Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 409 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1580 (afbildet i Saml. til Fyns Hist, VI S. 193), en over Jmfr. Catharine Øllegaard
v. Holsten, † 1753, og en romansk Gravsten af Granit med to Kors (se Løffler, Gravst.,
Pl. VIII). En middelalderlig Gravsten over Prior Ulf Pedersen, † 1456 (Løffler, Gravst.
Pl. XXII) er opstillet smstds. I Kapellet, der if. en Indskr. i Kirken er blevet overladt
Iver Vind til Gravkapel 1646, findes et stort, rigt Stenepitafium over Iver Vind og
Hustru med talrige Vaabener (Kisterne staa endnu i Kapellet, men Ligene ere blevne
nedsænkede paa Kirkegaarden). Til Kapellet fører en rigt udskaaren Egetræsdør fra
samme Tid som Altertavlen. Under Kapellet er der en Gravhvælving. Paa Kirkens
nordl. og sydl. Side har der været malet adelige Vaabenskjolde med Navne paa Nonner
i Klosteret, væsentlig fra 16. Aarh. (Løffler, Indberetn. til Nationalmus., 1898). —
Paa Kirkegaarden Mindesten for Oberst Th. C. Faaborg, falden 1864.

Dalum Kirke.

Kirken hørte til Dalum Kloster, der grundlagdes samtidig med Kirken (ved Aar
1200) af de Nonner, der hidtil havde boet paa Borgbanken S. for Odense (se S.
349). Efter alm. Antagelse var Dalum Kl. af Augustinerordenen, men i Virkeligheden
maa det have huset Benediktinernonner [1]. I Spidsen for det stod en Priorisse samt
en Prior (ofte en verdslig Adelsmand), der havde dets Tjenere i Forsvar og styrede
dets Godser. Medens Klosteret paa Borgbanken havde været fattigt, voksede det
snart efter Flytningen op til en rig Stiftelse; navnlig ved Gaver fra Adelen samlede
det sig et stort Jordtilliggende ikke alene paa Fyn, men ogsaa paa Langeland, Ærø
og Laaland, hvad der fremgaar af en Jordeb. fra 1533 (se Saml. til Fyens Hist. IV
S. 307); ogsaa fik det flere Gange pavelige Afladsbreve. Men i øvrigt er Klosterets
Skæbne lidet kendt. Det havde oftere Stridigheder med fynske Adelsmænd, som
vilde fratage det Godser; i 13. og 14. Aarh. søgte dets Prior at blande sig i
Odense-bispevalget, men maatte 1348 give Afkald paa Ret hertil; 1378 vare Nonnerne
(for største Delen adelige) Genstand for et voldeligt Overfald, en Tildragelse, som
i Forbindelse med andet har givet Anledn. til Rygter om et usædeligt Liv i Klosteret;
1534, under Grevens Fejde, blev der atter øvet Vold mod Nonnerne, denne Gang af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>