Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(se S. 355); det blev ophævet i 18. Aarh., men fornyedes 1755, og holdt sig lige til
Skolens Reform 1802, skønt det til sidst kun havde 1 Professor og 1 Elev.
Svenskekrigen 1658—60 gjorde Ende paa den gode Tid. Alt 30/1 1658 blev Byen
besat af Fjenden, og Dagen efter kom Karl Gustav til Byen, modtagen uden for
Porten af Magistraten med Biskoppen Laur. Jacobsen i Spidsen; den undgik vel
egentlig Plyndring, men var omtr. uafbrudt okkuperet i næsten to Aar og led saa meget
ved Brandskatning, Udskrivninger og Indkvarteringer, at den i et Bønskrift fra Juni
1660 om Lettelse i Indkvarteringen kunde sige, at O. var den By, „som havde lidt
mest under Krigen“. Den økonomiske Ruin, som Krigen havde paaført den, forøgedes
yderligere ved Enevoldsmagtens Indførelse, idet Rigsraadsmøder, Stænderforsamlinger
og Adelens Landemode ophørte, og Adelen, der havde haft saa megen Skyld i Byens
Velstand, pludselig forsvandt (1683 ejedes kun 7 Gaarde af adelige, og kun een
var beboet af Ejeren). Fattigdommen var stor; mange Huse vare tomme og
faldefærdige; Indbyggertallet var 1672 sunket til 3808, medens det før Krigen antages
at have været henved 5000; 1663 var Byskatten ansat til 4439, 1665 til 4096 Rd.,
1684—96 udrededes der aarl. kun mellem 2000 og 3500 Rd., og Forøgelsen af
Skattebyrden i Krigene 1675—79 og 1700 tyngede haardt; ved Aar 1700 klager Bircherod
i sine Dagbøger over „Byens overmaade slette Tilstand formedelst de idelige
Skattepressurer og Næringens mærkelige Aftagelse blandt Folk“. Af Mænd, hvis Navne
særlig ere knyttede til O. i denne Periode, maa nævnes Thomas Kingo, Bisp 1677—1703,
og de 3 Brødre Bircherod, der ere fødte i Odense, nemlig Jens B., Biskop i
Aalborg, † 1708, der i sine Dagbøger (udg. i Uddr. af C. Molbech 1846) skildrer
Livet i O., Jac. B., † 1687, der gjorde Tegn. og Kobberstik til Dagbogen, og den
tredje Broder Thom. B., † 1731, Rektor i Odense.
Med 18. Aarh. begyndte Byen atter at komme til Kræfter. Fred. IV, ligesom hans
Dronning Anna Sophie, yndede den og opholdt sig ofte her; han lod, som nævnt
S. 324, St. Hans Kloster ombygge og indrette til Slot (paa en Rejse gennem Landet
maatte han syg tage ind paa Slottet, hvor han døde 12/10 1730). Adelen vendte
atter tilbage til Byen, om ikke i saa stort et Omfang som tidligere, og en Del
indvandrede tyske Borgere bidroge ogsaa til at gyde nyt Blod i Aarerne. Handelen
blomstrede atter op, om end den besværlige Landtransport ud til Fjorden og den
ligesaa besværlige Sejlads paa denne lagde den Hindringer i Vejen; navnlig var
Handelen paa Lübeck og Norge indbringende. Ogsaa Industrien gik stærkt frem, og
Odense blev bekendt for sine gode Haandværkere; særlig stod Handskefabrikationen
i Ry. Noget efter 18. Aarh.s Midte havde den vel naaet sit gamle Indbyggertal;
1769 havde den 5209 Indb. foruden Garnisonen (fra Chr. V.’s Tid var den Garnisonsby
for et Rytterregiment af Militsen, og senere kom der Fodfolk til), og s. Aar talte
Handelsflaaden 19 Skibe. I Slutn. af 18. Aarh. steg Adelsfamiliernes Antal, og det
blev almindeligt, at den fynske Adel tog Vinterophold i Byen. I Adelens Glansperiode,
1795—1800, fik Odense sit Teater (se S. 337), der en Tid dirigeredes af Grev Trampe
til Løgismose og senere af Baron Wedell Jarlsberg.
Det var atter en Krig, der afbrød denne Odenses anden Adelsperiode, nemlig
Krigen 1807—14, som var Indledningen saavel for O. som for Landets andre Byer til
en i økonomisk Henseende stærkt trykket Tid. Noget af den gamle Glans kastede
dog „Guvernementstiden“ 1815—47 over Byen, da Chr. VIII og Fred. VII residerede
her som Guvernører over Fyn. Fra 19. Aarh.’s Midte er imidlertid Byen gaaet
mægtigt frem. Navnlig var det Kornhandelen, som ophjalp Byen. Den udvidedes
betydeligt mod S., hvor Albanikvarteret opstod, og mod N. De forbedrede
Havne-og Kanalforhold sammen med de mange Baneanlæg have gjort deres til at fremme
Handel og Industri, og Byen har hævdet sin Rang som Landets anden By — først
i de sidste Aartier har Aarhus besejret den. — Ligesom det var i O., at den ældst
bevarede skrevne Bog blev til inden for Landets Grænser (Ælnoths Krønike), og
det første Skrift blev trykt, 1482, saaledes var det den første By, der i vor Tid fik
Gas- og Vandværk samt elektrisk Lysstation.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i O., nævnes: Roskildebispen Lage Urne, † 1529,
de ovennævnte 3 Brødre Bircherod, Lægen og Anatomikeren Jac. Winsløv, † 1760,
den statspolitiske og landøkonomiske Forf., Medstifter af Landhusholdningsselskabet
Chr. Martfelt, † 1790, Digteren H. C. Andersen, † 1875, og Gehejmekonferensr. C.
F. Tietgen, f. 1829.
Litt.: L. Luja (Prof. ved Gymnasiet, † 1732), Om St. Knuds Kirkes, Klosters og
de Latine Skoelers i Od. første Beg. og Opkomst, Kbh. 1726. — Janus Aagaard,
Historica descriptio Othiniæ (to Disputatser), Kbh. 1737—38. — H. J. Gottschalch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
