- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
376

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Annagade. De fleste Huse ere uanselige, i eet Stokv.; nogle enkelte gamle
Bindingsværkshuse ere bevarede.

Købstadsgrunden udgjorde Aug. 1898 824,493 □ Al. (omtr. 59 Td.
Ld.); Markjorderne, der udskiftedes 1804, og hvoraf omtr. 1/3 er
indvunden ved Inddæmning [1], 18,329,257 □ Al. (omtr. 1309 Td. Ld.). Byen
havde da 8 Gader og Stræder og eet Torv. Husenes Antal var ved
Folketællingen 1890 331 (Aug. 1898: 383, hvoraf 303 paa Købstadsgrunden).
Fladeindholdet
af Byen med Markjorder var efter Opgørelsen
1896 1364 Td. Ld., deraf besaaede 442, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng
793, Have 35, Veje og Byggegrunde 76, Vandareal 18 Td. Det saml.
Hrtk.
var 1/1 1895 87 Td., hvoraf 60 hørte til 22 Gaarde, 24 til 140
Huse; desuden 4 jordløse Huse; 7 Gaardbrug og 32 Husbrug dreves fra
Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/7 1898 2,312,965
Kr. (Antal af Forsikringer 383).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken (se Vignetten S. 375), beliggende tæt ved Stranden paa en høj
Brink, var tidligere indviet til St. Nicolaus og er vistnok oprindelig en
romansk Bygning (efter D. Atl. VI S. 623 dog først fra Aar 1406), opf. af raa
Kamp paa en Sokkel af hugne og profilerede Granitsten, hvilken for største Delen
er begravet. De oprindelige Vinduer ere forsvundne. Skib og Kor have i
den senere Middelalder faaet Krydshvælvinger. I samme Periode er der
blevet opført et Kapel med to Krydshvælvinger paa Skibets Nordside og
et lignende paa Sydsiden — saa at Kirken har faaet Form af en Korskirke —,
hvis Hvælvinger imidlertid ere fra en senere Tid; begge have takkede
Gavle med Blindinger. Taarnet, som er opført ved Korets Østende, og
som har et højt, ottekantet, spaantækket Spir (63 Al.), er ligeledes en
middelalderlig Tilbygning. Det overhvælvede Taarnrum tjener til Sakristi; paa
Taarnet staar Aarst. 1760. Vaabenhuset, mod S., skriver sig fra 1857.
Kirken, hvis udv. Længde er 66, dens Bredde 17 Al., blev restaureret
indvendig 1866; 1874 blev der ved den nordl. Tilbygning mod Ø. opført
et Ligkapel [2]. Altertavlen er et Renæssancearbejde fra 1588 med et Maleri
(Christus i Getsemane) fra 1824, malet og skænket af Oberstlieutn. P.
Bardenfleth til Harridslevgd † [3]. Granitdøbefonten, med Buer og Løvværk
paa Kummen, er fra romansk Tid. Prædikestolen, med Søjleskillinger paa
Hjørnerne og udskaarne bibelske Scener, bærer Aarst. 1604. Orgelet er
fra 1862. I Skibet hænge to smukke Malmlysekroner fra 1654 og 1705
og et stort Krucifiks fra Middelalderens Slutn. I Sakristiet hænger et Billede


[1] Tidligere gik der en Vig ind V. og S. om Byen. Allerede 15/10 1666 gaves der Borgmester
Hans Jørgensen kgl. Bevilling til at inddæmme Stranden paa begge Sider af Byen, „denne
til almindeligt Gavn“. Men Inddæmningen kom ikke til Udførelse. Først 1817 paabegyndtes
en saadan, hvorved der indvandtes henved 350 Td. Ld., som inddeltes i 44 Lodder til
Aktiehaverne, deribl. Bardenfleth til Harridslevgd. En Inddæmning Ø. for Byen paabegyndtes 1819, og ved den indvandtes 80 Td. Ld.
[2] Da Niels Bang og Raadmand Mads Jepsen vare Kirkeværger, byggede de 1588 paa Kirken;
de havde haft hele Overdelen nede, og de lovede Bispen, at de ogsaa vilde tage Tavlerne og
Altrene ned i Kirken, før han kom igen (se Jak. Madsens Visitatsbog, S. 289 fl.). — Aar 1731,
17. Dec., slog Lynet ned i Kirken og gjorde stor Skade.
[3] Aar 1550 siges velbyrdig Mand, Raadmand Claus Eriksen at have bekostet Altertavlen, saavel
som Prædikestolen. — Aar 1485 forpligtede de to Kirkeværger ved Kirken sig til at holde en
ugentlig Messe og en aarlig Begængelse for Prioren i Antvorskov, Jep Mortensen, og hans
Broder, fordi disse havde givet en Jord i Kjærby Mark til Kirken samt til dennes Højalter en
Altertavle og et Alterklæde m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free