Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
162
Maribo Amt.
ligger en Hjørnemur af Slottets sydøstl. Del, af røde Munkesten i Munkeskifte, samt
lidt N. derfor en Kampestensmurkerne og en underjordisk Gang (Kælderhals?) med
flad Tøndehvælving; længere mod N., paa Margarinefabrikkens Grund, findes Rester af
et anseligt, rundt Taarn (ligeledes Munkeskifte), der maa have ligget i den ydre
Slotsgaard. Af Slottets Udhuse er der bag Staldgaarden bevaret en Bygning af smaa,
gule Sten med fladbuede Vinduer. (Se om Slottet J. V. Gudmund-Høj er, „Lidt om
Nykjøbing Slots Ruiner", i Laal.-Falsters Stifstid. 1875 Nr. 180, og F. R. Fnis, Bidr.
til d. Kunsthist., II og III Hefte, Kbh. 1894—96).
Af Resens Afbildning af Nykjøbing ses, at Byen ogsaa har været dækket af
Fæstningsværker mod S., bestaaende af Grave og Volde med Bastioner; de strakte
sig dengang fra Sundet S. om Byen til Slotshaven, men de have formentlig tidligere
sluttet sig til Slotssøen. I et Anlæg S. 0. for Byen findes endnu Levninger af Voldene
og Gravene. Sagnet vil vide, at disse Befæstninger ere anlagte af Karl Gustav, men
de ere ældre, i alt Fald fra Chr. IV’s Tid; derimod vides det, at de ere udbedrede
af Karl Gustav 1659. Det er ogsaa til denne Tid, at Sagnet om Sognepræsten Jesse
Jessens (se S. 152) djærve Optræden knytter sig (da Byen ikke kunde udrede den
paalagte Brandskat og derfor skulde brændes, forhindrede Præsten dette ved sin
Prædiken i Kirken, hvor den svenske Konge var til Stede, og senere ved en haard
Tiltale til ham i sit Hjem).
Om Byens Betydning i Middelalderen vidne saa vei det S. 152 omtalte Helliggesthus
som det af Erik af Pommern 1419 stiftede Graabrødrekloster „ved St. Nicolai
Kapel", til hvilket Kloster Kongen henlagde baade Kapellet og den ø. for samme
liggende „Kongsgaard". Aar 1482 holdt Graabrødrene et Kapitel her; 1503 bragte
Vikaren Anders Glob Konventet til Observants. I øvrigt vides der næsten intet om
Klosteret; 1486, 1505 og 1514 betænktes det i Testamenter, og 1515 modtog
Guardianen Peder Ellemose af Mogens Gøye 200 Mark. Efter Munkenes Udvandring
blev 1532 Klosterkirken taget til Sognekirke i Stedet for den gamle*), og „det HusT
hvori Ringeporten er", indrettedes til Raadhus; en tredje af Klosterets Bygninger,
som det synes af Bindingsværk, blev s. Aar overladt Knud Gyldenstjerne til
Nedbrydning. Af Klosteret staa endnu som omtalt S. 149 saavel Kirken som
Raadhus-fløjen; den sidste hidrører i det Ydre fra Klosterets ældste Tid; den blev delvis
restaureret 1874.
Hvornaar Nykjøbing har faaet Køb stads privilegier, vides ikke; 30/4 1560
bekræftede Fred. II dem. Byen tiltog betydelig i 16. Aarh., især efter at Slottet var blevet
Dronning Sophies Enkesæde, overfløj snart Stubbekjøbing, som tidligere havde været
Falsters vigtigste By, og havde ikke ringe Handel og Skibsfart (ved Udgravninger
i de seneste Aar har man fundet Rester af Bolværker, der vise, at den gamle
Færgehavn har naaet lige op til Torvet). Da Slottet ophørte at være Enkesæde, begyndte
det at gaa tilbage for Byen, Krigene i 17. Aarh. have vei ogsaa skadet den, og i 18.
Aarh. førte den en hensygnende Tilværelse; 1672 havde den 861, 1769 1038 Indb.
Efter Midten af 19. Aarh. er den gaaet betydelig frem, navnlig paa Grund af de
forbedrede Forhold ved Havnen og Sejladsen i Guldborg Sund, Jærnbaneanlæggene
og Forbindelsen med Laaland. — I Koleraaaret 1853 døde 87 Mennesker i Byen.
Niels Hemmingsen skal en Tid have gaaet i Latinskolen.
Gaarden Vestensborg i Landdistriktet, tidligere kaldet Nørre Ladegaard under
Nykjøbing Slot, blev som Hovedgaard (i alt 712 Td. Hrtk.) solgt ved Auktionen i Sept.
1766 over det Falsterske Krongods til Agent Joh. Chrf. v. Westen for 53,000 Rd.,
hvis Sønner solgte den 1778 for 100,000 Rd. til Justitsr. P. Thestrup, som 1792
solgte den til Staten for 150,000 Rd. (se S. 110).
Litt. Rhode, Saml. ved J. J. F. Friis, II S. 8 fl. — C. Paludan-Muller, „Gamle
Minder om Nyk. By og Slot", i Laal.-Falsters Stiftstid. 1865 Nr. 270 og 276. — V.
Holm, Efterretn. om Borger- og Købmandslaget i Nyk., Nykjøbing 1883. — Se ogsaa
om tysk Gudstjeneste i Nykj. Kirkeh. Saml. 2. R. III Bd. S. 177 fl., og om
Skolevæsenet Kirkeh. Saml. 3. R. II Bd. S. 245 fl.
*) Den gamle Sognekirke, der skal have ligget N. for Torvet, omtrent hvor nu Pladsen
„Gamle Kirkegaard" findes, skulde if. kgl. Befaling 1532 nedbrydes; efter andre blev den
afbrændt i Grevens Fejde af Lübeckerne; men 1539 fik Borger i Nykj. Jens Brygger
Ejendoms-brev paa et Stykke Jord i Nykj., „sønden op til Vor Frue Kirke". Graabrødrekirken blev
bestemt til Sognekirke, vistnok fordi den var større og anseligere end den tidligere. I Mands
Minde er der ved Gravninger fundet mange Menneskeben ved den nordl. Ende af Torvet og
de tilstødende smaa Gader op til „Gamle Kirkegaard".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
