- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
301

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Falkerslev S., een Sognekommune med Annekset, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt
under 2. Udskrivningskr.’ 186. Lægd. Kirken tilhører det Mahrenholzske
Legat i Nykj. i Forening med 16 Bønder i Virket.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib, Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod V. Langhuset er opført i romansk Tid, Skibet af Munkesten, Koret
af Kridtsten; Spor af oprindelige Døre og Vinduer. Taarnet er bygget i sildig gotisk
eller tidlig Renæssancetid af røde Munkesten og har aftrappede Gavle. Taarnrummet
(overhvælvet) er forbundet med Skibet ved en stor Bue. Vaabenhuset er nyopført
ved en Restauration 1862 i Stedet for et tidligere paa Sydsiden. Det indre er hvidtet.
Skib og Kor have fladt Loft. Altertavlen er et Maleri (Christi Daab) af Aug. Thomsen
fra 1845. Tarvelig Døbefont af Granit. Prædikestolen er et ret godt og rigt Snitværk
fra Renæssancen. Over Korbuen et lille romansk Trækrucifiks. I Gulvet, dækket af
Gulvflisesten, Gravsten over Eskild Gøye, † 1573.

Skjørringegaard (gml. Form Skythringy, Skyringe) er opstaaet af en Landsby af
dette Navn. I det 15. Aarh. tilhørte den Henning Grubendal, der nævnes 1421, og hvis
Søn Oluf Grubendal 1452 ejede Gaarden. Dennes Søster Elsebe var gift med Oluf
Pedersen (Godow), der 1463 skrev sig til Skjørringe, og deres Søn Henning Olufsen
besad Gaarden til ind i det 16. Aarh.; dog ses det, at Moderen en Tid har forholdt
ham Gaarden, thi 1487, da hun var Enke, tilskrev Dronning Dorothea hende, at det
var hendes Ønske, at Fru Elsebe skulde give sin Søn „et behageligt Svar med Hensyn
til Skjørringe, hvorom hun tidligere havde talt med hende paa Rønnebæksholm“.
Henning Olufsens Datter Fru Eline Godow var gift med Hr. Henrik Gøye til
Gisselfeldt, † 1533. Men Gaarden har været delt, thi Palle Andersen Ulfeldt, der var gift
med Henning Olufsens Søster Regitze, skrev sig 1470 til S. Efter ham fik hans
Søn Chrf. Pallesen til Jershave og Datter Ellen Pallesdatter, gift med Hans van
Mehlen, denne Del. Chrf. Pallesen solgte 1527 sin Part til Hr. Johan Oxe. I August
1530 udstedte Fr. 1 et Brev til Hr. Henrik Gøye, at H. v. Mehlens Regnskab skulde
staa aabent til næste Paaske, og i April 1532 udstedtes Stævning til ham i Kongens
Navn om at møde for Danmarks Riges Raad angaaende Hr. Henriks Anke over, at
han og hans Hustru i en Tid af 26 Aar havde siddet paa S., forværret denne
Gaard og dens Skov og opkrævet de Afgifter, der skulde svares til Gaarden. Efter
Henr. Gøyes Død ejedes Gaarden af Sønnen Eskild Gøye, hvis Enke Fru Sibylle
Gyldenstjerne endnu 1598 havde den, men ikke længe efter maa hun have overladt
den til sin Søn Henrik Gøye, der 1604 skødede den til Kongen imod Thureby paa
Sjælland. Den tilhørte nu Kronen og lagdes af Fr. IV under Rvttergodset. Ved dettes
Salg 1766 afhændedes S. (Hovedgaardstakst 102, Bøndergods 589, Tiender 35 Td.
Hrtk.) for 47,056 Rd. til Kancellir., senere Justitsr. Ole Stampe († 1785), i hvis
Familie den senere er forbleven. Nuv. Ejer, fra 1883, er A. G. N. Stampe. —
Hovedbygningen er opf. 1816 og ombygget 1884; den er i eet Stokv. med Taarn og to
Fløje. — Tæt S. V. for Gaarden har det gamle Skjørringe ligget; der ses nu hverken
Vold eller Grav, men paa Stedet oppløjes mange Murbrokker.

Dalbygaard hørte til Skjørringe, indtil den 1846 solgtes af Arvingerne efter
Kmhrinde Stampe født Rothe, for 80,000 Rd. til Forvalteren, senere Etatsr. C. Schultze
(† 1897), hvis Dødsbo solgte den 1898 for 295,000 Hr. Jensen, Steffensminde. —
Hovedbygningen er i eet Stokv. med Straatag.

I Virket synes der at have ligget en gammel Hovedgaard. Aar 1430 nævnes
Mogens Falster og 1494 Jørgen Falster i V. Gaarden gik i Arv til den Linie af
Slægten Bjelke, der antog Navnet Falster, og tilhørte 1545 Mogens Falster (Bjelke).
— Ved Virket, ved Sydsiden af Borresø, er der en aflang Højning, tæt oversaaet
med Murbrokker og Kulstykker og saaledes øjensynlig Pladsen for en gammel Borg
(„Trygge Slot“), hvorefter Søen vel har faaet sit Navn. Grav eller Vold findes ikke.

I Falkerslev har der ligget en Hovedgaard, der 1405 ejedes af Jes Olufsen
Lunge.

I Virket skal der i tidligere Tid have været et Bystævne.

Falkerslev, til hvilket Horreby var annekteret 1650—95, var et eget Pastorat, indtil
det 1695 blev Anneks til Horbelev.

Aastrup Sogn, det nordligste i Herredet, omgives af Horbelev Sogn,
Nørre Hrd. (Maglebrænde S. og Stubbekjøbing Lands.) samt Grønsund og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free