- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
374

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spare- og Laanekassen for Medlemmer af Valgmenigheden i Kjerteminde
(opr. 6/6 1878) var Sparernes saml. Tilgodehav. 34,556 Kr., Rentefoden
3 1/2 pCt., Reservefonden 1116 Kr., Antal af Konti 158.

Havnen, der dannes af Indløbet til Kjerteminde Fjord, har fra tidlig
Tid været anset for en af de bedste paa Fyn. Den indesluttes af to omtr.
1500 Al. lange Dæmninger, men Løbet er saa smalt, at Skibe paa over 120 F.
Længde ikke kunne svaje i Havnen. Uden for Havnemundingen ligger en
Barre med 15 F. Vand ved Middelvandstand (1774 var der kun 6—7 F.);
Vandets Stigen og Falden er alm. mellem 1 og 2 F. Havnens Størrelse
er 168,000 □ Al., dens Dybde 15 F. (der er foreslaaet en Udvidelse og
Uddybning til 18 F.), Havnepladsen er 14 à 15 Td. Ld. Havnevæsenet
bestyres af Havneudvalget. Havnekassen ejede 1/1 1898 i Inventar og faste
Ejendomme omtr. 25,000 Kr.; dens Gæld var 16,000 Kr. Indtægten af
Havne- og Bropenge er aarl. 14—15,000 Kr. Paa det nordl. Havnehoved
er der et grønt, fast Fyr, Flammens Højde 11 F., Synsvidde 1 Mil. Der
er ansat en Lods, der lodser til og fra Havnen samt til Odense Fjord,
Nyborg, Kalundborg og Korsør.

I gejstlig Henseende er Drigstrup Sogn Anneks til Kjerteminde.

Kjerteminde hører til 6. Landstingskreds og Odense Amts 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Odense Amtstue- (Odense)
og Kjerteminde Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et
Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 126. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 103—108, 110, 111 og 122—26.

Ved Kjerteminde Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Toldassistenter,
ved Postvæsenet en Postmester (og en Ekspedient), som tillige
er Bestyrer af Telegrafstationen. Ved Fyns Telefonselskab staar
Kjerteminde i Forbindelse med Fyns andre Byer.

Om Odense-Kjerteminde-Dalbybanen se S. 347. Byen staar i
Dampskibsforbindelse med Nyborg, Rudkjøbing og Kjøbenhavn.

Historie. Kjerteminde, ɔ: Byen ved Kjertinge Fjords Munding, blev Købstad
1413, idet Erik af Pommern 7/12 gav den de samme Privilegier som Svendborg og
Faaborg (se D. Mag. V. S. 235); Privilegierne bekræftedes bl. a. 1473, da Byen fik
samme Rettigheder som Odense, 1484, 1516 (udvidede), 1525 og 1538. Tillige havde
Kong Hans 1503 taget Byen i Beskyttelse mod Forprang, idet det blev forbudt
fremmede Købmænd at købslaa med Bønderne i en Mils Omkreds. K. har i Beg. af
den nyere Tid været en ret anselig Handelsby, navnlig paa Grund af sin gode Havn;
særlig var dens Øl en Udførselsartikel („K. er kendt for godt Øl og skidne Kvinder“,
se Dania III Bd. 40). Især stod den fra gammel Tid i Handelsforbindelse med Odense, der
benyttede Søvejen gennem Kjertinge Fjord (se S. 346). Ved den ovennævnte
Forordn. af 1503 fastsloges det, at „K. og Odense Borgere maatte købe og købslaa
med hverandre herefter, som de af Arild gjort have". I det hele har det dog vel
været Odense, der var den dominerende, idet K. nærmest var at betragte som denne
Bys Losse- og Ladeplads. Aar 1566 og 1570 befales det K. Borgere at lade Broen
over Indløbet til Fjorden omdanne til en Vindebro, for at Odense Skibe kunde sejle
igennem; 1588 havde K. kun 4 Købmænd, men mange søfarende, som gik i
Fragtfart for de Odense Købmænd, hvoraf flere, saaledes Oluf Bager, havde Huse og
dreve Handel der. Dog havde ogsaa K. betydelig Fordel ved dette Samkvem, og
ved Midten af 17. Aarh. kunde Arent Berntsen omtale K. som en Havn, „hvorfra
en utrolig Summa af Korn og Landets forskellige Varer til fremmede Steder udføres,
saavel af Byens egne Borgere som af Odense Borgere, som der deres Kornspiker
og Ladested vedligeholde“. Her ligesom i Odense fik denne Velstand sit Knæk ved
Svenskekrigen. Den blev besat af Fjenden, men mest led den ved de kgl. Troppers
Landgang under Feltmarskal Schack, idet den blev bombarderet af den hollandske
Flaade under Admiral Ruijter for at dække Landgangen. Skaden paa 133 Gaarde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:49 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free