- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
171

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ager. Hovgd.: 13 Td. Hrtk. Gaarden Stensø (Øen blev landfast for omtr.
25 Aar siden): omtr. 12 Td. Hrtk., 115 Td. Ld., alt Ager.

Vestenskov S., en egen Sognekommune, hører under Sønder Herreds
Jurisdiktion (Nakskov), Maribo Amtstue- (Maribo) og Nakskov Lægedistr.,
5. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 254.
Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib, Kor med lige Gavl, Sakristi mod N. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i Middelalderen af røde Mursten; flere
tilmurede Vinduer og Døre ses. Langkirken og Vaabenhuset, noget yngre end Skib
og Kor, ere overhvælvede. Altertavle med Oliemaleri (Nadveren; et Maleri,
Gravlæggelsen, fra Altertavlen, hænger i Koret); udskaaren Prædikestol fra 1627;
Granitdøbefont. Døbefad fra 1637, med Hartvig Passows og Øllegaard Pentz’ Navne og
Vaabener. I Skibet og Koret to smukke Malmkroner fra 1694 og 1699. I
Vaabenhuset et godt udført oliemalet Epitafium over tre Præster. En Sidebygning af
Præstegaarden bærer Aarstallet 1620.

Biskop Nic. Edinger Balle er f. 12/10 1744 i Vestenskov, hvor Faderen var Degn.

Fredsholm (Fritzholm) er i Beg. af 17. Aarh. opr. af Dronning Sophies Hofmester
Joachim Barnewitz († 1626); hans Enke Øllegaard Hartvigsdatter Pentz ægtede Gehejmer.
Hartvig Passow, der opkaldte Gaarden efter hendes Søn Frederik Barnewitz. Slægten
uddøde 1677 med dennes Søn Joach. Barnewitz, og F. kom 1686 til Familien
Bülow, indtil den 1755 af Major Caspar Fr. Bülow solgtes tillige med Rudbjærggaard
til Ide Margrethe Reventlow, Grevinde Knuth, som skiftede mellem Sønnerne, saaledes
at den 3. Søn, Baron Conr. Ditlev Knuth († 1805) fik Rudbjærggd. med Gottesgabe og
F. Efter dennes Søn, C. C. G. Knuths Død (1815) solgtes F. (med Rudbjærggd.)
1819 til Etatsr. Dons og Ferd. Neergaard, hvilke bortsolgte det meste af
Bøndergodset; 1820 blev F. købt af Kapt. S. H. Lund; hans Søn, Kammerr. H. A. Lund,
solgte den 1840 for 80,000 Rd. til Hofjægerm. V. A. Bech, der 1847 afhændede den
til cand. jur. C. Jensen, som 1890 solgte den for 639,336 Kr. til Vicekonsul F. G.
Böttern, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er opført 1633 af røde
Mursten med takkede Gavle af ovennævnte Hartv. Passow.

Stensø (ogsaa „Bülowsø“) blev solgt fra Fredsholm 1820 og oprettet til en egen
Gaard.

Baade i Savnsø (Sangswith, Sauense) og i Stensø synes der i Middelalderen at
have ligget Adelsgaarde. Fru Arine Knudsdatter af „Sauense“ nævnes 1384 og 1385,
og 1450 nævnes blandt Arvingerne efter den rige Hr. Axel Andersen af Kjærstrup
en Væbner Peder Jensen af Stensø.

Næsby Birk var til midt i det 16. Aarh. et selvstændigt Len, der 1502 indehavdes
af Christiern Brun og senere af den berømte Feltherre Johan Rantzau.

Kappel Sogn omgives af Vestenskov Sogn, Nakskov Fjord, Langelands
Bælt og Østersøen. Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil S. S. V. for Nakskov.
De lavtliggende Jorder ere ler- og mergelblandede og bestaa for den nordl.
Dels Vedkommende af inddæmmede Arealer inden for de tidligere Øer Bogø,
Langø og Ydø. De smaa Gottesgabe- og Høke Søer mod S. ere nu
udtørrede. Mod N. V. udgaar en 3/4 Mil lang, smal Sandrevle, der ved
Højvande ofte overskylles, og hvis yderste bredere Del kaldes Albuen.

Fladeindholdet 1896: 4975 Td. Ld. (heraf 1495 Td. ikke matr., indvundne ved
Udtørring), hvoraf 2302 besaaede (deraf med Hvede 335, Rug 216, Byg 692, Havre 577,
Bælgsæd 26, Blandsæd til Modenh. 162, Grøntf. 32, Kartofler 28, Sukkerroer 182,
andre Rodfr. 42), Afgræsn. 832, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1471, Have 37, Hegn 29,
Skov 64, Kær og Fælleder 55, Sumpe, Forstrande 20, Byggegr. og Veje 148, Vandareal
16. Kreaturhold 1893: 332 Heste, 1301 Stkr. Hornkv. (deraf 871 Køer), 1497 Faar,
578 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 344
Td.; 58 Selvejergaarde med 312, 115 Huse med 32 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 1036 (1801: 591, 1840: 700, 1860: 818, 1880: 1005),
boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 666 af
Jordbrug, 136 af Fiskeri, 125 af Industri, 19 af Handel, 18 af Skibsfart, 26 af forsk.
Daglejervirksomh., 16 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free