- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
432

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Atterdags Tid (efter Sagnet blev Rolfsted og Ellinge Kirker opførte af Sten fra det);
endnu i sidste Halvdel af 18. Aarh. saas Rester af Mure. I Vald. II’s Jordeb. nævnes
„Twywath“ som Kongens Ejendom, og i en Folkevise siger Tovelille (?) „Han gav mig
Slot, han gav mig Len — Han gav mig Tvevad Slot i Fyen“ (se J. L. Rohmann,
Tvevad Slot, i Saml. til Fyens Hist. VII S. 208 fl.).

I en Mose paa Røjerup Mark fremdroges 1862 et værdifuldt Fund fra den yngre
Broncealder, nemlig en større Broncespand, hvori laa 11 Guldøsekar (Metalværdi
2200 Kr.). — Om „Rønningestenen“ se S. 371.

Sognet har haft en gammel Bylov eller Gildeskraa, „Set. Sørens Gilde i Rønninge“,
fra hvilken Tid vides ikke.

Litt: J. C. Bendz, Efterretn. om R. og Rolfsted Sogne, Odense 1820.

Rolfsted Sogn, Anneks til Rønninge, omgives af dette, Davinde og
S.-Næraa vSogne samt Svendborg Amt (Vindinge Hrd.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Odense og 2 Mil V. for Nyborg.
De højtliggende og flere Steder bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede.
Henved 1/6 er dækket med Skov (Kohave, Kalvehave, Lodsk., Søndersk.).
Gennem Sognet løber Rønninge Aa; der findes flere Kilder, saaledes
Rolfskilde, mellem Rolfsted og Ferritslev, og i Kappendrup. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Odense til Ørbæk.

Fladeindholdet 1896: 2706 Td. Ld., hvoraf 1296 Td. besaaede (deraf med Hvede
38, Rug 249, Byg 299, Havre 281, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 118,
Grøntf. 115, Kartofler 20, Sukkerroer 47, andre Rodfr. 109, Frøavl 9), Afgræsn. 321,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 536, Have 33, Skov 410, Moser 6, Kær og Fælleder 8,
Hegn 25, Veje og Byggegr. 62, Vandareal 7 Td. Kreaturhold 1893: 229 Heste,
1024 Stkr. Hornkvæg (deraf 643 Køer), 439 Faar, 311 Svin og 3 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 300 Td.; 69 Selvejergaarde med
256, 5 Fæstegd. med 17, 91 Huse med 27 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen,
1/2 1890: 816 (1801: 429, 1840: 493, 1860: 616, 1880: 737), boede i
161 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh., 576 af Jordbrug,
159 af Industri, 24 af Handel, 3 af andre Erhv., 22 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.

I Sognet Byerne: Rolfsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mølle,
Andelsmejeri og Telefonstation; Ferritslev, ved Landevejen, med Friskole,
Apotek, Lægebolig, Andelsmejeri og Uldspinderi; Kappendrup med
Telefonstation; Hudevad. Gaardene Ferritslevgd., Tvevadgd. og Rolfstedgd.

Rolfsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt under 3. Udskrivningskr.’ 115. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset
Ravnholt.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er
opført af hugne Granitkvadre paa en Sokkel af to Skifter profilerede Sten; Rest af
en oprindelig Dør paa Skibets Sydside. I den senere Middelalder er Kirken sikkert
undergaaet en Ombygning, idet det svære Taarn med kamtakkede og
blindingssmykkede Gavle, Vaabenhuset, den ret smukke, kamtakkede Korgavl og
Krydshvælvingerne ere blevne opførte. Altertavlen er et tarveligt Arbejde fra Chr. IV’s Tid.
Smuk romansk Granitdøbefont med Buefrise med Kors om Kummen og en rigt
profileret Fod. Prædikestolen er et rigt Billedskærerarbejde fra 1593. Den ældste Klokke,
med Indskrift i Majuskler, er vistnok fra 14. Aarh.

I Sognet laa fordum en Hovedgaard Rolfstedgaard, der ved 1300 ejedes af
Hamund Litle og 1387 af Borkvard Skinkel (af de Søblade-Skinkeler), senere af
Morten Skinkel (Tinhuus) 1443 og 1453, og hans Søn Hans Skinkel 1488; 1525
ejedes den i Fællesskab af Henning Walkendorff, hvis Hustru Sidsel Friis stammede
fra de Skinkeler, og af Laurids Skinkel, Halvbroder til Hans Skinkel, men Laurids
udkøbte sin Medejer af Gaarden, der derefter forsvinder som Hovedgaard.

Ferritslevgaard var i 16. Aarh. en Hovedgaard, blandt hvis Ejere nævnes Niels
Bild og Erik Hardenberg (1588).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free