Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken (indviet til St. Hans) bestaar af Skib, Kor med halvrund Afslutning, Taarn
mod V. og en langt yngre, stor Sidefløj mod S. Kirken er anselig og opført af røde
Munkesten. Paa Kor og Skib ses Levninger af Døre; paa Apsis er bevaret en smuk
Gesims og tre gamle, rundbuede Vinduer. Skib og Tilbygning have fladt Loft, Koret er
overhvælvet. Taarnet har blindingssmykkede og takkede Gavle. Altertavlen, udskaaren
af Egetræ, er vist fra Slutn. af 17. Aarh.; Prædikestolen er et rigt udskaaret
Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s Tid; smuk Granitdøbefont. Det hvælvede Taarnrum, der
adskilles fra Skibet ved et smukt udskaaret Tralværk, er indrettet til Ligkapel for
Familien Reventlow; det indeholder tre Marmorkister. — Paa Kirkegaarden ligge
bl. a. begravede: Grev Chr. Ditl. Fr. Reventlow, † 1827 (se Gravskriften i Rhodes
Saml. ved Friis, I S. 167), hans Søster Frederikke Louise (g. m. Rigsgreve Chr.
Stolberg), † 1824, Grev F. Ditl. Reventlow, Gesandt i England, † 1866, Grev Chr.
Ditl. Reventlow, † 1859. I Kirken har været et St. Josts Kapel.
Om Præstegaarden, i hvis Have der er Grave, som skulle stamme fra
Svenskekrigen 1658—59, og om Præsten Jak. Hansen Cunningham se Rhode, Saml. I S. 233,
Rhodes Saml. ved Friis I S. 168 og Kirkeh. Saml. 4. R. II Bd. S. 307 (se ogsaa C.
N. Smith, En gml. Præstegaard, Interiør fra Tyverne, i Hist. Arkiv 1888 S. 81 fl.).
I Horslunde har der ligget to nu nedlagte Hospitaler, hvoraf det ene var opr.
1753 af Grev Chr. D. Reventlow († 1759), det andet 1824 af Chr. D. Fr. Reventlow
(f 1827).
Aar 1431 afhændede Kirsten, Ejler Palendorps Datter, al sin Rettighed i
Horslundegaard til Anders Asmundsen.
Nøbbet (Nybygaards) Skov minder om Nybygaard, der 1472 var en Adelsgaard,
som ejedes af Claus Henriksen.
I Sognet har ligget en for længe siden forsvunden Hovedgaard Høøth, hvis Navn
skrives højst forskelligt. Den tilhørte 1377 Fru Margrethe, Erik Sjællandsfars Enke,
der 1379 pantsatte den til Hr. Evert Moltke. Hans Søn Henneke Moltke fik ved en
Dom 1397 Stadfæstelse paa sin Besiddelse af Gaarden, men Hennekes Arvinger solgte
den 1400 til Dronning Margrethe. Aar 1397 skrev Claus Bintop sig i „Hæwedæ“,
1447 Landsdommeren i Laaland Mogens Clausen af „Høwetzgaardh“ og 1472 Hans
Pedersen i „Høwssgarth“, men om disse Adelsmænd have været Gaardens Ejere
eller kun haft den i Brug eller Forlening, vides ikke. Aar 1565 var der endnu en
By „Høyet“. Endnu findes i Sognet Højmøllegaard.
Paa Gaarden Sophienbergs Mark har der formentlig staaet en Bygning fra
Middelalderen, da der oppløjes røde Munkesten.
Nybølle og Urne Birker ere et gammelt Len. Aar 1392 indløste Dronning Margrethe
Nybølle Birk fra Hr. Benedict von Ahlefeldt, hvis Broder Hr. Johannes v. Ahlefeldts
Enke og Børn havde det i Pant. Aar 1397 nævnes Peder Jacobsen i „Nøbølæ“.
Senere havde Hr. Oluf Holgersen Ulfstand og Kansler Johan Friis dette Len. Den
sidste Lensmand Adam Normand havde det til 1588.
Paa en af Horslunde Bys Marker findes en ret vel bevaret Jættestue.
Nordlunde Sogn, Anneks til Horslunde, omgives af dette, Løjtofte og
Halsted Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. Ø. for
Nakskov. De lavtliggende Jorder ere lerede.
Fladeindholdet 1896: 770 Td. Ld., hvoraf 453 besaaede (deraf med Hvede
56, Rug 38, Byg 117, Havre 43, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 75, Grøntf. 28,
Sukkerroer 66, andre Rodfrugter 12), Afgræsn. 95, Høslæt, Brak m. m. 186, Have 10,
Skov 2, Byggegr. og Veje 20, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1893: 71 Heste, 265
Stkr. Hornkv. (deraf 194 Køer), 171 Faar, 77 Svin og 5 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 97 Td.; 22 Selvejergaarde med 86, 26 Huse
med 11 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 263 (1801: 155,
1840: 200, 1860: 225, 1880: 240), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 4
levede af immat. Virksomhed, 153 af Jordbrug, 54 af Industri, 7 af Handel, 3 af
Skibsfart, 28 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vester-Nordlunde med Kirke, Skole, Fribolig (under
Fattigv.) og Mølle. Husby Huse. — En Gaard i V.-Nordlunde har 14
Td. Hrtk., 127 Td. Ld. (hvoraf 52 i Horslunde S. ere Arvefæste under
Pederstrup), deraf 2 Skov, Resten Ager.
Nordlunde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
