Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laaland-Falster, Bornholm, Jylland og Als. Et vidtløftigt Jordtilliggende
erhvervede Munkene ligeledes efterhaanden ved Gaver, navnlig fra Landets
Stormænd; af et Register, som Prior Chr. Poulsen 1548 lod optage over
Ejendommene, fremgaar det, at Klosteret i og lige ved Odense havde 16 Gaarde
og 2 Møller m. m., at det spredt om i de fleste fynske Herreder, i
Nørrejylland, Sønderjylland og paa Laaland havde over 100 Gaarde foruden
Enge, Fiskedamme, Jorder og Skove, og at det da ejede Rise Kirke paa
Ærø samt 5 fynske Kirker: Paarup, Særslev, Ubberud, Aasum og Stenløse;
sidstnævnte var skænket det paa den Betingelse, at Indkomsten af den
kun maatte bruges til Bøger og de studerende Munkes Nytte. Klosterets
Magt øgedes end yderligere ved, at Konger og Paver stadfæstede eller
udvidede dets Privilegier, og at Odensebisperne snart maatte udstede en Art
Haandfæstning til Munkene (saaledes lovede Erik Krabbe, tidligere Munk
i Klosteret, 1365, at han ikke vilde blande sig i Sager vedr. Klosterets
Gods og Tyende, ikke beskikke anden til Prior end den, Majoriteten i Kapitlet
valgte, ikke indsætte nogen Provst i Odense eller Prior i Dalum, uden
de vilde sværge, at de ikke vilde fortrædige Klosteret, osv). I det hele kom
St. Knuds Kl. snart til at høre til Landets betydeligste Munkeboliger; i
Forbindelse med det stod en Skole, og et aandeligt Liv har sikkert ogsaa til
Tider rørt sig inden for dets Mure; Ælnoth har sandsynligvis været
Knudsbroder, ligesom Arnfast, der vistnok ved Midten af 15. Aarh. skrev et Digt
om Knud den helliges Jærtegn. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har Tilstanden i
Klosteret imidlertid næppe været god. Aar 1460 var der Planer fremme om at
skærpe Klostertugten, men Reformpartiet mødte megen Modstand navnlig fra
Adelens Side, der vilde omdanne Klosteret til et Kapitel af verdslige
Kanniker og saaledes skabe en Forsørgelsesanstalt for sine Børn. Straks
blev der intet udrettet i Sagen, men 1475 fordrev Biskop Carl Rønnov med
Kongens Billigelse virkelig Munkene og indsatte i deres Sted adelige Junkere
til Kanniker; først efter langvarig Rettergang, under hvilken Kannikerne
og Munkene gensidig banlyste hverandre, bleve Munkene 1489 atter indsatte
i Besiddelsen af Kloster og Kirke; dog maatte de forpligte sig til at leve
efter Observantsen (den strengere Klostertugt) og ikke vække Forargelse mere
(se Kirkehist. Saml. 4. R. V Bd., S. 93 fl.); Aar 1492 tiltraadte Klosteret
den saakaldte Bursfelde-Kongregation. Andre ulykkelige Aar havde Munkene
ogsaa, saaledes navnlig 1247 eller kort før, da Kirken og vel ogsaa delvis
Klosteret brændte (1287 gav Gisico store Summer til Restaurationer og
Nybygninger ved Kloster og Kirke); 1355 hedder det, at der paa Grund
af Pesten var Mangel paa Munke i Klosteret. Men den egentlige
Trængselsperiode kom med Chr. II; 1515 søgte Kongen, om end uden Held, at
udvirke Pavens Tilladelse til at maatte fratage Munkene St. Knuds Kirke,
vistnok for at faa dannet et Kapitel af Sekulærgejstlige; endvidere maatte
Klosteret gentagne Gange yde Afgifter til Rigets Tjeneste. 1519 fik Prioren
Kvittering for 100 rhinske Gylden; under Grevens Fejde afkrævede Grev
Christoffer ham 1000 danske Mark samt „alt det Guld, Sølv og Klenodier,
som fandtes i St. Knuds Kirke undtagen 4 Kalke“; yderligere hedder
det, at Klosteret da maatte betale 800 Lod Sølv i Skat; 1536, da der
udskreves en Sølvskat over hele Landet, blev Klosteret sat for en
Afgift af 4000 Lod; for at udrede samme tillodes der det at sælge en Del
Jordegods; 1542 maatte det fremdeles yde 1000 Dlr., 1545: 600 Dlr. og
1555: 1000 Dlr.; desforuden besværedes det meget med Gæsteri og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
