Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsamlingshuse (opf. 1881 og 1890), Kro, 2 Teglværker, Andelsmejeri og
Telefonstation; Hemmerslev (1450: Hymmersløff) med 2 Teglværker;
Sønder-Esterbølle (1383: Æsthræthæbølæ); Maderup med Skole og Friskole,
Missionshus (opf. 1889) og Mølle; Moderup; Toderup; Slagstrup; Svendstrup;
Askeby; Kosterslev med Teglværk. Kosterslev-Skovhave, Huse. Rækkehuse
(en Del i Guldbjærg S.); Torup, Gde. og Huse (en Del i Søndersø S.).
En Gaard i Kosterslev: 18 Td. Hrtk. En Gaard i S.-Esterbølle: 13 3/4
Td. A. og E. Hrtk. og 1 Td. Skovsk., 146 Td. Ld., hvoraf 6 Eng og
Mose, 40 Skov (i Vigerslev og Ubberud S.), Resten Ager (2 Lejehuse).
En Gaard i Askeby: 12 Td. Hrtk,, 86 Td. Ld. (6 Td. i Melby S.), hvoraf
85 Ager, 1 Mose.
Særslev S., en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s
Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 6. Folketingskr.’ samt 3. Udskrivningskr.’ 171.
Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.
Kirken, fordum helliget St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Kirken er i sine ældste Dele en anselig romansk Bygning, opf.
af hugne Granitkvadre paa en to Skifter høj, profileret Sokkel. Enkelte af de
romanske Vinduer og begge de oprindl., rundbuede Døre ere bevarede. I den senere
Middelalder ere Skibets og Korets Gavle blevne fornyede af Munkesten, et stort
Taarn og Vaabenhuset opførte, samt Kirken overhvælvet. 1 1894 er Kirken
undergaaet en god Restauration. Altertavlen har et godt Maleri (Christus paa Korset) fra
18. Aarh. Romansk Granitdøbefont, rigt prydet med Løvværksslyngninger og
Rebsnoninger paa Kummen. Tarvelig Prædikestol fra 19. Aarh. I Koret Mindetavler
over Præsten Peder Jørgensen Aaby, † 1716, og Hustruer, og over Provsten Bertel
Wichmand, † 1665, og Hustru.
„Nicholaus Katæ in Østherseerslefh“ var i 1421 Medudsteder af et Vidne af
Skovby Herredsting. — Knud Daa skrev sig 1606 og Admiral Jørgen Daa († 1619)
1609 i Særslev.
Fin Pedersen af „Madruppe“ nævnes 1392, og endnu 1500 var der en Madropgaard.
Ved Galgehøjen lige V. for Kirken har der været en hellig Kilde, „Møkilden“.
Særslev Kirke blev i Beg. af 14. Aarh. henlagt til St. Knuds Kloster i Odense
og betjentes af en Munk herfra. Efter at Sognet var blevet et selvstændigt Pastorat,
kom Præstegaarden til at ligge i Hemmerslev, og først 1654, efter en Brand, flyttedes
den til Særslev.
Haarslev Sogn omgives af Ore, Skovby, Guldbjærg, Særslev og
Veflinge Sogne samt Odense Hrd. (Vissenbjærg S.) og Vends Hrd. (Rørup,
Fjelsted, Harndrup og Brenderup S.). Kirken, mod N., ligger omtr. 1 Mil
S. for Bogense og 2 3/4 Mil N. V. for Odense. De ikke videre højtliggende,
jævne, kun mod N. Ø. noget bakkede Jorder (Hjortebjærg, 138 F., 43 M.)
ere dels sandede, dels ler- og sandmuldede. En Del Skov (Padesø Sk.).
Gennem Sognet, der gennemstrømmes af et Par mindre Aaløb, Gamby Aa
og Storaa, gaar Landevejen fra Bogense til Assens, med Sideveje til
Odense og Middelfart.
Fladeindholdet var 1896: 6435 Td. Ld., hvoraf 3381 besaaede (deraf med Hvede
62, Rug 672, Byg 704, Havre 662, Boghvede 13, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh.
668, Grøntf. 150, Frøavl 17, Kartofler 118, andre Rodfr. 304, andre Handelspl. 5),
Afgræsning 994, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1439, Have 110, Skov 190, Moser 59,
Kær og Fælleder 31, Hegn 68, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 9.
Kreaturhold 1893: 513 Heste, 2205 Stkr. Hornkv. (deraf 1423 Køer), 1000 Faar, 1177
Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 532 Td.;
116 Selvejergaarde med 465, 242 Huse med 67 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 1826 (1801: 1242, 1840: 1634, 1860: 1766, 1880: 1903),
boede i 374 Gaarde og Huse; Erhverv: 77 levede af immat. Virksomh., 1196 af
Jordbrug, 346 af Industri, 56 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres
Midler, og 38 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
