- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
392

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en Kapellan
pro loco. Kirken ejede Juli 1898 i Kapitaler 11,995 Kr. og 52 Td. Ld.
samt i Tiender 25 Td. af forsk. Kornsorter; dens Gæld var 74,222 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, ejes helt af Byen; det
istandsattes 1830 og undergik 1891 en gennemgribende indre og ydre
Restauration. Det er en 2 Stokv. høj, grundmuret Bygning af røde Mursten
med Renæssancegavle. Den indeholder Tingstue, Byraadssal, Assens Byfoged- og
Baag Herredskontor, Kæmnerkontor og Forligslokale. I Arresthuset,
der er sammenbygget med Raadhuset, er der Plads for 14 Arrestanter.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af en Borgerskole og en Realskole.
Borgerskolen, i Provstigaardsstræde, er en anselig 2 Stokv. høj, af røde
Mursten i 1893 opført Bygning; Skolen har 20 Klasser, hvoraf 6
Forberedelsesklasser, 6 Lærere og 2 Lærerinder foruden 3 Lærerinder til
Fællesklasserne og havde i Sommeren 1898 574 Elever. Realskolen, Hj. af
Provstigaardsstræde og Adelgade, er en i 2 Stokv. 1828 opf. Bygning, indtil
1894 benyttet af Borgerskolen; den har 5 Klasser, 5 Lærere og 80 Elever.
Teknisk Skole, i Nygade, er opf. 1889—90 af røde Mursten i to
Stokv. (Arkit. A.Madsen); den har 6 Lærere og omtr. 80 Elever. Desuden
er der 7 private Skoler.

Amtsbiblioteket, i et af Kommunen ejet Hus ved Kirken i Adelgade,
er stiftet 1822 af Provst N. Holm i Sandager († 1829) og udgør omtr. 6000
Bd., hvoraf den ældre Del, omtr. 4000 Bd., er af videnskabeligt Indhold.

Fattiggaarden, i Ramsherred, opf. 1823, er en uanselig Bygning; der
er Plads til 28 Lemmer. Amtssygehuset, Ø. for Byen ved Odensevejen,
er opført af Amtet, der ejer 2/3, og Købstaden, efter Tegn. af Arkit. A.
Madsen, med en Midtfløj og to Tværfløje; det bestaar af to Afdelinger, en for
smitsomme og en for ikke smitsomme Sygdomme, og har 44 Senge. Desuden
er der paa Nordspidsen af Halvøen Asnæs 1884 opf. et Karantænehus.

Assens Børneasyl, i Ny Adelgade, er opr. 1875 og har Plads for
omtr. 50 Børn. — Haandværker- og Industriforeningens Boliger,
ved Byens Østgrænse ved Møllevej, en 1893 i to Stokv. opf. Bygning,
afgive 10 Friboliger for gamle trængende Haandværkere og deres Enker,
hvoraf 8 faa en aarl. Brændselshjælp af 20 Kr. hver.

Gasværket, mod N. ved Ramsherred, er anlagt 1855 og tilhører det
dansk-engelske Gaskompagni; 1898 produceredes der 8,533,000 Kbfd. Gas.

Jærnbanestationen, mod V. nær ved Havnen, er opf. 1883—84.
Posthuset, ved Banegaarden, er opf. 1883—84, begge efter Tegn. af Arkitekt
N. P. C. Holsøe. Telegrafstationen ligger paa Østergade, Toldkammeret
ved Havnen. — Af andre Bygninger mærkes Præstegaarden, paa Østergade,
og et Missionshus, i „Udenfor Kongens Port“, opf. 1893.

S. for Kirkegaarden og Aaen er der et Skovanlæg, paabegyndt 1827,
udvidet 1881 og 1887, i alt 26 1/2 Td. Ld., med smukke Spaseregange og en
Pavillon.

Gamle Huse. Næst Odense er Assens den paa gamle Bindingsværkshuse
rigeste By paa Fyn. Ældst, fra omtr. 1550, er det to Stokv. høje Hus,
Østergade Nr. 11, af hvilket dog kun 2 1/2 Fag ere bevarede; Knægtene
ere prydede med halvt gotisk Snitværk, og paa et Par Stolper findes Rester
af en Indskrift. Fra Slutn. af 16. Aarh. hidrører det karakteristiske, to
Stokv. høje Gavlhus, Korsgade Nr. 11, med Gyde paa begge Sider;
nederste Stokværk er ud til Gaden helt omsat, øverste Stokv. derimod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:49 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free