størrelse meget betydelig, omtr.
2000 Al., fra N. til S. er det
bredeste Sted omtr. 1000 Al.
Hovedgaden er den fra Ø. til V.
førende Østergade, der gaar over
Torvet og fortsættes i Vestergade, fra Østergades Endepunkt gaar Vejen til
Maribo mod N. Efter Jærnbanens Aabning er der Ø. for Byen omkring
Banegaarden, som ligger i Ringsebølle Sogn, vokset en lille By frem („Villakvarteret“).

Købstadsgrunden er Marts 1898 omtr. 72 Td. Ld., Markjorderne

[1] Det Bindingsværks Hus, som staar paa Hjørnet af Brogade og Brostræde, og som kaldes
„Kong Chrf’s Hus“ (se Vignetten S. 134), er ikke ældre end 18. Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:53 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free