- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
459

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

helliget St. Laurentius, der ligger højt med vid Udsigt til alle Sider, er 60 Al. lang
og bestaar af Skib og Kor, Taarn (36 Al.) mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste
Del, Skibet, er opf. i romansk Tid af Kridtsten (se Helms, Tufstenskirker, S. 110);
det har Rundbuefrise, der ved Hjørnerne løber ned i brede Lisener; et oprindl. Vindue
ses mod N. Senest i den ældre Renæssancetid er Kirken bleven forlænget mod V. og
Ø., hvorved det gamle Kor fjernedes, de nye Gavle fik Blindinger, og Kirken
overhvælvedes. Underdelen af Taarnet, der har flad Renæssancehvælving og er forbundet
med Skibet ved en rund Bue, er tilbygget i Slutn. af 16. Aarh.; Taarnet, med
blindingssmykkede Gavle, er fuldendt 1600. Vaabenhuset, med fladt Loft, er af røde
Sten. Rigt og godt udskaaren Altertavle med Brahes og Hardenbergs Vaabener og
Aarst. 1632; godt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.
Renæssancedør ind til Vaabenhuset med Aarst. 1655. I Skibet en Gravsten uden
Ornamenter eller Indskrift, hvorunder Sagnet siger, at Marsk Stig er begravet. Om en
tidligere i Kirken værende Tavle, som Sagnet ligeledes satte i Forbindelse med ham, se
D. Mag. III S. 194 flg.

Schelenborg, forhen Eskebjærg, tilhørte i 13. Aarh. Marsk Stig og var derefter en
Tid lang i hans Families Besiddelse. Af Ejerne nævnes Stig Andersen Hvide, † 1369,
hans Søn Ove Stigsen Hvide (se S. 388), Anders Ovesen Hvide, hvis eneste Søn Ove
Andersen Hvide døde ugift, saa at Godset tilfaldt Moderen Else Krognos, 2. Gang
gift med Otte Nielsen Rosenkrantz. E. maa dog alt før være kommen ud af Slægtens
Eje, thi ved 1370—80 ejedes den af Hr. Fikke
Moltke til Kyse, som pantsatte den til Hr. Eskild
Falk af Vallø for 600 Mk. lybsk. Aar 1423
var E. et Kronelen og vedblev at være det til
ind i 17. Aarh. Af de kgl. Lensmænd kendes
Hr. Bjørn Olufsen 1423, Fru Elsebe, Gert
Bryskes, før 1462, Hans Walkendorff 1475, hans
Enke Fru Ingeborg 1502, Willum van Wernitz
1519 osv. 1603 blev den egentlige Hovedgaard
af Kronen mageskiftet til Axel Brahe, der
efterlod den til sin Søn Tyge Brahe, hvis Datter Anne
bragte den til sin Ægtefælle Oluf Daa; 1664
købte Oversekretær Erik Krag Oluf Daas Part
i E. og 1667 Jakob Lindenovs Part; 1671
skødede han hele Ejendommen til Fr. Vittinghoff
(† 1691), der 12/3 1680 fik Godset oprettet til
et Baroni under Navnet Schelenborg. Da han
ikke efterlod Sønner, faldt Baroniet til hans
Datter Sophie Charlotte, der havde ægtet General
Schack-Brockdorff († 1730), udnævnt 1691 til
Baron. Deres mandl. Linie uddøde med Sønnesønnen Baron Schack-Brockdorff, hvis
Datterdatter Sophie Frederikke, født Baronesse Stieglitz-Brockdorff, Besidderinde af
Baroniet, 1811 ægtede Kmjkr., Ritmester Carl Juel af Stamhuset Taasinge († 1859),
der 25/2 1812 ophøjedes til Baron Juel-Brockdorff; efter Sønnen Kmhr. Fr. C. V. J.-B.
(† 1876) er dennes Søn, Kmhr., Ritmester C. F. S. V. J.-Brockdorff, den nuv. Besidder. —
Hovedbygningen
bestaar af en 1843 opf. Hovedfløj; to Bindingsværkssidefløje,
af hvilke den ene uden Tvivl hidrørte fra Renæssancetiden, ere nu nedrevne.

Brockdorff hed indtil 1785 Grønlund. — Hovedbygningen ligger N. Ø. for
Gammel Grønlunds tidligere Plads.

Paa Sappesborg, en stejl, skarp afgrænset Banke, der er afrundet ind mod Landet,
skal der have staaet en Borg; der vides dog aldrig at være fundet Bygningsrester.

Tæt S. for Martofte skal der have staaet et Kapel, hvoraf Rester vare synlige
1623; paa Stedet findes endnu Murbrokker og Kampesten. Det ligeoverfor liggende
Hus kaldes Kapelhus.

Af de 4 Høje med Jættestuer, som kendes i Sognet, ere 3 fredlyste: Tornehøj
ved Brockdorff (Kamret 15 F. langt), Hesthøj (102 F., 32 M.) ved Martofte (Kamret
22 F. langt) og Moreshøj smstds. med en meget anselig og udmærket bevaret Stue,
hvis Kammer er 32 F. langt, 7 F. bredt og 5 1/2 F. højt, og hvis Gang er 22 F. lang.
Ved Martofte er endvidere fredlyst en Gravhøj og ved Snave et Dyssekammer og
en Høj, Snavehøj.

Alt i den katolske Tid var Stubberup annekteret til Dalby.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:56 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free