- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
226

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hovedgaarden Christianssæde, der hører til Grevskabet af samme
Navn [1], har 73 1/4 Td. Hrtk., 578 Td. Ld., alt Ager; 4 Familiehuse.
Parcelgaarden Frihedsminde, ligeledes under Grevsk., har 34 1/2 Td. Hrtk. (deraf
5 1/2 i Tirsted S.), 274 1/2 Td. Ld., alt Ager. Ved Frihedsminde er et
Fællesmejeri.

Skjørringe S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og
Folketingskr. som disse samt under 2. Udskrivningskr.’ 240. Lægd. Kirken
tilhører Grevsk. Christianssæde.

Kirken bestaar i sin oprindelige Skikkelse af Skib og Kor med lige Gavl, opførte
af røde Munkesten (overhvidtede) i den romanske Tid. Senere er Kirken udvidet
mod V. med en Tilbygning, som bærer et lille Trætaarn. Kirken har et nyt,
rundbuet, pudset Træloft. Kirken er restaureret 1865. Altertavlen er et Gibsrelief af
Thorvaldsen (Peder helbreder den halte), indmuret i Korvæggen; her ogsaa 4 indmurede
Gibsmedailloner (de 4 Evangelister). Granitdøbefont, prydet med Rebsnoning og 11
under Rundbuer anbragte Kors- og Liliefigurer. Klokken, med Indskrift i Minuskler,
uden Aarstal, er fra 15. Aarh.

Christianssæde, Hovedgaarden i Grevskabet Christianssæde, hed oprindelig Thostrup
(Taastrup) efter en nedlagt Bondeby; den skal være anlagt 1353. Den tilhørte
1390 Peder Lavridsen, 1397 Hr. Henning Kabel, hvis Datter Abel ægtede Hr. Niels
Lavridsen, der førte en Skraabjælke i sit Vaaben, og 1430—44 skrev sig til Thostrup.
Den Peder Nielsen, som 1455 skrev sig til Thostrup, har vel været deres Søn; men
han døde sagtens ugift, thi Søsteren Anne Nielsdatter, hvem Slægtebøgerne tillægge
Navnet Kabel, ejede Gaarden i Chr. I’s Tid med sin Ægtefælle Hr. Tyge Lunge;
hans Datter Fru Maren Lunge bragte Gaarden til sin Mand Hr. Axel Brahe († 1487).
Efter ham fulgte hans to Sønner Tyge og Ove; den sidstnævntes Datter Beate bragte
hans Andel til sin Mand Hr. Jørgen Lykke til Overgaard († 1583). Efter ham fulgte
hans Svigersøn Ejler Grubbe († 1585), dennes Søn Jørgen Grubbe († 1640) og hans
Søn Chr. Grubbe. Kort for sin Død 1661 købte Rigsdrosten Joch. Gersdorff Thostrup
og Aalstrup; Sønnerne Major Henrik Gersdorff og Etatsr. Fr. Gersdorff († 1691)
solgte 1669 Gaardene til Admiralitetsr. Poul Klingenberg, der maatte afstaa dem 1686
til Baron Jens Juel paa Grund af Fordringer fra dennes Hustru, Regitze Sophie
Vind — Enke efter Baron Vilh. Gyldenkrone, † 1683 — paa Klingenberg. Derefter
gik Gaarden over til Vilh. Gyldenkrones Arvinger, som 1702 overlod den til Vilh.
Fr. Gyldenkrone, hvis Enke ægtede Konferensr. Hans Rantzau til Seegalendorff, af
hvem Grev C. D. Reventlow († 1738) købte Gaardene 1728 (Hovedgaardstakst 129,
Skovskyld 11, Bøndergods 1096, Tiender 112 Td. Hrtk.) for 120,000 Rd. Under 25/7
1729 oprettedes af disse Godser tillige med Lungholm (senere frasolgt), Pederstrup
og Skjelstofte Grevskabet Christiansborg, med Hrtk. af alle Slags 2741 Td., hvis
Navn 1741 forandredes til Christianssæde. De flg. Besiddere have været Gehejmer.
Grev C. D. R. († 1775), Statsminister Grev C. D. F. R. († 1827), Kmhr. Grev C. D. R.
(† 1851), Grev F. C. O. R. (f 1875) og dennes Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm.
C. E. F. L. E. R., der tiltraadte Grevskabet 1893. — Den anselige Hovedbygning
(se Billedet S. 225), opf. 1690 af Jens Juel, er bygget i italiensk Stil i to Stokv.
med Kælder og højt Tag; den er restaureret 1883. Bygningen er omgiven af Grave.
I Christianssædes store Skove findes endnu en Del gamle Ege, deribl. en, hvis Stamme
har et Omf. af 32 F.; men Bøgen fortrænger dem mere og mere, og mange af de
ældste, saaledes „Baggesens Eg“ (med et Værelse i Stammen), ere nu forsvundne.

Vejleby Sogn, Anneks til Tirsted, omgives af dette og det andet
Annekssogn Skjørringe samt Sønder Hrd. (Ryde og Landet S.) og Rødby Fjord.
Kirken, mod S. i Sognet, ligger 3/4 N. V. for Rødby. De mod N. lidt


[1] Grevskabet Christianssæde har 2184 Td. Hrtk. af alle Slags, deraf fri Jord 317, indtaget til
Skov 32¾, Bøndergods 1327, Kirke- og Kongetiende 507¼ Td., i Bankaktier 27,800 og i
Fideikommiskapitaler omtr. 1,225,800 Kr. Grevskabet indbefatter Hovedgaardene Christianssæde,
Aalstrup, Pederstrup samt Skjelstofte og Parcelgaarden Frihedsminde; det deles i et østl. Distrikt,
hvortil høre Christianssæde, Aalstrup og Frihedsminde samt Tirsted, Skjørringe, Vejleby og
Landet Kirker, og et vestl. Distr., hvortil høre Pederstrup og Skjelstofte samt Vesterborg,
Birket, Horslunde og Nordlunde Kirker. Skovarealet udgør omtr. 3000 Td, Ld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free