- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
246

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lægedistr., 5. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
212. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Guldborgland.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn (senere tilbygget) mod V. og en med en
Trappegavl forsynet (nyere) Sidefløj mod S. i hele Skibets Længde. Langhuset er opført
af røde Munkesten. Der ses et enkelt af de oprindelige, spidsbuede Vinduer. Indgangen
til Kirken er gennem Portalen i Taarnets Vestside. Taarnrum, Skib, Sidefløj og Kor ere
overhvælvede; mellem Skibet og Sidefløjen støttes Hvælvingerne af to fritstaaende Piller.
Kirken er restaureret 1854—55. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Korsfæstelsen);
den gamle, udskaarne Altertavle fra 1638 er for nogle Aar siden flyttet til
Berridsgaard. Granitdøbefonten skal tidligere have staaet i Vigsnæs Kirke; Prædikestolen
er ny. I Taarnrummet en Tavle over Abrah. Lehn, † 1757, Hustru og Børn, og et
lille, tarveligt Krucifiks. I Sidefløjen to Ligsten over Otte Clausen til Berridsgd.,
† 1529, og Jac. Huitfeldt, † 1583 (før i Sakskjøbing Kirke); i Koret Ligsten over Præsten
Adam Røy, † 1690. Den store Klokke er fra 1474 og har Indskrift i Minuskler; i
Indskriften paa den lille Klokke, fra 1621, kaldes Kirken St. Anna Kirke.

Majbølle Birk var et gammelt Kronlen, som Landsdommeren paa Laaland Chrf.
van Haffn havde i Pant i Chr. I’s Tid. Morten Venstermand indløste det fra ham,
men kvitterede selv 1489 Hr. Johan Oxe for Pantesummen; 1502 havde vistnok Fru
Thale (Baad), Enke efter Laurids Knob, Lenet, siden hendes Søn Laurids Knob 1523;
1547 fik Peder Oxe Følgebrev derpaa; senere laa det under Halsted Kloster og
Nykjøbing og fra 1582 under Aalholm Len.

Ved Guldborg ses Rester af Skanser fra Svenskeskrigen 1658—59 og tæt ved, lige
ved Stranden, en efter Sigende 1809 opført Skanse.

Majbølle er af alle Sogne i Herredet det paa Oldtidsmonumenter rigeste, idet der
er talt omtr. 135. Ved Sosmark er der fredlyst 2 Langdysser, i Guldborglands Skove
6 Langdysser, 1 Dyssekammer, 60 Gravhøje og en Sten med skaalformede
Fordybninger („Hindestenen“).

Majbølle S. var Anneks til Sakskjøbing 1690—1803.

Radsted Sogn omgives af Majbølle, Thoreby, Fjelde og Slemminge
Sogne samt Sakskjøbing Lands. Kirken, midt i Sognet, ligger 1/2 Mil Ø. S. Ø.
for Sakskjøbing. De mod S. V. lavtliggende, i den større nordvestlige Del —
der adskilles fra den sydvestl. ved det Mosedrag (Radsted Mose), som
begrænser Guldborgland (se S. 104) — noget højere liggende Jorder ere mest
lerede. Omtr. 1/6 Del er dækket med Skov (Slaahave, Dyrehave, Indelukket,
Hydesk., Holmesk. m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Sakskjøbing
til Nykjøbing og, i den vestl. Del, fra Sakskjøbing til Nysted samt den
Laal.-Falst. Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 6541 Td. Ld., hvoraf 2400 besaaede (deraf med Hvede
336, Rug 358, Byg 761, Havre 366, Bælgsæd 91, Blandsæd til Modenh. 329, til
Grøntf. 65, Kartofler 12, Sukkerroer 13, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 669, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1868, Have 127, Skov 1133, Moser 17, Kær og Fælleder 10, Hegn
42, Heder 13, Byggegr. og Veje 224, Vandareal m. m. 37 Td. Kreaturhold 1893:
430 Heste, 1428 Stkr. Hornkv. (deraf 953 Køer), 1168 Faar, 604 Svin. og 9 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 560 Td.; 71 Selvejergaarde
med 472, 8 Fæstegd. med 39, 97 Huse med 28 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890 1344 (1801: 913, 1840: 1148, 1860: 1215, 1880: 1401),
boede i 228 Gaarde og Huse; Erhverv: 76 levede af immat. Virksomh., 860 af Jordbr.,
35 af Gartneri, 204 af Industri, 29 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirksomh., 36
af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Radsted (delt i Øster- og Nørre-R.), mellem
Landevejen til Nykjøbing og Jærnbanen, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Hospital
(opr. 1641 af Lisbeth Lunge, Enke efter Palle Rosenkrantz til Krenkerup,
med Bolig for 8 fattige, inddraget 1708 af Grevinde B. M. Reventlow, f.
Brockdorff, til Krenkerup, genopført 1817 af Grev C. H. A.
Hardenberg-Reventlow, med Bolig for 20 fattige, lige mange Mænd og Kvinder, fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free