Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Afgiften paa Formue og Lejlighed, der ansættes efter en stigende Skala,
9 3/7 for den højeste, 2/3 pCt. for den mindste Indtægt; den anslaaede
Indtægt var 1,009,600 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: 2/5 af Sygehuset, 1/3 af Raadhuset
og af Epidemihuset, dernæst Skolerne, Lærerboligen, Fattiggaarden, to
Fattighuse, Sprøjtehuset samt Jordlodder paa i alt 33 Td. Ld.
Byen har intet Politikorps. Brandkorpset bestaar af Borgere, der aarl.
udtages paa Brandsessionen; af de udtagne udgøre 30 Mand et
Ordenskorps.
I Diskontoinstituttet i Middelfart (aabn. 19/1 1854) er Aktiekap.
400,000 Kr.; 30/6 1898 var Folio- og Indlaanskontoen 1,217,761, Vekselkontoen
300,395 Kr. — I Spare- og Laanekassen for Middelfart og
Omegn (opr. 5/4 1853) var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 594,234
Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Antal af Konti 1702.
Havnen var i 18. Aarh. meget daarlig og usikker, idet den nemlig kun
bestod af en Skibsbro, der var ubrugelig i haardt Vejr, og Byens Fartøjer
maatte om Vinteren søge ind under Fænø. Den nuv. Havn er anlagt 1834—36
og er en Del uddybet i de senere Aar (en betydelig Udvidelse forestaar).
Havnebassinet, med Indløb fra V., er omtr. 18,000 □ Al., 550 F. langt
og 100 F. bredt, Dybden 15 F., Bolværkernes Længde 1175 F. og
Havnepladsens Størrelse omtr. 2 Td. Ld. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, for
hvilket Borgmesteren er Formand. Havnekassen ejede 1/1 1898 i Kontanter
25,105 Kr., i faste Ejendomme omtr. 133,000 Kr.; dens Gæld var 74,000
Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 10,000 Kr. Paa
Vestmolen er der i Vintermaanederne tændt et fast, rødt Fyr. Ved Havnen
er ansat en Lods, der lodser fra Fredericia til Assens og Aarø Sund.
I gejstlig Henseende danner Middelfart eet Kirkesogn med Landdistriktet.
Middelfart hører til 6. Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Assens Amtstue- (Assens) og
Middelfart Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek.
Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 220. Lægd og er Sessionssted
for Lægderne 201—220.
Ved Middelfart Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør
og 3 Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient,
ved Telegrafvæsenet en Bestyrer. Ved Fyns Telefonselskab staar
Byen i Forbindelse med Øens andre Byer. Statstelefonen har Station her.
Om Jærnbanen se S. 347. I Driftsaaret 1897—98 befordredes pr.
Bane fra Middelfart 42,561 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv.
ankommen til M. var 6624 Tons, afgaaet fra M. 10,275 Tons. — Middelfart
staar i Dampskibsforbindelse med Kolding, Fredericia og Kjøbenhavn.
Historie. Middelfart nævnes i Vald. II’s Jordeb. — Mæthlæfar og Mæthælfar —
som Kongens Ejendom (Middelfart Sund nævnes allerede i Knytlingesaga, da
Bønderne fra Jylland satte over det efter den flygtende Konge, Knud den hellige);
Navnet kommer af, at Stedet var det mellemste af de 3 Overfartssteder over Lille
Bælt: Strib, Middelfart og Fønsøre. Der har vel paa Kong Vald. II’s Tid ligget
en Kongsgaard („Gormsborg“, af hvilken man har ment at have fundet Rester —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
