- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
407

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lille Ernebjærggaarde, St. og Lille Langbjærg, Blommeslyst med Kro, Dampmølle og
Limfabrik, Bobjærg Mølle. Et Teglværk ved Højbjærg.

Ubberud S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i to
Sognefogeddistrikter (østre og vestre), hører i administr. Henseende under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3.
Udskrivningskr.’ 160 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hesbjærg.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus paa Taarnets Vestside.
Kirken hidrører i sine ældste Dele fra den senere Middelalder og er for største
Delen opført af Munkesten; kun i enkelte mindre Partier af Skibets Mure er der
anvendt raa Kamp. Kor og Skib have nu Hvælvinger; Taarnet har tidligere været
overhvælvet. Vaabenhuset er opf. 1890. Altertavlen er udført efter Tegn. af Lorenz
Frølich og har et Maleri af samme (Christus og den rige Yngling); den tidligere, udskaarne
Altertavle, fra den katolske Tids sidste Dage (Fremstilling af Legenden om Johannes
Døberen), er ophængt i Skibet. Granitdøbefonten er romansk, med en omvendt
Buefrise paa Kummen. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh. Nogle af
Endestykkerne paa Stoleværket ere fra 16. Aarh.; et enkelt bærer Aarstallet 1557. Paa
Loftet ligger et stærkt beskadiget, interessant Krucifiks fra 15. Aarh. I Koret
Mindesten over Ritmester Aug. Wulff, † 1714, og Elisabet Bairer, † 1737. I Vaabenhuset
Ligsten over en Præst. I et tilmuret Vindue i Korets Gavl fandtes for nogle Aar
siden et blyindfattet Vindue med malede og brændte Vaabenmærker fra Middelalderens
Slutn. (nu i Nationalmuseet).

illustration placeholder
Hesbjærg.


Hesbjærg er opstaaet af 2 Gaarde, Store og Lille Hesbjærg. Store H. hørte til
det fynske Ryttergods og købtes 1764 af Stiftsbefalingsmand C. H. v. Heinen, hvis
Familie ejede den til 1822. Lille H. skødedes 1793 af Kancellir. Chr. Ewald til
Komtesse Birgitte Eleonore Rantzau. Begge Gaarde købtes af Hans Roulund († 1828),
Lille H. 1809 og Store H. 1822 tillige med en der paa Foranstaltning af Fyns Stifts
patriotiske Selskab anlagt Fajancefabrik med Teglværk. Fra R. gik Gaarden over til
Sønnen, Landmaaler H. C. Roulund († 1854), og den blev nu i Familien til 1865, da
den paa Auktion købtes af Boghandler H. C. A. Milo i Odense († 1881), som 1868
tilkøbte Skovejendommen Øghaven af Kmhr. Benzon til Christiansdal; Enken afstod
Gaarden 1895 if. testamentarisk Bestemmelse til Milos Brodersøn, den nuv. Ejer
Forlagsboghandler Chr. Milo, der har tilkøbt Ubberud Kirke. — Den med Have og Park omgivne
Hovedbygning,
i hollandsk Renæssancestil, er opf. 1880—81 efter Tegning af
Arkitekt E. Schwanenflügel; den gamle, af Komtesse Rantzau opførte Hovedbygning
er nu Inspektørbolig. Den smukke Hesbjærg Skov, med et højt Udsigtstaarn paa Bakken
„Smedebjærg“, er et yndet Udflugtssted for Odensianerne.

Dalum Sogn omgives af Stenløse og Sanderum Sogne, St. Knuds
Landdistr. og Vor Frue Lands, samt Aasum Hrd. (Fraugde og Højby S.).
Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil S. for Odense. De
lavtliggende, jævne Jorder ere lermuldede. I den vestlige Del løber Odense Aa;
ved denne Lystskoven Fruens Bøge (se S. 139), som fra 1875 er indlemmet
i Odense Købstad. Gennem Sognet gaa Landevejene til Assens og Faaborg
samt den sydfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 2121 Td. Ld., hvoraf 1144 besaaede (deraf med Hvede
52, Rug 181, Bvg 272, Havre 250, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenh. 115,
Grøntf. 56, Kartofler 16, Sukkerroer 140, andre Rodfr. 47, Frøavl 8), Afgræsn. 251,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 457, Have 69, Skov 70, Moser 14, Kær og Fælleder 9,
Hegn 8, Stenmarker 2, Veje og Byggegr. 94, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893:
173 Heste, 714 Stkr. Hornkv. (deraf 488 Køer), 175 Faar, 186 Svin og 10 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 239 Td.; 38 Selvejergaarde
med 216, 130 Huse med 23 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 1255 (1801: 309, 1840: 449, 1860: 634, 1880: 964), boede i 167 Gaarde og
Huse; Erhverv: 147 levede af immat. Virksomh. (deraf 122 paa Landbrugsskolen),
444 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 570 af Industri (391 paa Papirfabrikken), 18 af
Handel, 8 af andre Erhverv, 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Dalum Kirke og Præstegd., Dalum Papirfabrik, et 1873 opr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free