Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eftermand og Priorinden, besætter 3 af Pladserne, en 4. Plads besættes 2 Gange
af Stamherren af den Scheel-Plessenske Familie og 3. Gang af Patronen,
en 5. Plads besættes af Greverne af Scheel. For de indskrevne, der
ascendere til de andre 4 Pladser, og som skulle være af Adel eller Døtre af
Mænd i de tre første Rangklasser, betales ved Indskrivningen 1200 Kr. for
hver, for to Søstre, der indskrives samtidig, dog kun 2000, for tre 2400
Kr. Klosteret ejede 11/6 1897 321,944 Kr. samt en Reservefond paa 54,800
Kr. og en Biblioteksfond paa 400 Kr. Bygningerne ere brandforsikrede for
22,360 Kr. Klosteret bestyres under Amtmandens Tilsyn af Grev
Bille-Brahe-Selby til Brahesminde.
Den langstrakte Hovedbygning, i to Stokv. med Kælder, skriver sig
fra forskellige Tider. Nederste Stokv. og Kælderen ere opførte 1504—8
af Bisp Jens Andersen Beldenak (if. en nu forsvunden Indskriftstavle) og
ere den gamle katolske Bisperesidens [1]. De svære Mure ere af røde
Munkesten i Munkeskifte og have Spor af oprindelige Vinduer (de nuv.
Vinduer og den karakteristiske Hovedindgang ere fra en senere Tid).
Kælderen er, undt. ved begge Ender, fra dens Opførelsestid dækket af to
Rader spidsbuede Hvælvinger, der i Midten hvile paa korte, murede Piller.
Efter Reformationen kom Bispegaarden i Kronens Eje; 1560 lod Fr. II her
indrette et kgl. Slot, idet der opførtes flere nye Bygninger; men allerede
1575 blev Slottet opgivet og et nyt indrettet i St. Hans Kloster (se S. 324).
Bispegaarden købtes 1579 af Oluf Bager, fra hvem den gik over til Familien
Akeleye og senere til andre Adelsslægter; 1630 solgtes den til Jørgen
Brahe, i hvis Families Eje den forblev til 1716, da Karen Brahe oprettede
Klosteret. Det er vistnok hende, som har paabygget øverste Stokv.; dettes
Mure ere tyndere end nederste Stokværks og af smaa Sten; Gavlene ere
kamtakkede. Over Hovedindgangen sidder endnu fra Karen Brahes Tid en
Sten med Brahernes og Gyldenstjernernes Vaabener. — Karen Brahes
Bibliotek findes i en større Sal i den vestl. Ende af nederste Stokv. og
til Dels i de oprindelige Bogskabe. Det indeholdt fra Beg. omtr. største Delen
af, hvad der indtil den Tid var udkommet paa Dansk, og forøges kun med
Litteratur, der er ældre end hendes Dødsaar; det er i Besiddelse af mange
litterære Sjældenheder; ogsaa Manuskriptsamlingen er meget værdifuld. Det
tæller omtr. 3000 Bd. (H. Vogelsang, Forteg. over Haandskr. i K. Brahes
Bibl., 1857). — I Klosteret findes desuden en lille Saml. malede
Adelsportrætter, (især af Gøyer og Braher), deribl. et af Birgitte Gøye, malet af
Tobias Gemperlin.
Graabrødre Hospital, indrettet i det tidligere Graabrødrekloster (se
S. 349), er en gammel Stiftelse. Planen om Oprettelsen af et stort,
almindeligt Hospital for hele Fyns Stift af de mange spredte Stiftelser og andet
Kirkegods, som efter Reformationen var kommet ind under Kronen, blev fremsat
1538 og Stedet dertil anvist det flg. Aar. Ved Gavebrev af 27/10 1539
skænkede Chr. III „Graabrødre Kloster, Grund og Sted [dog ikke Kirken, som
11/5 1539 var bleven gjort til Sognekirke] til et menigt Hospital og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
