Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtørringen af Næsbyhoved Sø vandt Gaarden et Engareal paa over 150 Td. Ld.
(i det hele indvandtes omtr. 220 Td. Ld.).
Marielund er oprettet 1765 af Købmand Peder Eilschou († 1783), der havde købt
Gaard og Gods (Hovedgaardstakst 90, Bøndergods 562 Td. Hrtk.) med Broby Kirke
for 144,759 Rd.. Efter hans Enkes Død 1799 solgtes Gaard og Gods 1801
(Hovedgaardstakst 65, Bøndergods 463 Td. Hrtk. og Allesø Kirketiende) for 187,000 Rd.
til Justitsr. Hansen og Kancellir. Hillerup, der erhvervede Bevilling paa at sælge
Bøndergodset til Fæsterne og udstykke Hovedgaarden. De solgte Gaarden 1803 til
Mørck, som atter afhændede den 1825 til Wedel; denne solgte den 1834 til Trolle,
som afhændede den 1865 til Etatsr. Langkilde for 101,000 Rd., efter hvem Sønnen,
den nuv. Ejer, N. W. Langkilde, overtog den for 240,000 Kr. — Hovedbygningen
er gammel, opf. af Egebindingsværk med Straatag; i 1871 er der tilbygget en Fløj,
ligeledes af Egebindingsværk. I Gaardens anselige Parceller staa 12,000 Kr. til hver
af de to Stiftelser „Eilschous Boliger“ i Odense og „Eilschous Hospital“ i Lumby S.
I Nærheden af Næsby hoved (mulig dog i Lumby S.) stod i Middelalderen en meget
besøgt Valfartskirke, Helligtrefoldighedskapellet eller Kluset kaldet; 1545
blev den nedlagt og skænket til Deling mellem Odense Graabrødre Hospital (se S.
327) og Lumby Kirke.
Paa Kræmmermarken ved Annasholm fandtes 1898 i 5 F.s Dybde en Grav fra den
ældre Jærnalder (1.—2. Aarh. e. Chr.) med et ubrændt Lig og et rigt og usædvanligt
Indhold: 3 romerske Broncekasseroller, en Kam, en Saks, en Kniv og et Spænde.
Odense Vor Frue Landsogn omgives af St. Hans Landdistr., Odense
Købstads Jorder, St. Knuds Landdistr., Dalum Sogn og Aasum Hrd. (Fraugde,
Aasum og Seden S.), hvorfra det adskilles ved Odense Aa og dens Tilløb
Lindved Aa. De jævne, lavtliggende Jorder ere muldede. Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Odense til Nyborg, Svendborg og Kjerteminde samt
den fynske Hovedbane.
Fladeindholdet 1896: 2296 Td. Ld., hvoraf 1216 besaaede (deraf med Hvede
70, Rug 169, Byg 285, Havre 241, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 49, Kartofler
21, Sukkerroer 178, andre Rodfr. 50. andre Handelspl. 15), Afgræsn. 264, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 574, Have 41, Skov 80, Moser 13, Kær og Fælleder 12, Hegn 8,
Veje og Byggegr. 86, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 237 Heste, 786
Stkr. Hornkv. (deraf 544 Køer), 255 Faar, 227 Svin og 8 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 244 Td.; 34 Selvejergaarde med 228, 75
Huse med 15 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890 653 (1801:
410, 1840: 480, 1860: 575, 1880: 1000, mrk. Anm. S. 310), boede i 101 Gaarde
og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 438 af Jordbr., 17 af Gartneri,
144 af Industri, 24 af Handel, 5 af andre Erhverv, og 14 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Ejby, ved Jærnbanen, med Skole, Forsamlingshus
(opf. 1894), Andelsmejeri og Vandmølle; Biskorup, ved Odense Aa; Killerup.
St. Jørgensmark, Gaarde og Huse. — Hovedgaarden Blangstedgaard:
29 1/2 Td. Hrtk., 272 Td. Ld. (35 med en Mølle i Fraugde S.), hvoraf 12
Eng, 12 Skov, Resten Ager (3 Lejehuse). Gillestedgaard: 18 1/2 Td. Hrtk.
(deraf 5 1/2 under Odense Købstads Jorder), 138 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 3
Skov (i St. Hans Landdistr.), Resten Ager. En Gaard i Killerup: 19
Td. Hrtk., 185 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 22 Skov, 3 Have, Resten Ager.
Sognet, en egen Sognekommune, har Kirke fælles med Frue Sogns
Købstadssogn, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense)
og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 147. Lægd.
Blangstedgaard nævnes alt 1309 som „Blansvet“. Den tilhørte i sin Tid
Odense-Bisperne, som benyttede den som deres Lyststed. Den var da en stærkt befæstet
Borg med Volde og Grave. Efter Reformationen blev Gaarden 1540 overladt til
Graabrødre Hospital i Odense; i den svenske Krig skal den være bleven afbrændt.
Hospitalet solgte den 1790 til Kmhr. Hein; 1814 købte Major Lassen den, og 1822
købtes den for 21,000 Rd. af E. P. Lüders († 1849), der drev den op til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
