Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgik 310,374 Cntr; paa sydfynske Bane ankom 127,543 og afgik 113,585
Pers., ankom 581,191 og afgik 704,660 Cntr. Gods.
Odense staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn (over Samsø),
Svendborg, Rudkjøbing, Marstal, Lübeck, Hamburg, Newcastle og Leith.
Historie. Som Navnet viser, gaar Byens Oprindelse tilbage til Oldtiden. Det
oprindelige Navn er Othensve, ɔ: Odins Helligdom. Allerede i 11. Aarh. findes Navnet,
rigtignok forkortet som Othsvi., Odsv. og Odns., paa Mønter, der ere prægede i Byen
under Knud den store. Den første danske Form Othensi er fra 1107; hos Ælnoth
fra c. 1100 findes Othenswi, og Formen Othense forekommer ogsaa i 12. Aarh., første
Gang med Vished i St. Knuds Klosters Segl 1183. Vel forekommer allerede i 12.
Aarh. ogsaa den forvanskede Form Othensø, Othensei, en Form, som bliver almindelig
i 13. Aarh., saaledes i Vald. Jrdb. (hos Islænderne Oðinsey). De latinske Former
ere Othenæ, Otthinia, Otthonia (se O. Nielsen, i Danske Saml. 1. R. 1. B. S. 91, og i
Bl. til Oplysn. om dansk Sprog I S. 247; ligeledes Kr. Erslev, i Danske Saml. 2. R.
III Bd. S. 123). Sagnet har vel haft travlt med at finde Stedet for Odins Helligdom,
Borg eller Grav; saaledes ere Nonnebakken S. for Aaen, en Ø i Næsbyhoved Sø m. m.
blevne nævnte [1], men om Byens Historie i Oldtiden ved man slet intet. Første Gang
den nævnes i den historiske Tid, er i et af Kejser Otto III 987 udstedt Beskærmelsesbrev
for et christeligt Bispedømme i Odense, som den tyske Mission paa hans
Tid agtede at oprette her. I Middelalderen var det en af de mest ansete Byer i
Landet. Adam af Bremen kalder „Odansve“ magna civitas paa Fyn, og næst
Lund og Roskilde er det den By, der kan opvise de ældste Mønter. Den var
Møntsted under Knud den store, der benyttede engelske Møntmestre, Magnus
den gode, Svend Estridsen, Knud den hellige, sikkert ogsaa under det flg. Aarh.’s
Konger (1285 nævnes en Møntmester Henrik Sømær i O.); ogsaa under Erik af
Pommern prægedes der Mønter her. Møntergaarden, som laa ved det nuv.
Sortebrødretorv (se S. 341 Møntergade minder endnu om den), skænkede Erik af
Pommern 1420 til et Alter i Sortebrødrekloster [2]. Kongerne opholdt sig hyppigt i
Odense og holdt Retterting her; flere Gange omtales en Kongsgaard, saaledes under
Knud den hellige og Svend Grathe; ligeledes holdt Ærkebisperne flere Gange vigtige
Koncilier med Bisperne, saaledes 1206, 1245 og 1419.
Intet af de middelalderlige Kongenavne er dog saaledes knyttet til Odense som
Knud den helliges† [3]. Efter at Vendelboerne havde rejst Oprør mod ham, og
Opstanden havde forplantet sig til hele Jylland, flygtede Kongen til Odense, hvor han
i sidste Øjeblik flyede fra Kongsgaarden ind i den af ham selv opbyggede St.
Albanikirke, og her blev han, medens han knælede foran Alteret, dræbt 10/7 1086 tillige med
sin Broder Benedikt og 17 af sine Hirdmænd. Nogle Aar efter slog dog Stemningen
mod Kongen om; hans Lig, som var blevet begravet i Kirken, blev allerede 1095
optaget af Graven og fort til den af ham selv grundlagte første Stenkirke, der skulde
afløse den ældre Albanikirke, og 19/4 1101 blev Kong Knud kanoniseret af Paven.
Den ny Helgen gav Kirken dens fremtidige Navn og tillige dens største Anseelse.
Odense blev fra den Tid Genstand for hyppige Valfarter, endog fra fremmede Lande,
især paa Helgenens Festdag. Disse Valfarter, bleve en stor Indtægtskilde for Byen
og Oprindelsen til det store St. Knuds Marked i Juli. Kanonisationen gav ogsaa
Anledning til Stiftelsen af det første Kloster i Odense, som snart efterfulgtes af
andre, og til Oprettelsen af det første Gilde.
Der grundlagdes i og ved Odense ikke mindre end 6 Klostre, og af disse
regnedes de to, indviede til St. Knud og St. Hans, til Landets betydeligste. Ældst, fra
omtr. 1100, var St. Knuds Kloster (se S. 353). Henved et halvt Aarh. senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
