- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
541

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

74 af Skibsfart, 123 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 28 vare under
Fattigv. Søfart og Fiskeri fra Thorøhuse er ret betydelig.

I Sognet Byerne: Kjærum (gml. Form Kierdrup, Kerndorp, Kierndroppe),
N. for Faaborgvejen, med Kirke og Præstegd.; Mejlby (Medelby, Meelby),
ved Odensevejen, med Fællesmejeri; Nordby med Mølle; Ebberup {1440:
Æbbedorp) med Skole, Jærnbane- og Telegrafstation; Saltofte med Skole
og Telefonstation. Thorøhuse, Fiskerleje og Toldassistentsted (Thorø Red
mellem Thorø og Assens benyttes af Fiskerlejet som Havn), Forsamlingshus
(opf. 1896) og Telefonstation. Ebberup Banker, Gde. og Huse. Kjærum
Banker
og Kjærum Mose, Huse. Kjærumgaard: 14 1/2 Td. Hrtk., 145 Td.
Ld., hvoraf 8 Eng, 3 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 3 Fiskeparke
og 2 Fæste- og Lejehuse. Desuden Gaardene Lerbjærg, Flædekjær, Salskov,
og Follestedgd. (den sidste tidligere i Assens Købstads Landdistr.) m. m.

Kjærum S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s
Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og
Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr. 189. Lægd. Kirken tilhører
4 Bønder.

Kirken (fordum indviet til St. Laurentius), meget højt beliggende, bestaar af
Skib, Kor, Taarn mod V. med Trappehus mod S. og Vaabenhus mod N. Kirkens
ældste Partier, Skibet og Korets vestl. Del, ere opførte af Fraadsten i den romanske
Tid. Paa Koret er paa hver Side tre høje, oprindelige, rundbuede Blindinger med
Pilastre. Koret er senere udvidet mod Ø. af Munkesten i Munkeforbandt. Paa Skibets
Sydside er den oprindl., rundbuede Dør bevaret. Levninger af den gamle Norddør
ses i Vaabenhuset. Taarnet er opf. af Munkesten i Munkeforbandt med Gavle i V.
og Ø. Det overhvælvede Underrum er forbundet med Skibet ved en Spidsbue. Skib
og Kor ere overhvælvede. Vaabenhuset, med fladbuet, pudset Loft og kamtakket
Gavl, er nyt. Kirken er i 1891—94 undergaaet en gennemgribende Restauration
(Arkitekt N. P. Jensen, Odense), hvorved blandt andet de oprindelige Vinduer ere
fremdragne, nye Kamme opsatte, Blytaget erstattet med Tag af Tegl, Taarnet delvis
skalmuret, nye Gesimser opsatte osv. Altertavlen er fra omtr. 1600, i
Renæssancestil, med to Malerier (Nadveren og Jesu Daab) af P. Møller 1893. Gotisk
Alterkalk. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra Begyndelsen af 17.
Aarhundrede. Romansk Granitdøbefont med Løvværksslyngninger og Dyrefigurer. I Skibet
et stort, sent-gotisk Krucifiks. Over Alteret et Orgel fra 1843. Over Indgangen fra
Vaabenhuset en romansk Løve af Kridtsten med et Dyrehoved (Vædder) i
Forpoterne. I Koret en aflang Egetræs Ramme, der tidligere har ligget lige neden for
Koret, med en Indskr. fra 1573 over ærlig Mand Chrf. Nielsen. Udvendig i Korets
Sydmur er indmuret en romansk Ligsten med Korsstav. Ved Kirkens Nordmur ligger
en anden romansk Ligsten med et ligearmet Kors m. m. Der er fundet kalkmalede
Dekorationer (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 64), bl. a. et Skjold og Navnet Chrf.
Nielsen, fra 16. Aarh. (Om Kirken se J. Helms, Tufstenskirker, S. 108, med flere
Afbildninger).

Byen Nordby har vistnok givet Navn til den bekendte Adelsslægt Norby. Den
ejede i alt Fald Gods her.

Ved Kjærumgaard er der under flad Mark afdækket en Grav fra den romerske
Jærnalder, med et rigt Indhold: Kande, Kasserolle, Drikkehornsbeslag, Spejl og Lerkar.

Sognet var vistnok allerede før Reformationen Anneks til Assens; efter
Reformationen var det en kort Tid et eget Pastorat, men blev atter 1549 Anneks til Assens;
fra 1886 er det igen blevet et eget Pastorat.

Søby Sogn omgives af Gamtofte Sogn (der adskiller det fra
Annekset Turup), Kjærum, Flemløse og Søllested Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 1 Mil Ø. for Assens. De højtliggende og stærkt bakkede Jorder
(Skovsbjærg med trig. Station, 308 F., 97 M.; Store Øksnebjærg, 270 F.,
84 M., Lundshøj, m. fl.) ere overvejende muldsandede, mod S. grusede og
muldblandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Odense.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:49 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free