Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Ferritslev har der tidligere været en Kirke, som da hørte til Vindinge Hrd.
Ved Kongebrev af 7/1 1555 blev det befalet at nedbryde den, og Sognet (der ogsaa
indbefattede Bekstrup i Ellinge Sogn) henvistes til Rolfsted Kirke; Bygningsmateriale,
Klokker m. m. skulde tilfalde Rønninge og Rolfsted Kirker. Samtidig annekteredes
Rolfsted Kirke til Rønninge, men Præsten forpligtedes til at holde en Kapellan. Kirken,
der dog vistnok først nedreves i Slutn. af 16. Aarh., har ligget paa en Bakke i Byen,
der nu er omdannet til et Anlæg; endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas der Fundamenter
af den.
Rolfskilde (se ovfr.) besøgtes endnu i Slutn. af 18. Aarh. St. Hans Nat som
Sundhedskilde.
Af de 8 Langdysser, man kender i Sognet, ere to fredlyste: „Grisemosehøj“ ved
Ferritslev og „Rolfshøj“ ved Rolfsted. Ved Hudevad ligger en fredlyst Runddysse.
Litt. se under Rønninge Sogn.
Sønder-Næraa Sogn omgives af Rolfsted, Fravde, Allerup og Højby
Sogne samt Svendborg Amt (Vindinge Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Odense og 2 1/2 Mil V. for Nyborg. De
mod N. højtliggende og bakkede (Ibjærg Banke, 198 F., 62 M.), i Midten
mere jævne og mod S. Ø. lavtliggende og side Jorder ere overvejende
sandmuldede. En Del Skov (Horsemose Sk., Hestehave, Tarup Sk., Oresk.).
Gennem Sognet løber Vindinge Aa.
Fladeindholdet var 1896: 2705 Td. Ld., hvoraf 1420 besaaede (deraf med
Hvede 26, Rug 279, Byg 301, Havre 287, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh.
260, Grøntf. 102, Kartofler 18, Sukkerroer 20, Handelspl. 3, andre Rodfr. 115),
Afgræsning 395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 39, Skov 177, Moser 2, Kær og
Fælleder 4, Hegn 2, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1893: 211 Heste,
1056 Stk. Hornkvæg (deraf 714 Køer), 285 Faar, 480 Svin og 11 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 308 Td.; 52 Selvejergaarde med 255,
1 Fæstegd. med 3 og 146 Huse med 50 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 883
(1801: 464, 1840: 656, 1860: 841, 1880: 881), boede i 189 Gaarde og Huse;
Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 538 af Jordbr., 222 af Industri, 19 af
Handel, 2 af andre Erhv., 51 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder-Næraa (1383: Nærdøvæ, 1419: Nærthughæ,
1514 og 1524: Nerdu) med Kirke, Valgmenighedskirke, Præstegd. og
Bolig for Valgmenighedens Præst, Skole, Friskole, Andelsmejeri (Engholm),
Mølle og Telefonstation; Tarup med Mølle, Andelsmejeri og Telefonstation;
Ore. Rindbæk Huse. — Hovedgaarden Torpegaard: 22 5/8 Td. Ager og
Engs Hrtk. og 1/2 Td. Skovskyld, 218 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 36 Skov,
Resten Ager. Næraagaard: 15 1/2 Td. Hrtk., 120 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 7
Skov, Resten Ager (1 Hus). Ringstedgaard: 11 1/2 Td. Hrtk., 116 1/2 Td.
Ld., hvoraf 13 1/2 Skov, Resten Ager.
S.-Næraa S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge-Aasum
Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6.
Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 118. Lægd.
Kirken tilhører Pastor Maus Arvinger.
Kirken bestaar af Skib, Kor, to Taarne mod V. og S. og Vaabenhus mod N.
Den var oprindl. en romansk Fraadstensbygning uden Sokkel. Det gamle Kor er nu
forsvundet. Skibets Sider ere udvendig prydede med høje, flade, rundbuede Blindinger,
adskilte ved smalle Pilastre, og har foroven under Taget en Rundbuefrise. De
oprindl. Portaler og enkelte af Vinduerne ere endnu bevarede. Alt i den romanske Periode
er der ved Skibets Vestende blevet opført et Taarn af ualmindelig tynde Munkesten.
Taarnet, hvis Sider springe 1 1/2 Al. frem foran Skibets, har haft hvælvet Underrum
og været forbundet med Skibet ved to rundbuede Aabninger, adskilte ved en
firkantet Murpille. Taarnets Overrum synes at have aabnet sig paa samme Maade ind
mod Skibets Tagrum. Opgangen til Taarnet er vistnok oprindl. sket ad en udvendig
Trappe eller Stige til et Dørhul oppe i Taarnets Nordside, men senere er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
