- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
479

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirken bestaar af Skib og meget stort Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Den er opf. af Munkesten uden Sokkel til forskellige Tider af den senere
Middelalder. Koret er yngre end Skibet; Taarnet og Vaabenhuset ere endnu senere
Tilbygninger; de oprindl. Vinduer ere fladbuede. Taarn og Kor have kamtakkede
Gavle. Kirken er overhvælvet. Altertavle med et Maleri, Christus i Getsemane, fra
1846; tarvelig Prædikestol; Granitdøbefont.

I Højrup laa formodentlig det Højrup, der 1449 ejedes af Hr. Johan Frille.

Sognets eneste bevarede Gravhøj, den anselige „Finshøj“, er delvis fredlyst.

N.-Højrup var tidligere Anneks til N.-Næraa, indtil det 1795 blev Anneks til Uggerslev.

Skamby Sogn omgives af Grindløse, Nørre-Højrup og Uggerslev Sogne
samt Lunde Hrd. (Hjadstrup og Lunde S.) og Skovby Hrd. (Søndersø, Særslev
og Melby S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. N. V. for
Odense og l 3/4 Mil S. Ø. for Bogense. De noget højtliggende og jævne Jorder
(højeste Punkt Kragehøj, 128 F., 40 M.) ere lermuldede og lerede, mange
Steder findes dog Sten spredte. Gennem Sognet gaar den nordfynske Bane.

Fladeindholdet 1896: 3719 Td. Ld., hvoraf 2089 besaaede (deraf med Hvede
129, Rug 345, Byg 497, Havre 518, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 406, Grøntf,
70, Rodfrugter 116), Afgræsn. 466, Høslæt, Brak, Eng m. m. 980, Have 71, Skov
1, Moser 9, Kær og Fælleder 11, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 5 Td.
Kreaturhold
1893: 394 Heste, 1600 Stkr. Hornkv. (deraf 969 Køer), 621 Faar, 723
Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 444 Td.;
74 Selvejergaarde med 415, 112 Huse med 28 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen,
1/2 1890: 1010 (1801: 667, 1840: 845, 1860: 876, 1880: 987),
boede i 190 Gaarde og Huse; Erhverv: 40 levede af immat. Virksomh., 683 af
Jordbrug, 214 af Industri, 25 at Handel, 2 af andre Erhv., 35 af deres Midler, og 11
vare under Fattigv.

I Sognet Byerne; Skamby med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1884), Markedsplads og Andelsmejeri samt, lidt N. for Byen,
Jærnbane- og Telegrafstation; Torup (1417: Thodroppe, 1447: Thoroppe)
med Teglværk; Glavendrup (1420: Glamdrup) med Teglværk; Stensby;
Ullerup; Rodstrup med Mølle; Bolmerod med Andelsmejeri; Bare Brøndstrup;
Bastrup. Gaarden Mariendal (Arealet købt fra Dallund 1852): omtr. 18
Td. Hrtk. (12 i Lunde S.), omtr. 200 Td. Ld., hvoraf 4 Skov og Have,
Resten Ager (3 Lejehuse). En Gaard i Bare Brøndstrup: 12 1/4 Td. Hrtk.,
98 Td. Ld., alt Ager. Præstegaarden har 11 Td. Hrtk.

Skamby S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders
Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr.,
6. Lands- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 138. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Dallund.

Kirken, helliget St. Nicolaus, beliggende paa den nordl. Ende af en Højde, der
behersker hele Omegnen, er en stor Korskirke og bestaar af Skib og Kor, to
Korsfløje mod N. og S., Taarn mod V. og langagtigt Vaabenhus mod N. Den ældste Del,
Skib og Kor, er opført i den romanske Tid af Kamp; Koret, som har en profileret
Granitsokkel, har Spor af et rundbuet Vindue; ogsaa i Skibet findes Spor af Rundbuer.
I den senere Middelalder ere Murene blevne forhøjede, Skib og Kor overhvælvedes,
og Taarnet opførtes paa Granitsokkel af afvekslende Skifter af tilhugne Granitsten
og Mursten indtil Skibets Højde, derefter af Mursten. Taarnet har takkede og
blindingssmykkede, Skib og Kor glatte Gavle. De to Korsfløje (opf. før 1590) ere ogsaa
af Kamp og Mursten og have Hvælvinger samt takkede, blindingssmykkede Gavle; den
nordl. har en gammel Skriftestol, den sydl., hvorunder der er et Gravkapel for
Günther Diedrich, † 1688, og Hustru samt Familien Finecke, er nu skilt fra Kirken;
i Kapellet et Granitepitafium. I den sydl. Fløjs Gavl ere indmurede to Granitsten
med Løvefigurer; en lignende findes i den sydl. Stræbepille ved Skibet.
Vaabenhuset, under hvilket en lille Hvælving, er opført af raa Kamp. Altertavlen er et godt
Maleri: den korsfæstede med Johs., Marie og Magdalene, i en tarvelig Ramme;
sølvforgyldt Kalk med Svavernes Vaaben og Aarst. 1618. Granitdøbefont med Rundbuefrise.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:15:53 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free