- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
252

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men var da beboet af en Bonde; 1569 var der Strid mellem Albert Oxe paa
Aalholm og Fru Anne Rosenkrantz, Enke efter Albert Gøye, om alle de Skove, der
havde ligget til Gjeltofte. I 17. Aarh. tilhørte Gaarden Palle Rosenkrantz til Krenkerup,
som maaske har givet den dens nuv. Navn, og som opførte en grundmuret Bygning,
der bærer Aarst. 1638. Derpaa tilhørte den hans Svigersøn Erik Rosenkrantz til
Rosenholm († 1681), men senest fra 1680 tilhørte den Ejerne af Krenkerup (se
under Hardenberg S. 248).

illustration placeholder
Fuglsang.


Fuglsangs ældste kendte Ejer var Anders Siundesen, der nævnes 1368—87, men
oftest skrev sig til Kjærstrup. Fuglsang arvedes af hans Børn, Sønnen Hr. Axel
Andersen, død barnløs, og Datteren Sidsel, gift med den senere Rigshofmester Hr.
Jens Due, hvis Datter Fru Mette Jensdatter, Hr. Lyder Kabels Enke, 1446 skænkede
Gaarden til Maribo Kloster, men 1448 atter lejede den af Klosteret, der 1453 for
øvrigt fik Fru Mettes Gave stadfæstet af Mikkel Due, hendes Brodersøn, og endnu
1473—74 erhvervede den Ret, som Hr. Jens Due (Thott) og hans Søster Birgitte
Bondesdatter, hvis Fader var Søstersøn af fornævnte Hr. Jens Due, kunde have
i F. Mærkelig nok havde Klosteret alt da for længe siden (1457) mageskiftet F. til Oluf
Andersen Gøye, hvis Datter Sophie ægtede Henning Venstermand, og som 1507 boede
paa F. som Enke. Hun var dog ikke Eneejer. Oluf Andersens Enke havde ægtet
Johan Venstermand, som 1480—89 skrev sig til F. En anden Medejer var Claus
Neb, hvis Enke Birgitte Daa i andet Ægteskab med Hr. Mads Bølle havde Datteren
Dorte B., som ved sit Ægteskab med Hr. Knud Rud († 1554) bragte F. til dennes
Slægt. Han efterfulgtes af sin Søn Erik R. († 1577) og dennes Sønner Peder R. († 1572)
og Korfitz R. til Sandholt, der ved sin Død 1630 efterlod F. til sin Datter Fru Helvig
R., gift med Hr. Gregers Krabbe, Statholder i Norge († 1655). Deres Datter Vibeke
bragte F. til sin Mand Chr. Daa, som 1661 solgte Gaarden til Dronning Sophie Amalie,
efter hvis Død 1685 den tilfaldt Kronen, men blev 1725 tillige med Priorskov solgt
til Kmhr. C. C. v. Gabel (Hovedgaardstakst henholdsvis 61 og 39, Bøndergods 509
og 303, Tiender 132 og 25 Td. Hrtk.) for i alt 57,400 Rd. K. Gabel solgte 1726
Godserne til Abrh. Lehn, hvis Svigersøn Gehejmer. v. Wallmoden († 1793) blev Ejer
af F. og Priorskov, som forblev i hans Familie til 1819, da den for 295,000 Rd.
solgtes til P. J. Neergaard († 1835), efter hvem den arvedes af Sønnen, Amtmand
J. F. Neergaard († 1849), efter hvis Enkes Død 1866 den gik over til Sønnen,
den nuv. Ejer cand. polit. R. V. Neergaard. — Hovedbygningen, der afløste
den 1840—41 opførte Bygning, er opf. 1868—69 efter Tegn. af Arkitekt J. G.
Zinn i gotisk Renæssancestil og er omgiven af Grave. Udbygningerne ere opf.
1851—52, efter at de gamle vare afbrændte ved Lynild. I den omtr. 30 Td. Ld.
store Have med Park findes der udmærkede Drivhuse og flere sjældne Træer, deribl.
en 20 F. høj Juniperus communis var. pyramidalis (Pyramide En), en 45 F. høj
Castanea vulgaris (Ægte Kastanie), en 59 F. høj Quercus cerris (Frynse Eg), en
48 F. høj Platanus orientalis (Stammens Omf. henved 8 F.), en 55 F. høj Saphora
japonica (St. Omf. henved 10 F.), en 18 F. høj Gymnocladus canadensis, en 41 F.
høj Abies cephalonica og en Mespilus germanica, hvis Stamme er henved 5 F. i
Omfang. — I Storskoven er der en 125 F. høj Bøg („Hejrebøgen“, Stammens Omf.
11 F.) og en 20 F. høj Cornus mascula (Kirsebær Kornel).

Hvornaar Priorskov, som skal være oprettet af nedlagte Bøndergaarde, er bleven
Hovedgaard, vides ikke. Sandsynligvis har den allerede fra 16. Aarh. haft samme Ejere
som Fuglsang (i 1609 udgaar der kgl. Befaling til Mogens Gøye m. fl. at undersøge,
hvorvidt P. i et Søskendeskifte skulde ligge til Fuglsang under den Takst, som denne
Gaard staar for i et Skifte af 1604, eller om den bør særskilt takseres). — Der er
ingen Hovedbygning. — I den vestl. Del af Gaardens Mark er der gamle Murrester.

Gammelholm Borgplads, et med store Træer bevokset Voldsted, 122 F. fra
V. til Ø., 86 F. fra N. til S., der omgives af en vaad Grav, derom en Vold og atter
en vaad Grav, ligger i en Lavning, der tidligere modtog Vand fra Guldborg Sund.
Midt paa Borgpladsen er man ved Gravning stødt paa gammelt Murværk. — Her
ligge J. F. Neergaard til Fuglsang og Hustru begravede i et aabent Gravkammer.

I Sløserup laa fordum en Hovedgaard, af hvilken Halvparten 1381 blev tilskødet
Ingemar Nielsen Grubbe af hans Faster Gunder Ingemarsdatter, Niels Duses
Efterleverske. Senere var Gaarden delt paa mange Hænder, dog synes den største Del
at have været hos Slægten Brand (Poul B. 1423, Peder B. 1451, dennes Søn Peder
B. 1487), der solgte Gaarden til Hr. Eskild Gøye; 1552 tilhørte den Fru Eline Gøye,
men var da kun beboet af en Bonde.

Thoreby Birk var tidligere et Kronlen, der 1502 var forlenet til Jørgen Jensen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free