Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Waltersen udi Ulslev, en Adelsmand af ukendt Slægt (hans Sigil viser et
Skjold med tre Halvmaaner over en Stjerne), tilskødede 1554 Gert Ulfstand en
Gaard i Ulslev i Idestrup Sogn, som han havde arvet efter sin Moder.
I Idestrup Sogn, ligesom i det hele taget paa Syd-Falster (se under Veggerløse Sogn),
have Bønderne til langt ind i 19. Aarh. baaret en særegen Dragt af en Form,
der skrev sig fra de under Chr. II indvandrede Hollændere; ogsaa visse Navne
minde om denne Indvandring (se iøvrigt A. Olrik, Falsterske Tilnavne fra I. Sogn,
i „Dania“ V S. 124 fl., ogsaa i Særtr. 1898).
Paa Præstegaardens Mark ligger en smuk, fredlyst Gravhøj.
Veggerløse Sogn, det største i Herredet, omgives mod N. af Idestrup,
mod S. V. og S. af Skjelby og Gjedesby Sogne, i øvrigt af Guldborg Sund
og Østersøen. Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. S. Ø. for
Nykjøbing. De noget afvekslende bølgeformede og jævne Jorder ere lerede
og mergelblandede, enkelte Steder noget sandede. En Del Skov (Marrebæk
m. m.). Til Sognet hører Halvøen Hasselø, Øerne Flatø, Kalvø og
Barholme (de to sidste ubeboede) i Guldborg Sund samt Indsøen Bøtø Nor.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Nykjøbing til Gjedser og den Falst.
Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 7949 Td. Ld., hvoraf 2966 besaaede (deraf med Hvede
343, Rug 356, Byg 530, Havre 935, Bælgsæd 42, Blandsæd til Modenh. 281, til Grøntf.
119, Kartofler 35, Sukkerroer 157, andre Rodfr. 155, andre Handelspl. 11), Afgræsn.
2038, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1837, Have 92, Skov 470, Kær og Fælleder 120, Hegn
10, Flyvesand 279, Byggegr. og Veje 119, Vandareal 16 Td. Kreaturhold 1893:
493 Heste, 1990 Stkr. Hornkv. (deraf 1173 Køer), 2214 Faar, 570 Svin og 9 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 537 Td.; 87 Selvejergaarde
med 508, 196 Huse med 29 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 1491 (1801: 805, 1840: 1018, 1860: 1192, 1880: 1272), boede i 304 Gaarde
og Huse; Erhverv: 63 levede af immat. Virksomh., 894 af Jordbrug, 2 af Gartneri,
89 af Fiskeri, 220 af Industri, 32 af Handel, 115 af forsk. Daglejervirksomh., 61 af
deres Midler, og 15 vare under Fattigv. Fiskeri er af Betydning.
I Sognet Byerne: Veggerløse (i Vald. Jrdb. Wikærløsæ; udt. Vejrløse),
ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonstation; Stovby (tidligere under Idestrup Sogn) med Fattiggaard (opr. 1872,
Pl. for 30 Lemmer), Mølle og Andelsmejeri; Hasselø (Haslø) med Skole og 3
Møller; Højet, ved Landevejen; Rabjærg; Marrebæk (i Vald. Jrdb. Marbæc),
ved Landevejen, med Jærnbaneholdeplads, Skole og Mølle; Bruserup, ved
Landevejen; Bøtøby (udskiftet) med Skole. — Bøtøgaard (paa Bøtø-Fang)
har 32 1/2 Td. Hrtk., 1500 Td. Ld., hvoraf 572 Græsning, 350 Plantage
og Skov, Resten Ager; 3 Huse (tilh. Ejeren af Ourupgd.).
Veggerløse S., en egen Sognekommune, hører under Nykjøbing Herreds
Jurisdiktion (Nykj.), Maribo Amtstue- (Filial i Nykj.) og Nykjøbing
Lægedistr., 5. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
205. Lægd. Kirken tilhører Hofjægerm. A. Tepdorpf til Gjedsergaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor med halvrund Afslutning, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Af den oprindelige, af røde Munkesten opførte romanske Kirke staar
tilbage Skibets og Korets Nord- og Sydmure. Enkelte gamle Vinduer og Døre ses.
Ved en i ny Tid foretagen Restauration ere Murene forhøjede med gule Mursten.
Det svære Taarn er opført af røde Munkesten i den gotiske Tid, men med nye
Gavlkamme af gule Sten. Vaabenhuset er nyopført, af røde og gule Mursten. Kirkens
indre, malede Dekoration er ny. Taarnrummet (overhvælvet) er forbundet med Skibet
ved en ny Bue. Altertavlen med et Billede (Opstandelsen) er ny. Ny cementstøbt
Døbefont (den gl. Granitdøbefont staar i en Gaard i Højet). Prædikestolen er et
godt Billedskærerarbejde fra Renæssancen. Series Pastorum.
Bøtø Nor (1329 kaldet Stavrby Nor) var tidligere en over 2 Mil lang og over
1/6 Mil bred Bugt, der trængte ind paa Falsters Sydøstkyst fra Østersøen, hvorfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
