Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Kirke, som hvilken den endnu formentlig tjener (se S. 317). — Yngst og
overhovedet sidst grundlagt af alle danske Klostre var St. Klare Kloster, stiftet Aar
1521 af Dronning Christine (if. pavel. Tilladelse af 15/2 1519) for Nonner af
Graabrødreordenen. Det havde været Dronningens Bestemmelse at tilbringe sin sidste Levetid
her, men først et halvt Aar efter hendes Død stod Klosteret færdigt, indrettet til Dels
i den ældre saakaldte Dronningegaard; 21/9 1522 indførtes efter Pavens Befaling
Nonnerne. Dets Historie er kun lidet kendt; 1523 paalagde Chr. II Lensmanden paa
Dalumkloster tillige at antage sig og vedligeholde Klare Kloster; 1527 omtaler
Skriftefaderen, Broder Anders, Nonnerne som meget trængende. Efter Reformationen synes
det endnu at have bestaaet en kort Tid; 1537 betænkte i alt Fald Mogens Bille det
i sit Testamente, men det flg. Aar var det forladt, og Kongen skænkede det da
(19/9) til Bolig for Biskoppen, Sognepræsten og Kapellanen ved St. Albani Kirke,
Læsemesteren og Rektoren; nu bor Biskoppen her; om Bygningerne se S. 324. —
Desuden var der i Middelalderen flere milde Stiftelser, saaledes den ovfr. nævnte
Sygestue paa St. Hans Kirkegaard, et Helligaandshus, en St. Jørgensgaard for spedalske
og maaske ogsaa et St. Gertruds Hospital (knyttet til det uden for Byen liggende
St. Gertruds Kapel). Helligaandshusets oprindl. Beliggenhed og Stiftelsestid kendes
ikke; rimeligvis hidrører det dog fra 14. eller Slutn. af 13. Aarh. Ved Beg. af 15.
Aarh. var det ganske øde, og Præsten Peder Jensen byggede da Ø. for Bytinget
(omtr. hvor nu Løveapotekets Have er) et nyt, som Paven 24/4 1437 stadfæstede;
det var indviet til den Helligaand, St. Antonius og St. Olaf. I Anledning af dets
Opførelse kom det snart til en Strid med St. Knudsmunkene. Efter alm. Antagelse
blev dette Hospital 1478 omdannet til et Helligaandskloster og stillet under
Overtilsyn af Faaborg Kloster, hvis Prior derfor skulde have bygget sig en særlig Residens
i Odense, den saakaldte Priorgaard. Aar 1540 blev Helligaandshuset nedlagt og med alt
sit Tilliggende overdraget til det nyoprettede Graabrødrehospital (se S. 327); Kirken
og Kirkegaarden skænkedes flere Odense Borgere til Deling. Ved Slutn. af 16. Aarh.
vare sikkert alle Bygningerne nedrevne med Undtagelse af Priorgaarden, der først
forsvandt 1897 (Navnet er nu overført paa det Hus, som er rejst paa Grunden).[1] —
St. Jørgens Hospital laa ved Byens Østerport, uden for Pjentemølle; det nævnes
første Gang 1295; 1467 tilskødede Albrecht Hintze det en Del Gods; ved
Middelalderens Slutn. var det en kgl. Forlening. 1542 eller 1543 blev det ophævet og med
hele sit Tilliggende henlagt til Graabrødrehospitalet, i hvilket Lemmerne optoges
(se S. 327). Af Kirken (indviet til St. Laurentius) vare Rester endnu synlige 1709;
Kirkegaarden anvistes 1551 Byen til Fattigkirkegaard, men benyttedes næppe meget;
selve Hospitalsbygningen siges endnu delvis at have staaet 1636.
Det vigtigste Gilde i Odense var Knud Konges Gilde, der allerede var stiftet
før Kanonisationen og stadfæstedes af Kongen 1101. Det var saa anset, at ingen
maatte blive Købmand i Byen uden at være Medlem af det; men naar undtages dets
Gildeskraa, som er bevaret, kender man saa godt som intet til det; man ved ikke
engang, hvor Gildeshuset har ligget. Af andre Gilder i Byen nævnes St. Laurentii
Gilde, Hellig Trefoldigheds Gilde, St. Anna Gilde, St. Gertruds Gilde
m. a. I den senere Middelalder kom flere næsten helt religiøse Gilder til, saaledes
det 1435 stiftede Elende Lag eller Vor Frue Gilde og det 1496 stiftede Mariæ
Psalters Broderskab.
Hvad man ellers ved om Odense i Middelalderen, er kun lidt. Den har flere
Gange lidt under fjendtlige Overfald, saaledes ved Midten af 11. Aarh. under
Krigen mellem Svend Estridsen og Norge, og ved Midten af 12. Aarh., da den
gentagne Gange afbrændtes af Venderne. Den er dog vistnok snart bleven genopbygget,
thi 1159 eller 1162 holdt Vald. I Danehof her. Aar 1247 blev den afbrændt af Abel;
1357 blev den erobret og brandskattet af de holstenske Grever og de oprørske
Jyder. Som andre Byer har den utvivlsomt været hærget af hyppige Ildebrande;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
