- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
358

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afdelinger med to Rader Vinduer, hvoraf de nederste føre ind til det
egentlige Kapel; Kapellet lik kun Gavle mod N. og V., ingen mod Ø., da her
laa en af Oluf Bager 1581 opf. Bygning (ved den sidste Restauration er
Østgavlen bleven opført og hele Bygningen istandsat efter Tegn. af Arkitekt
C. Lendorf). Aar 1685 tilmuredes det store Vindue i Taarnets Vestgavl;
1696 var der atter en Restauration, hvorved bl. a. Hovedspiret, som var
faldet ned to Aar før, genopsattes. En meget uheldig Istandsættelse, hvorved
man bl. a. søgte at omdanne det Indre i Rokokostil, og mange Ligsten ved
Gulvets Omlægning solgtes, ødelagdes eller bleve afslebne [1], foregik 1750—57.
Da Hovedspiret atter var brøstfældigt, opsattes der ved Pengehjælp af Købmand
P. Eilschou et nyt 1783—85, ved hvilken Lejlighed man fjernede
de 4 Sidespir og Spiret over Koret (paa Titelbladet i Lauritsens Beskr.
findes et Billede af Kirken, som den saa ud før 1782). Kirkegaarden
nedlagdes 1818, flere Bygninger bleve nedrevne, saaledes 1836 den ovenomtalte,
af O. Bager opførte Gaard og 1857 den S. 326 Anm. af Jens Andersen
Beldenak opførte Bygning; Lindealleerne ved Kirken og den gamle Ringmur
om Kirkegaarden fjernedes, alt for at Kirken kunde komme til at ligge
frit. Men jo friere den viste sig, des mere paatrængte den Tanke sig at
lade den istandsætte og saa vidt muligt føre den tilbage til dens
oprindelige, monumentale Udseende. Da derfor en ydre Restauration viste sig
nødvendig, besluttede Byen paa egen Bekostning at lade foretage en
gennemgribende Restauration. Ved denne, der foregik 1868—74 under Ledelse
af Etatsr. Herholdt (Kirken indviedes 26/7 1875), bleve bl. a. Vinduerne
omdannede i den oprindelige Stil, det store Vindue i Vestgavlen aabnedes
atter, det østl. Gavlvindue forlængedes, Gavlene forsynedes med takkede
Murtinder, Hovedindgangen, der vistnok var bleven tilmuret i Slutn. af 18.
Aarh. (da man paa dens Sted opstillede en Buste af P. Eilschou), blev
atter aabnet i Vestgavlen, Sideskibenes Tage belagdes med Kobber,
Vaabenhuset paa Nordsiden nedbrødes, hvorved den oprindelige Dør atter blev
aabnet, der indrettedes et nyt Vaabenhus inden for Hovedindgangen indtil de
to vestligste Piller, i det Indre borttoges Pulpiturerne, Kirken overkalkedes
og dekoreredes (af Hilker i Overensstemmelse med de tidligere fundne Spor;
enkelte Kalkmalerier, der fandtes i Kirken, ere nu forsvundne; se Magn.
Petersen, Kalkmal. S. 61), Pillerne fik deres gamle Profilering osv. Det
interessanteste er dog Restitutionen af Krypten, om hvis Tilstedeværelse man
ingen Anelse havde (hvad man heller ikke let kunde have, da en Krypt
ved en gotisk Kirkebygning er en stor Sjældenhed), før man ved Arbejdet
Efteraaret 1872 under Korgulvet traf paa afbrudte Bueslag, Piller og Spor
af de fra disse udgaaende Hvælvinger (de Lig, der fandtes i Grunden af
Koret, nedsattes i de mange Gravkamre, der fandtes under Gulvet i Kirken;
26 Kister, der henstode i den ovenomtalte Gravkælder, nedsænkedes i en
Fællesgrav Ø. for Østgavlen).

Den treskibede Kirke er opført af røde Munkesten i ren, ædel Spidsbuestil
(mest udpræget i den vestl. Del). Bygningen er en Firkant, udvendig omtr.
100 Al. lang og omtr. 35 Al. bred (Vestgavlen 40 Al.), indvendig 93 Al.
lang og 32 1/3 Al. bred. Hovedskibet er til Taget 47 Al. højt, medens
Sideskibene ere noget lavere, saaledes at der i Hovedskibets Mure paa hver Side


[1] Nogle forsynedes med nye, men unøjagtige Indskrifter, idet man forkortede og oversatte
den latinske Tekst paa Dansk; paa dem, der helt bleve afslebne, sattes „1753 — R“. En Del
af de ødelagte Ligsten kendes fra Bircherods Tegninger, Resens Atlas o. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free