Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Maribo Amt.
1329 blev det indtaget af Chrf. II, og denne Konge døde her 2/8 1332. Slottet var
derefter pantsat til Herrerne af Werle, fra hvem Vald. Atterdag indløste det; 22/u
1365 sluttedes her Fred mellem Vald. Atterdag og Hansestæderne; 23/g 1399 sluttedes
et Forlig mellem Dronning Margrethe og Hansestæderne om fælles Optræden mod
Fetaliebrødrene; 7/7 1507 sluttedes Forlig mellem Kong Hans og Hansestæderne
(„Den Nykjøbingske Reces"). Under Grevens Fejde stod Byen paa Chr. II’s Side og
overrumplede Slottet, som Fred. I’s Dronning Sophie af Pommern havde til Enkesæde,
og som hun havde overdraget til Knud Pedersen Gyldenstjerne. Aar 1571 mødtes
Fred. II her med Ulrich af Mecklenburg og hans Gemalinde Elisabeth for at fæste
deres Datter til Brud. Kongerne opholdt sig ofte i Nykjøbing paa Grund af den
rige Jagt paa Falster*).
Slottet var anlagt paa den nordl. Ende af den Halvø, der skød sig ud mellem
Guldborg Sund og den fra Sundet indtrængende, nu forsvundne Slotssø
(„Vestenborg Sø"), saaledes at Slotsholmen kun hang sammen med det øvrige Land mod
S., paa hvilken Side den ved Grave var adskilt fra Byen. Paa denne Holm anlagdes
Befæstningen, der mulig fra først af kun har været Jordvolde, men senere har
bestaaet af en Ringmur med nogle Taarne. Nogen egentlig sammenhængende
Slots-bygning har der næppe været, derimod flere Bygninger, der laa op til Ringmurens
Inderside. I Synsforretninger af 1526 og 1531 nævnes saaledes Stegers, Bryggers,
Fadebur, Borgestue, Spisekælder, Smedie, Kapel og Stuehavehus samt Krudttaarnet og
Farshat. Sidstnævnte Taarn laa mod N. i Ringmuren og stod endnu i 1702, medens
Krudttaarnet sikkert er det, der fandtes ved den senere af Dronning Sophie opbyggede
Slotsbygnings Vestfløj; thi baade dets Murmasser og dets uregelmæssige Stilling i
Fløjen tyder paa, at det er et ældre Værk, der er blevet indbygget i det nye Slot.
Efter at Fr. II havde fuldført Kronborg, tænkte han paa at ombygge Nykjøbing,
men hans Forhandlinger i denne Anledning med Antonius v. Obergen bleve dog
uden Resultat. Efter Svigerfaderen, Ulrich af Mecklenburgs Raad indkaldtes da dennes
Bygmester Philip Brandin, som ogsaa udkastede Planen til en Nybygning; men
Kongen døde snart efter, og det blev da Regeringsraadet, som kom til at bestemme
om det nye Slot, der var givet Enkedronning Sophie til Livgeding. Slottet opførtes
1588—94, men der var stærke Rivninger mellem Regeringsraadet og Dronningen, og
det er næppe blevet ganske, som Bygmesteren og hun ønskede, idet den ydre
Slotsgaard endnu omgaves af den gamle Ringmur med dens Bindingsværksbygninger og
Farshat, en mindre standsmæssig Adgang til det nye Slot. —■ Med Benyttelse af de
gamle Ringmure og Bibeholdelsen af det store Taarn var Slottet opført paa den
sydl. Del af Slotsholmen, der ved en Tværfløj skiltes fra Nordenden, og dannede
en uregelmæssig Firkant af 3 Stokværk høje Huse med Kælder og højt Teglstenstag.
Det gamle Taarn fik et Renæssancespir med Fløjstang (80 Al. til Toppen), og paa
hvert Hjørne af Bygningsfirkanten anbragtes et Karnaptaarn, der dog ikke naaede
til Tagrygningen; paa Nordsiden tæt ved Porten var en Karnap, og Façaderne havde
dels murede Kviste, dels udbyggede „Hemmeligheder". I den indre Slotsgaard var der
i hvert Hjørne et ottekantet Trappetaarn, og Nordfløjens Nordside havde et Par
Karnapper. Denne synes at have været Hovedfløjen og indeholdt væsentlig de kgl.
Gemakker; Vestfløjen havde paa Grund af det indbyggede, gamle Taarn kun faa Rum;
Østfløjen indeholdt bl. a. Kirken og Dansesalen, den sidste i hele Fløjens Længde i
øverste Stokværk. Kirken, omtr. 28 Al. lang, laa i den nordre Ende, gik igennem to
Stokværk og havde hvælvet Loft, der bares af to Rækker Piller, hvilke tillige vare Støtte
for et Pulpitur, som gik langs Nord-, Øst- og Vestsiderne, medens der mod S. i
Galleriets Højde laa en Kirkestol for de fyrstelige Personer (et Anlæg, der for en
Del minder om de senere Slotskirker paa Koldinghus og Frederiksborg). S. for
Slottet laa Slotsmøllen og Staldgaarden, og til hele Anlægget knyttede sig Haver,
navnlig en stor Have langs Byens Østside, hvortil der oprindelig førte en Pælebro
fra Slottet over Slotssøen. — Enkedronning Sophie, der for det meste boede paa
Slottet lige til sin Død 4/10 1631, og som ofte fik Besøg her af Sønnen, Chr. IV,
der plejede at lægge Vejen over Falster, naar han rejste til Hertugdømmerne,
bestyrede sit store Enkegods med betydelig Dygtighed og forøgede sin store Formue,
saaledes at hun ved sin Død efterlod omtr. 3 Mill. Rd. Species (hun skal ogsaa
have givet sig af med Forsøg i Guldmagerkunsten). Ved Siden deraf havde hun store
*) Af Slottets Høvedsmænd i Middelalderen kendes Peder Nielsen 1379, Laurits Jensen (Blaa), Hr.
Iven Bryske 1414 og 1419, Gert Bryske 1423, Hr. Mogens Geye 1444 og 1445, Hr. Evert Moltke
1449, Hr. Joh. Frille 1458 og 1462, Oluf Folmersen (Baad) 1473, Axel Walkendorff 1480 og 1482
Hr. Joh. Fikkesen, Oluf Holgersen Ulfstand 1487—1529.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
