Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(anonym), O. Beskr., i Sander, Nyerup og Lahde, Danm. Kjøbstæder og Slotte, 4.
Hæfte, Kbh. 1806. — Vedel Simonsen, Bidr. til O. Byes ældre Hist., I—II og III 1. H.,
Odense 1841—44. — C. T. Engelstoft, O. Bys Sognehist., i Hist. Tidsskr. 2. R. 6. B.
S. 1 fl. Samme Forf., O. Bys Hist., i Saml. til Fyens Hist. og Topogr., 2. Bd., 1862;
2. Udg. (betydeligt udvidet), Odense 1880. — H. P. Mumme, Bidr. til O. Byes Hist.,
Odense 1857. — S. H. Clausen, O. og Omegn, en lexikalsk Beskr., Kbh. 1863. — J.
Lauritsen, O. og nærmeste Omegn i Billeder og med hist. beskrivende Text, Odense
1874. — St. Tetens, Efterretn. om nogle af Fyens Stifts Legater og offtl. Stiftelser,
Odense 1814. — Th. Borch, Beretn. om Legater og Stiftelser, som bestyres eller
forefindes i O., Odense 1866. — C. Paludan-Muller, Om St. Hans Kloster i O.,
Skoleprogr., Odense 1831. — C. H. Kalkar, Efterretn. om O. Byes Biblioteker, Odense
1836. — Se desuden Saml. til Fyens Hist. III, S. 173 fl., IV S. 185 fl. og S. 305 fl., og
Aktstykker, udg. af s. Selsk. I S. 23 fl. og II S. 60 fl.
*
St. Knuds Kloster og Kirke.
Omkring Aar 1100 stiftede Erik Ejegod efter Biskop Hubalds Raad
et Kloster i Odense for Benediktinermunke og indkaldte
hertil 12 Munke fra det engelske Kloster Evesham, der
saaledes blev Odensekonventets Moderstiftelse. Det var helliget
Vor Frue, St. Alban og St. Knud, men kaldtes alm. efter
den sidste, hvis Billede ogsaa stod i Konventets Segl. Oprettelsen af dette
straks meget begunstigede Munkebo vakte imidlertid Forbitrelse hos Byens
ældre Præsteskab, Albanspræsterne eller Marianerne, hvis Provsti syntes
anlagt paa at være Odenses Domkapitel, og først efter langvarige
Rivninger, under hvilke Knudsbrødrene bleve støttede af Biskopperne, endte
Striden med, at Munkene opgave deres Krav paa St. Albans Kirke mod et
Vederlag i visse Afgifter, og at de alene fik et Domkapitels Rettigheder. Denne
sidste Begunstigelse bidrog ikke lidet til Klosterets senere store Anseelse.
Da Odense saaledes ikke som andre Stiftsstæder fik noget fuldt udformet
Domkapitel med Provst, Ærkedegn, Kantor og andre Prælater, men
Knudsbrødrene udgjorde det gejstlige Raad, fik disse Privilegium paa at vælge
Stiftets Biskop (bekræftet 1139 paa et Kirkemøde i Lund), en Eneret, om
hvilken Munkene dog flere Gange maatte tvistes med Provsten ved Frue Kirke
i Odense og Dalumprioren, der vilde tilegne sig Andel i Bispevalget. En
formentlig Følge deraf var det imidlertid ogsaa, at Munkenes Overhoved
ikke som i de fleste andre Benediktinerklostre førte Titlen Abbed, men kun
kaldtes Prior; dog stod han ingenlunde under Abbederne, idet der ved
Pavebulle af 1255 tillagdes ham Rang med disse.
Straks ved Klosterets Stiftelse havde Erik Ejegod lagt Grundvolden til
Klosterets Indkomster, men efterhaanden bleve disse betydelig forøgede.
Allerede Kong Niels skænkede Munkene ret betydelige Gaver (bl. a. 40 Mark
aarl. af den kgl. Skatteindtægt, omtr. 1107, og Ret til Sagefald m. m. af
Klosterets undergivne, 1117). Aar 1141 fik de af Erik Lam, der i øvrigt
endte sit Liv som Munk her 1146 og begravedes her, 30 Mark aarlig af Øen
Sild, efter Sigende til deres Klædedragt; 1175 gav Vald. I dem den Rettighed,
at Odenseborgerne ikke maatte lade male andetsteds end paa Klosterets Mølle;
og til Klosterets Bygning og Vedligeholdelse samledes der aarl. en Kollekt,
„St. Knuds Penge“, der ifl. et Pavebrev af 1245 da udrededes fra Fyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0391.html
