- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
396

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Spare- og Laanekassen for Haandværker- og Arbejderklassen
i Assens
(opr. 11/2 1867) var Sparernes saml. Tilgodehav. 1,188,273 Kr.,
Rentefoden 3 1/2—4 pCt., Reservefonden 50,000 Kr., Antal af Konti 2833.

Havnen, der fra gammel Tid har Ord for at være en af de bedste
paa Fyn, bestaar af den gamle Havn mod S. og den nye Havn mod N.,
adskilte ved en bred Mole med Bolværk paa begge Sider. Den gamle
Havn bestaar atter af en Forhavn med 12—14 F. Vand og en Inderhavn
med 12 F. Vand (midt i den ligger en lille Flade med kun 3—5 F.
Vand). Den nye Havn, anlagt 1885, har i den sydligste Del en 30
Al. bred Rende med 16 F. Vand, men aftager stærkt i Dybde mod N.
Den gamle Havn er 82,440, den nye 38,340, Havnepladsen 197,000 □
Al., Bolværkernes saml. Længde 2462 Al. Havnevæsenet bestyres af et
Udvalg paa 4 Medlemmer med Borgmesteren som Formand. Havnekassen
ejede Juli 1898 54,118 Kr. samt en Havnefogedbolig og et Materialhus;
dens Gæld var 31,800 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er
omtr. 23,000 Kr. Paa Yderenden af den midterste Mole er der et fast,
rødt Fyr (rundt, hvidt Fyrtaarn, Flammens Højde 20 F.). Ved Havnen
er ansat en Lods (og en Hjælpelods), som lodser mod S. til Aabenraa,
mod N. til Vejle Fjord.

I gejstlig Hensende danner Assens et eget Kirkesogn.

Assens hører til 6. Landstingskreds og Amtets 4. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Assens Amtstue- (Amtsforvalteren
bor her) og Assens Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et
Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 195. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 177—200.

Ved Assens Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør og
6 Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient, ved
Telegrafvæsenet en Bestyrerinde. Ved Fyns Telefonselskab staar
Assens i Forbindelse med Øens andre Byer.

Om Assens-Tommerup Banen se S. 347. I Driftsaaret 1897—98
befordredes pr. Bane fra A. 32,751 Personer; Totalvægten af Gods,
Kreaturer osv. ankommen til A. var 15,721, afgaaet fra A. 20,183 Tons.
Assens staar i Dampskibsforbindelse med Kolding, Faaborg,
Svendborg, Lohals, Masnedsund, Kjøbenhavn, Baagø og Brandsø, om Sommeren
tillige med Hejlsminde.

*



Historie. Assens (Asnæs) nævnes alt i Vald. Jordeb. 1231, hvor den med sit
Tilliggende er ansat for 20 Mark Guld. Hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke.
Aar 1514 tillod Chr. II, at Borgerne i A. herefter maa yde den Tiende af deres og
Byens Jorder, som de hidtil havde ydet til Gangtofte (Gamtofte) og Kerndorp
(Kjærum) Kirker, til Vor Frue Sognekirke i A., og nogle Dage efter gav han Byen
et Protektorium i alm. Form og Stadfæstelse paa de Privilegier, som af Kong Hans
og fremfarne Konger vare givne Borgmester, Raad og Menighed i Aszenzs, samt
Ret til at nyde de Friheder, som Borgerne i Odense havde faaet af de fremfarne Konger,
hvorpaa de alt havde Kongens Stadfæstelse; 1524 bleve Privilegierne stadfæstede af
Fred. I, men i øvrigt kendes de ikke, da Byens Arkiv blev bortført af de svenske
1657—60. Ligesom flere af de fynske Byer laa A. til „Kongens Fadebur“, ɔ: Kongen
var omtr. dens Herre og oppebar umiddelbart eller gennem sin Byfoged Skat og
Sagefald af Byen (i Kong Hans’ Tid udgjorde det 450 Mark aarl.). Dens Navn
forekommer flere Gange i Middelalderen, saaledes 1305, da Erik Menved udstedte
Privilegierne for Svendborg herfra, og 1396, da Dronning Margrethe og Erik af Pommern
mødtes i A. til Forhandling med de holstenske Grever. En stor Del af Byens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free