- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
380

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og under dette maa Bogense som en mindre betydende Landsby have været
indbefattet, thi 1327 nævnes Bogense blandt det Gods, som den svenske Prins Erik
Valdemarssøn, en uægte Søn af Vald. Sejrs Sønnedatter Jutta, gjorde Fordring paa
som sin Mødrenearv, hvilket ogsaa tildømtes ham i Nyborg 15. Juli. Første Gang,
Byens Navn forekommer, er 1288, da Kong Erik Menved stadfæstede dens Privilegier;
de bleve senere bekræftede 1327 af Vald. V, 1425, 1442, 1449, ved hvilken
Lejlighed første Gang dens Borgmester og Raad omtales, 1485, 1504 af Dronning
Christine (som udvidede dem), til hvis Livgeding den hørte, 1517 (atter udvidede),
1561 og 1597. Det beror kun paa et Sagn, at Byen har haft et St. Anne Kloster, hvoraf
det gamle Raadhus var en Levning (Sagnet har endog villet give Byen 3 Sogne og
7 Kirker i den katolske Tid). Derimod har der sikkert i Middelalderen været en St.
Jørgens Gaard
for spedalske; i alt Fald nævnes 1517 et St. Jørgens Kapel, ved
hvilket Borgmesteren og en Borger, Claus Eriksen, fik kgl. Tilladelse til at bygge
en Vandmølle (Navnet var formentlig endnu bevaret i den nu nedlagte Kappelsmølle
paa Bogense Mark); ligeledes har der sikkert været et Vor Frue Gilde. Skønt Sagnet
saaledes tillægger Byen større Betydning, end der svarer til Virkeligheden, har den dog
vistnok i Slutn. af Middelalderen og Beg. af den nyere Tid været forholdsvis anselig
ved Siden af Fyns andre mindre Købstæder; i alt Fald har den ikke som nu været den
mindste, hvad der kan ses af Skatteansættelser og Ansættelser til Baadsmandshold (se
om dens Velmagtsdage Vedel Simonsen, Bidr. til Rugaards Hist. I, 1. Hæfte S. 137 og
2. H. S. 60 fl.); endnu 1618 staar den ved Ansættelse af Baadsmandshold over
Faaborg, Nyborg, Assens, Middelfart og Rudkjøbing. I denne Stortid er i alt Fald een
Adelsslægt udgaaet af Borgerstanden, knyttet til Byen; den havde sin egen Gaard,
„Herregaarden“, paa Algade (hvor den har ligget, ved man ikke). Men alt i 16. Aarh.
var Byen i Tilbagegang. I Grevens Fejde toge Borgerne Del i Oprøret, men da de
kgl. Tropper kom til Fyn 1535, faldt Byen til Føje, og den maatte udrede 300 Lod
Sølv i Sølvskat; 1536 maatte den atter udrede 2000 Gylden. Dertil kom ødelæggende
Ildebrande: saaledes 1/10 1570 og 14/10 1575, da hele Byen paa Kirken og
Raadhuset nær skal være brændt (et kgl. Brev af 1576 siger, at „da Byen for nogen
kort Tid forleden har lidt stor Skade af Ildebrand, saa den ganske By mestendel
af Vaadeild er afbrændt“, skulde de Bygninger, der opførtes, hænges med Tegltag;
1578 blev Befalingen gentaget, og tillige paabødes, at de Grunde, som ved Branden
vare blevne øde, skulde atter bebygges inden 3 Aar). Aar 1576 og flere Gange senere
hjemsøgtes den tillige af en voldsom Pest. Den sank efterhaanden ned til at blive
Fyns mindste Købstad; 1672 havde den 438, 1769 430 Indb; 1766 var dens
Konsumtion kun 700 Rd., medens Middelfarts var det dobbelte. I det 19. Aarh. er den
tiltaget ret betydeligt, men den er dog stadig Fyns mindste By; Anlægget af den
fynske Bane over Odense har skadet dens Handel, og det er vel tvivlsomt, om den
har haft Gavn af den direkte Bane til Odense.

Byen har haft en Latinskole, som ophævedes 1740. — I Bogense er Biskop i
Aarhus P. H. Mønster († 1830) født 1773.

Litt.: Literis Mando, B. Byes og Skovby Herreds Topographi og Hist. fra
Sagntiden til Nutiden, udg. af H. S. Clausen, Bogense 1859—60 (Særtr. af Bog. Avis). —
A. Crone, De Bogense Herremænd, i Saml. til Fyens Hist. IX S. 289 fl. — Idon
Møller
, Hist. Bidr. om B., Bogense 1885 (Særtr. af Bogense Avis).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:49 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free